Først forsømte de den. Nu kan københavnerklenodie være på vej ud af byen
På torsdag skal Københavns Kommune beslutte, om et betydningsfuldt levn fra fortiden skal væk fra hovedstaden.

På torsdag skal Københavns Kommune beslutte, om et betydningsfuldt levn fra fortiden skal væk fra hovedstaden.

For dem, der nyder at vandre rundt i Københavns gader og blive ramt af historiens vingesus, har det været en torn i øjet at se på den gamle telefonkiosk i Absalonsgade på Vesterbro, også kaldet »Museumsgaden«.
Den har nemlig længe været i forfald. Malingen er faldet af, og hærværksforsøg har medført smadrede ruder og stjålne gamle reklamer.
Men nu venter en snarlig afklaring på, hvad der skal ske med det historiske klenodie, der blev opstillet i hovedstaden tilbage i 1890erne.
På torsdag mødes Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, der skal beslutte, om telefonkiosken i Absalonsgade skal overdrages til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, der ligger på Midtsjælland.
For Paul Hartvigson, der er byhistoriker og ejer af byvandring.nu, lyder det som en »god løsning«:
»København skal ikke nødvendigvis holde på alle historiske københavnske genstande, de må godt blive eksporteret og komme andre til gode. Det skal også kunne bruges, og lige nu, som Absalonsgade er, gør den ikke noget andet end at stå der og være faldefærdig,« siger han og understreger, at han ikke er den største fan af, hvordan Københavns Kommune vedligeholder sine faciliteter.
I 2021 igangsatte kommunens Teknik- og Miljøforvaltning et anlægsprojekt med genopretning af Absalonsgade, men:
»Denne genopretning omfattede ikke restaurering af det historiske inventar, der kendetegnede gaden – hverken det, der stod i gaden ved genopretningens begyndelse eller det, der siden etableringen af gaden er beskadiget og løbende fjernet,« lyder det i dagsordenen for torsdagens møde.
Her kan man også læse, at i forbindelse med kommunens budgetaftale for 2024, blev der i et notat fremført tre scenarier for den gamle telefonkiosk:
1) En restaurering og flytning af telefonkiosken med henblik på bortforpagtning. Det forudsatte en anlægsbevilling på 1,6 millioner kroner.
2) Alene en restaurering af telefonkiosken. Det forudsatte en anlægsbevilling på 1,3 millioner kroner samt en varig servicebevilling på 200.000 kroner årligt til drift og vedligehold af telefonkiosken.
3) Telefonkiosken foreslås overdraget til Sporvejsmuseet, som flytter og fremadrettet finansierer telefonkiosken. Dette indebærer ikke nogen udgifter for Københavns Kommune.
Der blev ikke afsat midler til telefonkiosken i forbindelse med den nye budgetaftale, og derfor er det tredje scenario den eneste mulighed.
Det statsstøttede Københavns Museum ejer Københavner-klenodiet, men har ikke vedligeholdt det. De flyttede fra Absalonsgade til Stormgade i 2015. Den blev oprindelig opsat i Museumsgaden i 1980erne, som en del af et gadeinventar fra før 1940erne bestående af blandt andet gadelamper og en plakatsøjle.
Berlingske har tidligere skrevet om den forfaldne telefonkiosk, hvor Københavns Museum svarede, at de ikke havde vedligeholdt den på grund af manglende økonomiske ressourcer.
I mødedagsordenen står der dog, at inventaret i Museumsgaden, herunder telefonkiosken, ikke indgår i Københavns Museums samling, da der er tale om formidlingsgenstande og ikke museumsgenstande.
I gamle dage blev telefonkioskerne betjent af en telefonist, der enten kunne låne sin telefon ud eller modtage beskeder fra de heldige, der selv havde en telefon derhjemme. Så sørgede telefonisten for at sende et cykelbud ud med beskeden, fortæller Paul Hartvigson:
»Det er et symbol på det moderne gennembrud, på en ekspansiv by, der blev for stor til at alle bare kendte alle. Telefonkioskerne er en del af det København, man kan læse om i Herman Bang, og som man kan se i de første film,« siger han.