Hovedstaden hærges af eksplosioner, politikere vil ikke svare på spørgsmål, civile flygter fra krigen i Syrien og klimakrisen truer med at udslette os alle sammen. Verden kan se sørgelig ud, når man tænder for TV Avisen eller læser dagens avis.

Men det er der råd for. I disse år vinder konstruktive nyheder frem, og det kommer vi til at høre mere til, når journalister på den nye DAB-kanal Loud har første arbejdsdag.