Frygten for coronavirussen spreder sig som selve virussen vidt og bredt.
Og det med god grund, for der er tale om en verdensomspændende dødelig virus, som i skrivende stund har kostet knap 4.000 personer livet verden over og i Danmark har smittet 59 personer.
Spørgsmålene om virussen trænger sig derfor på for mange danskere, og derfor har Berlingske allieret sig med Nils Strandberg Pedersen, der er læge og forhenværende administrerende direktør i Statens Serum Institut.
Nils Strandberg Pedersen var administrerende direktør fra 1998 til 2016 og har bestridt en række bestyrelsesposter i blandt andet Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og ved Danmarks Farmaceutiske Universitet.
Berlingske har i løbet af mandagen modtaget en stribe spørgsmål fra læsere, som Nils Strandberg Pedersen svarer på.
Hvad ved vi om Rusland, og hvilke konsekvenser kan det medføre?
»Du kan ikke stole på tallene af smittede fra en række lande. Hvis der ikke bliver systematisk testet for coronasmitte, finder man ikke de smittede. Om det gælder Rusland, ved jeg ikke. Men i Italien opdagede man smitten alt for sent, det vil sige på et tidspunkt, hvor der var tusinder syge,« siger Nils Strandberg Pedersen.
Hvor mange personer vil få coronavirus her i Danmark, og hvornår mener du, at det topper?
»Aktuelt har 59 fået påvist smitten. Vi har ikke en epidemi i Danmark, og vi håber ikke at få det. Jeg kan derfor ikke sige, hvornår det vil toppe i Danmark. Hvis vi får en epidemi, og den udvikler sig som i Kina, må den forventes at toppe efter cirka seks til otte uger.«
Jeg har en kollega, der er mor til to gymnasieelever på Rysensteen. Hun går på arbejde og sidder meget tæt i kontorfællesskabet med os andre? Bør hun ikke blive hjemme ligesom sine børn?
»Hun skal følge de anvisninger, hun har fået af myndighederne. Hvis børnene er raske, vil hun almindeligvis kunne gå på arbejde. Hvis børnene bliver syge, skal hun blive hjemme. Der går typisk to-seks dage, før hun selv bliver smittefarlig, efter at børnene er blevet syge, så hun smitter ikke kontoret.«
Sammenlignet med andre sygdomme, hvor dødelig er coronavirussen i forhold til antal smittede?
»Som det ser ud nu, er dødeligheden lidt højere end for influenza. Det er vanskeligt helt præcist at udtale sig om dødeligeden for den generelle befolkning, da vi kun kender dødeligheden for de påvist smittede og ikke for de ukendt mange, der er smittede, men ikke har fået påvist smitten,« siger Nils Strandberg Pedersen og fortsætter:
»Det bedste tal for dødeligheden i en ældre befolkninggruppe har vi fra krydstogtskibet »Diamond Princess«, hvor 700 blev påvist smittede og seks døde. Dødelighed for yngre er langt mindre.«
Hvis man bliver smittet og efterfølgende kureret/raskmeldt, er man så immun over for fremtidig smitte med coronavirus?
»Formentlig. Men vi ved aktuelt ikke, hvor længe immuniteten vil holde.«
Hvorfor vælger man ikke at øge rengøringen på steder, hvor mange mennesker færdes for eksempel i offentlige transportmidler, som var et af de første tiltag i Japan?
»I Danmark mener vi ikke, at det har større effekt, da stederne hurtigt bliver forurenede igen. Men det er klart, at hygiejnen skal være i top de steder, hvor der er syge og svækkede medborgere, herunder på hospitaler og plejehjem,« siger Nils Strandberg Pedersen og fortsætter:
»Desinfektion af gader og stræder, som vi har set i Kina og Japan, er en symbolsk handling, der skal være med til at skabe (falsk) tryghed i befolkningen. Vigtigst er, at man selv hyppigt vasker eller spritter hænder, holder fingrene fra mund, næse og øjne og bliver hjemme, hvis man er syg.«
Har raske smittebærere slet ingen symptomer?
»Det er ukendt, hvor stort et problem der er med raske smittebærere. Undersøgelser tyder på, at helt raske smittebærere er sjældne, og at de har færre virusser i luftvejene og dermed er mindre smittefarlige.«
