Debatten om rituelle omskæringer i Danmark er betændt, og indtil videre vil de to største partier, Socialdemokratiet og Venstre, ikke røre emnet med en ildtang.

Den underliggende frygt hos partierne drejer sig ifølge flere om, hvilke konsekvenser det kan få for Danmark på den storpolitiske arena.

Den frygt er sådan set begrundet, mener Jakob Egholm Feldt, der er professor ved Roskilde Universitet og forsker i jødedommen og jødisk historie.

»Partierne fra Venstre til Socialdemokratiet bekymrer sig ikke så meget om spørgsmålet om børns sundhed. Det handler mere om det internationale samfund, som Danmark indgår i, hvor en sådan lovgivning vil være relativt specifik,« siger han:

»Det vil være en svær én at forsvare ude i det internationale samfund.«

Flere partier er tavse

Flere partier har i den seneste tid været på banen med deres holdninger til omskæring, efter at en arbejdsgruppe under Styrelsen for Patientsikkerhed, der skulle lave en ny vejledning for de rituelle omskæringer, faldt fra hinanden.

Der er nu næsten ingen eksperter tilbage i arbejdsgruppen, da seks faglige foreninger for læger og sundhedspersonale valgte at trække sig. Det var Dansk Urologisk Selskab, Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Jordemoderfagligt Selskab, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker samt Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin (DASAIM).

Berlingske har i den seneste uge forsøgt at få fat på Socialdemokratiet og Venstre for at få svar på, hvor de står i spørgsmålet om den religiøse praksis. De har ikke ønsket at svare.

»Jeg tror, at de store partier er bekymrede for den dimension, der handler om forholdet til de jødiske minoriteter,« siger Jakob Egholm Feldt:

»Derfor er de meget afventende, og jeg tror også, at det forberedende arbejde, der er gjort, har lagt op til, at der ikke skulle laves et forbud, men derimod indgås et kompromis, der handler om, hvordan man kan tage hensyn til barnets tarv og minoriteternes praksis.«

DF tager nu klart afstand

De små partier SF og Enhedslisten har under den aktuelle debat været klare i mælet om, at de går ind for et forbud, der betyder, at der skal være en mindstealder på 18 år for religiøse omskæringer.

Dansk Folkeparti har været mere afventende og har tidligere sagt, at man savnede sundhedsfaglige retningslinjer for praksissen.

Det ændrede sig imidlertid torsdag, hvor partiet blev enigt om at tage klart afstand fra rituelle omskæringer og nu går ind for en mindstealder på 18 år. Partiet har dog valgt at fritstille næstformand Morten Messerschmidt, udenrigsordfører Søren Espersen og børneordfører Marie Krarup.

Jakob Egholm Feldt, er det realistisk, at et forbud vil få konsekvenser for Danmarks forhold til eksempelvis Israel?

»Det er svært at spå om, for vi kan ikke sætte en lovmæssighed op her. Der var mange tilfældigheder involveret i, at vi fik Muhammed-krisen. Hvis tre imamer i Mellemøsten ikke havde pisket en stemning op, så havde vi aldrig haft en Muhammed-krise. Derfor kan man ikke spå om det,« siger han:

»Men politikerne bekymrer sig om, hvorvidt der vil være en uheldig kombination af, at Danmark endnu en gang er på nakken af mindretal, som har en anden religiøs praksis, og at Danmark endnu en gang lyder, som om danske praksisser er globale praksisser. Hvis det bliver fremlagt sådan, så kan man godt forestille sig, at der er nogle, som tager fat i det her emne.«

Omskæring svarer til dåben

Ifølge Jakob Egholm Feldt behøver en eventuel lov om en 18-årsgrænse ikke at betyde, at Danmark roder sig ud i en ny diplomatisk krise, hvis det bliver muligt at indgå et kompromis.

Men stemmerne i debatten går ofte fejl af hinanden. Omskæringer er nemlig en central del af selve det at være jøde, siger han.

»Det centrale er, at omskæringen i traditionel jødedom er pagten med gud, der handler om, at hvis du har det tegn, så er du jøde. Det er den første indvielsesrite, og det er en pagt, der er meget gammel. Jøderne går op i at opretholde den praksis, for det er absolut en kernepraksis,« siger han.

Hvorfor hører man ikke lige så megen opstand fra de muslimske mindretal?

»Det er, fordi praksissen ikke er helt så central i islam. Muslimske drengebørn bliver også omskåret, men det er ikke en indvielse i islam at blive omskåret. Man omskærer, fordi Muhammed var omskåret. Det er at følge i Muhammeds fodspor, men det har ikke betydning for, om man er muslim eller ej,« siger han:

»Er man derimod ortodoks jøde, skal man omskæres, for det svarer til dåben.«