Der har været ild i debatten om au pairer de seneste dage.
Der er dem, der kritiserer ordningen for at være en form for moderne slaveri eller en »skamplet« på det danske arbejdsmarked. Og så er der dem, der fremhæver, at det er frie aftaler mellem individer, og at værtsfamiliens udgifter samlet set løber op, fordi de inkluderer både lommepenge, og kost og logi.
Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye vil have afskaffet ordningen eller ændret den måde, som ordningen bruges på. Formålet med ordningen er kulturudveksling, men bliver ifølge ministeren »brugt uden for formålet«.
Ministerens melding fik Mette Østergaard, der er en af de to chefredaktører på Berlingske, til at få lidt »blodsmag« i munden. Østergaard, der størstedelen af tiden er alenemor til to børn på to og seks år, opfordrede Tesfaye til at sørge for, at det fortsat er muligt at få hjælp, så det ikke bliver sværere at få flere kvinder ind på ledelsesgangene.
Siden da har debatten taget fart i både tv og på sociale medier.
Men hvad er egentlig op og ned? Er au pair-ordningen udnyttelse eller kulturel udveksling?
Vi begynder med at se på økonomien.
Økonomien
En værtsfamilie skal udbetale mindst 4.350 kroner (2019-niveau) til au pairen pr. måned i lommepenge – også under sygdom. Hun eller han skal bo på et separat værelse, og mad skal være gratis. Lommepengene beskattes ligesom som lønindkomst, og der er et personfradrag. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af alle lommepengene og af værdien af frit logi.
Ifølge skat.dk vil lommepengene og værdien af frit logi for en au pair typisk være på et sådan niveau, at man kun skal betale et mindre beløb i indkomstskat. Den au pair-ansatte skal ikke betale skat af værdien af maden.
Tænketanken Kraka har foretaget en dugfrisk sammenligning af indkomsterne hos en au pair-ansat versus en ufaglært ansat. Det konstruerede eksempel tager udgangspunkt i en enlig 20-årig person, der bor i Gentofte. Den ufaglærte tjener i eksemplet 123 kroner i timen og arbejder 30 timer om ugen, svarende til hvad en au pair må arbejde. Værtsfamilien betaler mad, transport, vand/varme etc. til en samlet værdi af knap 5.000 kroner om måneden – et beløb, som skal lægges oven i lommepengene.
Resultatet er, at den au pair-ansatte tjener cirka 10.700 kroner pr. måned, mens den ufaglærte tjener 11.300 kroner. Ifølge tænketanken er konklusionen, at au pair-ordningen »ikke kan siges at give anledning til løndumping«.
Justerer man lidt ved forudsætningerne i beregningerne, får man dog hurtigt et andet resultat. I beregningen indgår eksempelvis ikke pension i den ufaglærtes løn. En au pair får ikke pension, men tæller man den med til den ufaglærtes løn, tjener den ufaglærte en del mere. Omvendt er værdien af maden sat til 80 kroner om dagen, hvilket ifølge Kraka er lavt sat.
Så går vi videre til spørgsmålet om den kulturelle udveksling.
Kulturudveksling
I Rambølls evaluering af ordningen, som er gennemført for Styrelsen for International Rekruttering og Integration, har man interviewet 24 au pairer. Kulturudveksling fremhæves af »mange au pairer« som grund til at blive au pair, men samtidig udtrykker »en del« af dem, at de har været motiveret af muligheden for at tjene penge under gode vilkår. Der er nogle af de interviewede, der alene fremhæver muligheden for kulturel udveksling. For samtlige værtsfamilier er motivationen at få hjælp til det huslige, mens enkelte også nævner kulturudveksling. Så det er altså lidt et broget billede.
Men én ting er motivationen, en anden ting udbyttet af opholdet. Her er både værtsfamilier og de au pair-ansatte er overordnet set positive. De au pair-ansatte fremhæver det at lære en ny kultur at kende og blive bedre til engelsk. Ifølge en del af værtsfamilierne har der været »en kulturel eller relationel gevinst«, og nogle nævner, at deres børn er blevet bedre til engelsk.
Andre fortæller om værtsfamilier, som forventede, at de hjalp til i op til mange flere timer, end der stod i kontrakten.
En undersøgelse foretaget af hedengangne Radio24Syv i 2016 viste et langt mere kritisk billede end Rambølls evaluering. I en stikprøve bestående af 116 au pairer arbejdede 43 procent af dem mere end de tilladte 30 timer om ugen.
»I mit andet år havde jeg et uendeligt antal timer. I gennemsnit 7 til 8 timer om dagen. Min arbejdsdag startede 6.30 om morgenen, og jeg skulle primært gøre rent, rydde op og lave mad. Jeg følte mig ikke længere som en au pair, men som en stuepige,« sagde en de au pair-ansatte til Radio24Syv.
Det er muligt for SIRI at politianmelde grove tilfælde af udnyttelse. Det er dog ifølge Rambøll-rapporten ikke sket inden for de seneste år. Der er dog været sager i medierne. I en sag fra Bornholm arbejdede en au pair 70 timer om ugen på en campingplads. Fagforbundet 3F indgik forlig i 2018 med arbejdsgiverne i sagen, og au pairen fik tilkendt 260.000 kroner i erstatning.
