Godmorgen og velkommen til dagens overblik.
I dag er det demokratiets festdag, hvor danskerne får lov til at bestemme, hvem der skal sidde i Folketinget de næste fire år. Og ikke mindst, hvem der skal sidde på regeringsmagten.
En ny meningsmåling, som Kantar-Gallup har lavet for Berlingske, viser, at det kan blive et enormt spændende valg. Der er tæt på dødt løb mellem blokkene, hvis man ser Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne som en del af blå blok. Du kan læse mere fra meningsmålingen ved at klikke her.
Selvom det nok kommer til at handle meget om folketingsvalget i løbet af dagen, så sker der også andre ting. I overblikket skal vi blandt andet omkring grænsekontrol for milliarder, udenlandske læger og sygeplejersker og en række erhvervsfolk, der giver deres syn på valgkampen.
Men vi starter et helt andet sted. Nemlig lige her hos Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen. Som han skriver, er det ikke hvilket som helst nyhedsbrev, du åbner her til morgen.
God fornøjelse med overblikket – og god valgdag!
Tom Jensen: Uanset om du er rød, blå, grøn eller stribet må dette være førsteprioriteten i en ny valgperiode
Tom Jensen elsker at stemme til folketingsvalg. Elsker at stemme i det hele taget. Også selvom der skulle være kø!
»Det sker af og til, at jeg nærmest får kuldegysninger og måske endog antydningen af en tåre i øjenkrogen ved ankomsten til afstemningsstedet, fordi det i bund og grund er så smukt og slet ikke selvfølgeligt, at vi har denne mulighed, denne ret:
At vælte magthavere og vælge nogle nye. Eller vælge de samme én gang til. Hvad vi nu føler for,« skriver chefredaktøren i denne 30. udgave af Det borgerlingske nyhedsbrev.
Derfor er opfordringen denne valgmorgen da også ganske enkel: Benyt dig af din ret til at stemme, uanset om du er rød, blå, grøn – eller »stribet i hele hovedet af frustrationer efter en mærkelig, lang valgkamp«.
Nyhedsbrevet bringer i dag en tekst, Tom Jensen skrev kort efter valget i 2019. En tekst, som blev skrevet, før nogen af os vidste noget om covid-19, minkskandalen, FE-sagerne, sms-sletningerne eller om anklager om egenrådighed og magtfuldkommenhed.
Det må, fortsætter Tom Jensen, være en førsteprioritet i en ny valgperiode: At genetablere den gensidige tillid i folkestyrets kerne.
Du kan læse Tom Jensens tre et halvt år gamle tekst her og tilmelde dig Det borgerlingske nyhedsbrev her.
Efter syv år og halvanden milliard kroner tager formand bladet fra munden: »Spild af gode politiressourcer«
En stribe bøder til biler med overlæs, og til turister der har glemt deres pas. Derudover konfiskation af otte skydevåben og omtrent 1.000 knive og slagvåben.
Det er omtrent det, der er kommet ud af den grænsekontrol, der har været de seneste syv år.
Og det er ganske enkelt for lidt i forhold til, hvor meget den koster samfundet. Det er meldingen fra Politiforbundets formand Heino Kegel i dag i Berlingske.
»Politiet kan kun være ét sted ad gangen, og når man fra politisk hold har bestemt sig for, at man skal opretholde grænsekontrollen, så vil de ressourcer blive taget fra noget andet,« siger han.
»Og så må man jo gøre op med sig selv rent politisk, om det er noget, man vil stå på mål for.«
Justitsminister Mattias Tesfaye udtaler i et skriftligt svar, at han mener, at grænsekontrollen er alle pengene værd.
Lukning af små valgsteder vil påvirke stemmeprocenten
Der bliver færre og færre steder, hvor danskerne kan køre hen og sætte deres kryds.
Ved valget i 2007 var der 1.850 valgsteder – denne gang kommer der til at være 1.350 valgsteder. Og der kommer også til at være 37 færre valgsteder i år, end der var ved valget i 2019. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af tal fra Den Danske Valgdatabase.
Ifølge ekspert i kommunalpolitik og forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch betyder det, at stemmeprocenten vil falde:
»Det vil have en effekt: Nogle vil lade være med at stemme, både fordi der er længere til valgstedet, og fordi der vil være kø for at komme til at stemme. Vi ved fra valgforskningen, at alle barrierer for at komme til at stemme betyder, at færre stemmer – regnvejr på valgdagen eller længere til valgstedet betyder, at færre afgiver deres stemme,« siger han til Jyllands-Posten.
Stemmeprocenten ved folketingsvalg ligger generelt mellem 82 og 88 procent. Ved det seneste folketingsvalg i 2019 var stemmeprocenten 84,6 procent.
Erhvervsprofiler evaluerer valgkampen
Inflation, sundhed og klima har været nogle af de helt store emner i denne valgkamp.
Og selvom erhvervspolitikken ikke har fyldt meget, følger virksomhedernes topfolk flittigt med. Berlingske har ringet rundt til nogle af de mest fremtrædende folk i dansk erhvervsliv for at høre deres syn på valgkampen.
Fra den tidligere formand for transportkoncernen DSV, Kurt Larsen, lyder det blandt andet, at en bred regering hen over midten ikke er vejen frem:
»Jeg kan slet ikke se, at det skaber politik, som folk kan forholde sig til eller bakke op om. Det bliver leverpostej smurt tyndt ud over det hele i midten. Jeg tror ikke på, at Mette Frederiksen er med på nogen forandringer. Hun har alt for mange hensyn til fagbevægelse og vælgergrupper, som hun lover til højre og venstre,« siger han.
Berlingske har også talt med Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam, der mest af alt glæder sig til, at valgkampen er overstået.
»Jeg ser ingen hverken højde- eller lavpunkter. Men jeg glæder mig til, det er overstået. Mange kommer til at skulle kravle ned af træerne i forhold til de ultimative krav, de har stillet om alt muligt mellem himmel jord, og i forhold til de løfter, de har givet, som man – hvis man har bare en smule nationaløkonomisk indsigt – kan se ikke har nogen gang på jorden,« siger Anders Dam.
Derudover kan du også høre fra iværksætter Martin Thorborg, managing director i Boston Consulting Group, Marianne Dahl, erhvervsmanden Kenneth Iversen fra Unimerco og iværksætter Le Gammeltoft.
Udenlandske læger og sygeplejersker venter år på at komme i arbejde
Selvom der er akut mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet, står 3.000 udenlandske læger og sygeplejersker i kø for at komme til at arbejde i det danske sundhedsvæsen.
Ved starten af oktober var Styrelsen for Patientsikkerhed nået til at behandle ansøgninger fra efteråret 2019 fra udenlandske læger. Når det gælder sygeplejersker er man nået til at behandle ansøgninger fra januar 2021, skriver Avisen Danmark.
Det får formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, til at komme med et opråb til politikerne:
»Jeg synes, det er tragikomisk, at vi i Danmark diskuterer, at vi mangler læger og sygeplejersker og andre autoriserede faggrupper. Og så har vi potentielt gode kandidater liggende i ansøgningsbunker hos en af vores myndigheder, som er lang tid om at få dem gennem systemet,« siger Camilla Rathcke til Avisen Danmark.
Hun mener, at der skal oprettes en fast track-ordning for udenlandske speciallæger, så de hurtigere kan komme i arbejde. En ordning som, lægeforeningen faktisk har foreslået tilbage i december 2021, skriver Avisen Danmark.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortæller avisen, at han er åben for at kigge på en fast track-ordning.
Det sker i dag:
Der er valg til Folketinget. De forskellige valgsteder har åbent mellem kl. 08 og 20. Husk dit valgkort, når du skal ned at stemme. Og når du så har stemt, kan du følge resultatet her på Berlingske.
En lang række virksomheder kommer med regnskab. Herhjemme kommer der regnskab fra Jyske Bank, mens der i udlandet kommer regnskaber fra Pfizer, Uber, BP, Toyota og Sony.
I sportens verden er der kampdag i Champions League. Det tyske storhold Bayern München møder blandt andet italienske Inter, mens Liverpool møder Napoli.
