Vi lever i en tid med skiftende kriser.

Coronakrisen gav mange et pusterum og tid til at reflektere over, hvordan de kunne indrette livet til det bedre. Men især de seneste kriser med krigen i Ukraine, energikrisen og den stigende inflation skaber bekymring hos mange.

Det fortæller Liza Maria Johnson, der som leder af Psykiatrifondens rådgivning jævnligt taler med personer om, hvordan krisetiderne påvirker dem mentalt.

Berlingske har beskrevet, hvordan krisetiderne kan være med til at gøre os gladere for vores hverdag og det samfund, vi lever i. Men for mange skaber kriserne også negative tanker og bekymringer, fortæller Liza Maria Johnson.

Hun har formuleret sine fem bedste råd til, hvordan man får styr på tankerne i denne tid, som hun også deler på Psykiatrifondens hjemmeside.

1. Sorter dine bekymringer

Det er alment menneskeligt at bekymre sig, men vi kan også have tendens til overbekymring. Det er derfor vigtigt at få sorteret sine bekymringer. Tænk over, hvilke ting du selv har kontrol over, og hvad der ligger uden for din indflydelsesramme.

Spørg først dig selv, hvor sandsynligt det er, at det, du er bekymret for, vil ske. Dernæst kan du spørge dig selv, om det noget, du kan gøre noget ved. Hvis ikke skal du øve dig i lade tanken passere.

Sig til dig selv, at du alligevel ikke kan gøre noget ved det, og at du derfor ikke behøver at lade bekymringerne fylde så meget.

Det handler om at prøve at udfordre måden, man tænker på, og få struktureret sine tanker og bekymringer, så man kan få identificeret de ting, der reelt kan handles på.

2. Giv dig selv fast bekymringstid

Det kan også være en god idé at forsøge at skabe nogle helt håndgribelige mekanismer for dig selv for at undgå kulminationen af tankerne. Det kan for eksempel være helt lavpraktisk at sætte begrænsninger for din egen eksponering for dårlige nyheder.

Du kan for eksempel lave en aftale med dig selv om, at du kun ser TV-avisen kl. 18.30, men så ikke også kl. 21 og kl. 22. Efterfølgende kan det hjælpe at lave det, mange kalder bekymringstime, hvor du giver dig selv tid til at bekymre dig fokuseret i for eksempel 30 eller to gange 15 minutter, alt efter hvad der passer bedste ind i din dagsrytme.

For nogle virker det, og for andre gør det ikke. Det er nemmere sagt end gjort, og det kræver træning, men for nogle kan det have stor effekt at give sig selv fast bekymringstid.

3. Skriv bekymringerne ned og parker dem

I din bekymringstid kan det være godt at få skrevet alle dine tanker ned og ikke lægge låg på dine bekymringer eller graden af dem, men i stedet beskrive dem præcist, som du forestiller dig dem.

Når tiden er gået, skal du beslutte dig for at parkere dine bekymringer til næste gang, du har bekymringstid.

Der kan være noget psykologisk og pædagogisk godt i at få tankerne fra hovedet ned på skrift. Det kan mindske overtænkning, og det er nemmere at forholde sig til, hvad du reelt kan gøre noget ved, når det står på skrift.

4. Tal med nogen

Hvis bekymringerne fylder så meget, at det går ud over trivslen i hverdagen, kan det være en god idé at række ud til dit netværk og dele dine bekymringer med andre.

Hvis du står med en psykisk sårbarhed eller en diagnose i bagagen, så kan det fylde endnu mere, og så er det centralt at række ud til andre. Du kan for eksempel tale med dine nærmeste om dine bekymringer og forsøge at beskrive, hvad du selv har brug for, eller du kan dele dine tanker med en eventuel behandler, hvis du har sådan en.

Hvis du går med tankerne alene for længe, kan de pludselig fylde for meget og blive meget overvældende i længden.

5. Husk, at det er menneskeligt at bekymre sig

Du skal også vide og acceptere, at det er helt okay at have disse bekymringer, og det godt kan være, at det bliver overvældende – særligt hvis der ligger andet bagved, der også tynger. Bær over med dig selv, for det er menneskeligt at være bekymret i denne tid.

Men det er vigtigt at huske på, at der findes nogle metoder og mekanismer, som du kan starte med at gribe fat i.