Forældre i Nordsjælland vælger barnedåben fra. Men ifølge ny biskop er dåben »udtryk for omsorg for barnet«

Den nyvalgte biskop i Danmarks største stift med over en million sjæle vil vende en udvikling, hvor dåbsprocenten blandt småbørn er faldet fra over 70 i 1990erne til under 50 i dag.

Peter Birch kan snart kalde sig biskop i Helsingør Stift. Han er i dag provst og præst i Hellerup Kirke. Han bliver bispeviet i Helsingør Domkirke 31. januar næste år og dermed administrativ leder for cirka 300 præster fordelt på 147 sogne med 165 kirker. Emil Helms

Gråden fra barnet og præstens ord til barnedåben er i dag et ekko af, hvad det var engang i kirkerne i Helsingør Stift.

Der bliver nemlig længere mellem barnedåb i landets folkerigeste stift, akkurat som der bliver længere mellem konfirmanderne og folkekirkemedlemmerne i det nordsjællandske stift med cirka en million sjæle.