Det står klart, at Kamala Harris har fået nok støttetilkendegivelser til at blive Demokraternes nye præsidentkandidat. Dermed er alles øjne nu rettet mod hendes valg af vicepræsidentkandidat.

CNN bragte forleden en analyse af favoritfeltet til posten.

Og her er den anerkendte CNN-analytiker John King nu kommet i vælten, efter at han sagde, at det kan være en ulempe for Kamala Harris at vælge Pennsylvanias guvernør som vicepræsidentkandidat, fordi han er jøde.

Udtalelsen kom, da han skulle vurdere fordele og ulemper ved Josh Shapiro, der ved flere lejligheder er blevet nævnt som den største favorit til posten.

Ifølge John King er dette valg forbundet med »risici«, fordi »han er jøde«.

»Han er guvernør for første gang, han er jøde, der kan være nogle risici ved at sætte ham på stemmesedlen,« lød vurderingen, da John King var direkte igennem. 

Udtalelsen skaber nu stor forargelse og debat på både sociale medier.

For kan man åbent tale om, at det kan skræmme propalæstinensiske muslimske vælgere væk midt under Israels Gaza-krig, hvis man har en jøde på stemmesedlen? Eller er det antisemitisme?

Erstat »jøde« med »muslim« 

Det er svært at sige, om John King har ret i sin analyse.

I så fald vil det indikere store udfordringer med antisemitisme i amerikansk politik, skriver menneskerettighedesadvokaten Arsen Ostrovsky på det sociale medie X.

»Det siger meget om tilstanden i amerikansk politik og måske især i progressive kredse, at en af ulemperne ved, at Kamala Harris vælger guvernør Josh Shapiro som sin vicepræsident, er, at han er jøde, og den modstand, dette kunne medføre,« skriver han. 

Andre peger på, at en sådan udtalelse ikke ville komme med en anden etnisk minoritet.

Organisationen StopAntisemitism pointerede på sin meget fulgte X-konto, at John King næppe ville tale sådan om andre minoriteter.

»Erstat »jødisk« med »muslim« eller »sort«,« skriver organisationen. 

De amerikanske medier taler generelt ganske åbent om, hvordan hudfarve og etnicitet har betydning i politik:

Ingen ligger skjul på, at kvindelige, farvede Kamala Harris har gavn af at vælge en hvid mand som sin running mate.

»Hvis Kamala Harris, den første sorte og asiatiske amerikanske kvinde, der var vicepræsident, bliver nomineret til præsidentposten, vil hun højst sandsynligt balancere sin stemmeseddel med en hvid mand,« skrev The New York Times. 


Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.