Sommeren er gået langt, langt bedre end frygtet, når det kommer til coronavirussens konsekvenser.

Antallet af hospitalsindlæggelser er hen over de seneste måneder således markant lavere end de dystre beregninger, som Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, talte om i maj i flere medier.

Dengang lød forventningen, at der ville komme en »rigtig epidemi« blandt unge, inden de nåede at blive vaccineret.

»Da vi ved, at de unge sjældent dør, er det ikke sådan, at vi skal forvente et meget stort dødstal, men vi kan altså godt forvente nogle tusinde hospitalsindlæggelser blandt de unge,« lød det fra lektoren i en artikel på Dr.dk 13. maj.

»2.000 til 3.000 hospitalsindlæggelser mindst,« fortsatte Viggo Andreasen.

Det fremgik ikke af artiklen, hvor lang tid der ville gå, før indlæggelsestallet nåede så højt op, men svaret lød »i august«, da undertegnede journalist dengang ringede og spurgte.

Sammenlagt kunne indlæggelserne for alle aldersgrupper nå op på 5.000 til 7.000 personer på tre måneder, viste beregningerne. Det skrev Politiken.

Hos TV 2 lød estimatet fra Viggo Andreasen 21. maj på »omkring 60 indlæggelser om dagen«.

Statens Serum Institut er flere gange blevet kritiseret for at ramme skævt med sine »forudsigelser«, som de blev kaldt. En påstand, som instituttet afviste.

Instituttet er dog ikke ene om det utaknemmelige job at fremlægge modelberegninger, så landets politikere – og danskerne i øvrigt – har et grundlag at træffe beslutninger på.

Og hvor mange indlæggelser har der så været, siden Viggo Andreasens estimater blev lagt frem?

Ifølge data fra Statens Serum Institut fra 21. maj og frem til i dag er gennemsnitligt 15 personer smittet med covid-19 blevet indlagt om dagen. Det svarer til en fjerdedel af estimatet på 60 indlæggelser.

Tallene viser desuden, at der i alt siden 13. maj og frem til i dag har været 1.395 coronarelaterede hospitalsindlæggelser, hvoraf 554 personer var under 40 år. Altså et godt stykke under estimatet på de 2.000 til 3.000 unge. Og endnu længere fra estimatet på 5.000 til 7.000 personer totalt for alle aldersgrupper.

Berlingske har spurgt til, hvordan det kan være, at estimater og virkelighed har vist sig at ligge så langt fra hinanden.

Ikke helt sindssyge forudsigelser

»Danmark har ikke lukket nær så meget op, som beregningerne forudsatte. Vi valgte som samfund ikke de meget voldsomme genåbninger. Man har holdt fast i coronapasset, mens beregningerne forudsatte, at man droppede coronapasset,« forklarer Viggo Andreasen.

21. maj lød dit estimat i en artikel på DR på cirka 60 indlæggelser om dagen. Siden 21. maj og frem til i dag har der gennemsnitligt været 15 indlæggelser om dagen. Hvad tænker du om det?

»I England lukkede man noget mere op, end Danmark gjorde, og der havde de midt i juli cirka 600 indlæggelser om dagen. Hvis du oversætter dette til danske tal, svarer det faktisk til omkring 60 danske indlæggelser, fordi indbyggertallet er cirka ti gange større. Så mine forudsigelser har ikke været helt sindssyge,« begrunder Viggo Andreasen.

Danmark har fået et stort antal vacciner fra Rumænien. Det er vel også en del af forklaringen?

»Ja, men hovedforklaringen er, at man ikke valgte at lukke så meget op.«

Men estimaterne var vel overdrevne …

»Som jeg sagde på det tidspunkt, afhang det af, hvor meget man lukkede op. Så kan man selvfølgelig spørge, hvor klart dette står i den artikel, du har fat i der (DRs artikel fra 13. maj, red.)«

I artiklen stod, at estimatet var baseret på den daværende udvikling og forventningerne til effekterne af genåbningen 6. maj.

Viggo Andreasen henviser til, at han og hans kolleger fremlagde nogle grundige beregninger med flere scenarier for udviklingen i juni, mens udtalelserne fra maj bygger på hurtigere og »meget simple« beregninger.

De relevante beregninger tog udgangspunkt i, hvad der ville ske, hvis den eksponentielle vækst i smittetallene, som der havde været i flere uger, fortsatte, forklarer lektoren.

»I maj så vi en meget voldsom stigning blandt unge, og det, jeg kommenterede, var, at hvis denne blev ved, så ville det komme højt op. Så vi var nødt til på en eller måde at få stoppet den stigning. På det tidspunkt lavede jeg en fremskrivning på baggrund af de seneste to til tre ugers tal,« siger Viggo Andreasen.

Skal modellerne tages med et større gran salt, end mange måske gør i dag?

»De skal i hvert fald tages med et gran salt, og man skal gøre sig klart, at det her er modeller, hvor man ikke kan lave forsøg, så modellerne minder mere om økonomiske modeller. Man skal lade være at lave for detaljerede modeller, for det giver indtryk af større nøjagtighed, end man kan levere.«

Samlet set glæder Viggo Andreasen sig over, at epidemien forløber bedre end frygtet:

»Vi har håndteret epidemien enormt godt hen over sommeren.«