Hvad koster det samfundet, når Københavns Kommune sænker hastigheden på kommunens veje med ti km/t?

Det har Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), afvist at regne på, selvom De Konservative på Københavns Rådhus har afkrævet svar.

»Vi må konstatere, at der er truffet en beslutning på et uoplyst grundlag alene for at chikanere bilerne ud af byen,« siger Jakob Næsager til KøbenhavnLIV.

Nu har den borgerlig-liberale tænketank CEPOS imidlertid haft gang i lommeregneren.

I en ny analyse når tænketanken frem til, at den årlige samfundsøkonomiske omkostning ved at sænke farten med ti km/t i byen er 444 millioner kroner. 

Omkostningen kommer i form af »længere rejsetider, mere tidskrævende transportalternativer og værdien af mistet trafik,« lyder det i analysen.

Politikerne på Københavns Rådhus besluttede at sænke hastigheden i byen sidste år, og planen er at sænke farten til 30 km/t i de indre brokvarterer og i centrum og til 40 km/t i resten af byen. Valby og Vanløse har allerede fået sænket farten til 40 km/t, og hele planen forventes at være gennemført i 2025.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) har tidligere forklaret, at hastighedsbegrænsningen skal øge sikkerheden for byens bløde trafikanter. Tiltaget skal også mindske byens CO₂-udledning, støj og luftforurening, fordi det vil få flere til at vælge bilen fra.

Ifølge Altinget har Københavns Kommune via deres rådgivere selv anslået, at CO₂-besparelsen ved tiltaget er på 10.000 ton om året.

CEPOS anerkender i notatet, at Københavns Kommune vil opnå en gevinst ved at sænke hastigheden. Gevinsten kommer i form »færre ulykker, mindre luftforurening, støj og vejslid samt mindre CO₂-udledning«. Den samlede gevinst løber op i cirka 33 millioner kroner.

Ifølge tænketanken vil den potentielle gevinst imidlertid – rent økonomisk – blive udlignet i kraft af, at kommunen får færre indtægter fra afgifter, skriver CEPOS i analysen.

Altinget har også beskrevet notatet, og mediet har blandt andet forelagt CEPOS' beregning for professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau. 

Han siger, at beregningen grundlæggende er sober, selvom den minder mere om en »servietberegning« end den metode, som man normalt ville bruge til at lave samfundsøkonomiske analyser af større transport- og infrastrukturprojekter.

Mogens Fosgerau vurderer ikke desto mindre, at København ender med en »vanvittig« høj pris pr. sparet ton CO₂.

»Det her styrker argumentet om, at København fører ekstremt dyr klimapolitik,« siger professoren.

Altinget har spurgt teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), om det er god politik at sænke hastighedsgrænserne, når den i et samfundsøkonomisk perspektiv gør københavnerne fattigere. 

»Vi gør ikke københavnerne fattigere. Men det er en rigtig god idé at sætte hastighederne ned i byerne, fordi det gør, at vi får en meget rarere by at være i. Vi giver plads til mennesker, nedbringer CO₂-udledningen og sikrer meget væsentligt, at vi får færre alvorlige trafikuheld,« siger hun.

Hun afviser samtidig at få forvaltningen til at lave sine egne beregninger af den samfundsmæssige omkostning ved tiltaget.