Spidskandidat til overborgmesterposten i Københavns Kommune Sophie Hæstorp Andersen (S) var i starten af marts ved at få »kaffen galt i halsen«, og beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) kaldte det en »de facto afvikling af det natteliv, vi kender«.
Årsagen var »Københavns Kommunes Restaurations- og Nattelivsplan 2021« – en plan, der skulle skabe bedre balance mellem fest og hensyn til beboere, og som fik sønderlemmende kritik med på vejen fra et bredt udvalg af partier og erhvervslivet.