Et spørgsmål går igen i flere svenske medier: »Hvad skete der med Danmark?«

Sveriges tidligere statsminister er bekymret for, at den danske regerings lovforslag om forbud mod koranafbrændinger vil falde tilbage på Sverige.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) præsenterede fredag et nyt lovforslag, som skal gøre det forbudt at brænde religiøse skrifter. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Danmark overgiver sig til islamisterne.

Danmarks regering bøjer sig for totalitære staters vrede.

Det lovforslag, som regeringen fredag præsenterede, er ikke gået ubemærket hen i vores nordiske nabolande.

Kort sagt vil regeringen gøre det forbudt at brænde religiøse skrifter som Koranen, Bibelen og Toraen.

Eller »forbyde utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund«, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) præsenterede det.

Regeringen præsenterede sit lovforslag fredag, og hen over weekenden blev det behandlet i de svenske medier.

Hos vores nabo, hvor koranafbrændingerne ligeledes har fyldt sommeren med bekymring, lyder det fra flere sider, at den danske regerings lovforslag er en slags falliterklæring.

»Hvad skete der med Danmark?«

Der er ikke skruet ned for retorikken i svenske Expressen.

Under overskriften »Danmark overgiver sig til islamisterne« skriver avisens lederskribent Susanna Birgersson, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) »har vigtigere ting at gøre end at forsvare ytringsfriheden«.

Hun pointerer, at den iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan, der tidligere på sommeren makulerede en koran foran den iranske ambassade i København, risikerer fængsel, hvis hun gør det igen.

»Mullaherne i Teheran må knække midtover af grin, når de får beskeden om, at Danmark har tænkt sig at hjælpe dem med at arrestere og fængsle dissidenter,« skriver Birgersson.

»Vi andre griner ikke. Hvad skete der med Danmark?«

»Et vigtigt politisk signal til verden«

Omtrent samme kritik kommer fra svenske Aftonbladets klummeskribent Oisin Cantwell.

Han mener, at den danske justitsminister åbner en »farlig« dør med sin argumentation.

»Hvis det er forkert at såre de religiøse ved at brænde deres hellige bøger, vil det snart være forkert at såre dem på andre måder,« skriver Cantwell.

Han påpeger, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har udtalt, at forslaget sender »et vigtigt politisk signal til verden«.

»Rasmussen har på en måde ret. Der er sendt et vigtigt politisk signal til verden, nemlig at Danmarks regering bøjer sig for totalitære staters vrede og går på kompromis med sin ytringsfrihed«.

Cantwell mener dog ikke, at den danske udmelding vil få nogen umiddelbar betydning for Sverige.

Tidligere på måneden nedsatte den svenske regering en undersøgelse af, om det er muligt at ændre ordensbekendtgørelsen, så det fremover vil være muligt at sige nej til afbrændinger af Koranen.

Der er altså ikke tale om et muligt generelt forbud.

Vil gøre Sverige sårbart

Fra Sveriges tidligere statsminister, socialdemokratiske Magdalena Andersson, lyder det omvendt, at det danske lovforslag vil gøre Sverige mere sårbart.

Hun mener, at Sverige og Danmark tidligere »har været i stand til at have hinandens ryg« – men at situationen nu er anderledes:

»Verdens øjne vil være rettet mod os,« siger hun til Expressen.

Andersson kommer ikke med et direkte svar på, hvad hun mener om det danske lovforslag.

»Nej, Danmark. Nej«

Ej heller hos norske Dagbladet er lovforslaget om koranafbrændinger gået ubemærket hen.

»Frygten for terrorangreb er reel, og vi skal respektere den, men stater med ytringsfrihed, stater, der anerkender de centrale menneskerettigheder, kan ikke bruge sådanne midler til at beskytte sig selv,« lyder det i avisens leder.

Den har fået titlen »Nej, Danmark. Nej«.

»Heldigvis er der ikke lignende bestemmelser i gang i Norge, men det er bekymrende, at vi har ledende politikere, som i substans og ordlyd er enige med deres danske kolleger. Så pas på.«

Efter planen bliver lovforslaget fremsat i Folketinget 1. september – altså over en måned før Folketingets åbning 3. oktober.

Firoozeh