Kommunerne har fået til opgave at finde logi til ukrainske flygtninge. Og da regeringen forventer, at omkring 100.000 ukrainere kan komme til landet, er boligjagten til de mange mennesker gået ind.
Men eftersom opgaven varetages af de enkelte kommuner, er der forskellige måder at gøre det på.
Mens mange kommuner opfordrer borgere til at stille deres hjem til rådighed, hvis det bliver nødvendigt, vil andre ikke formidle kontakt mellem flygtninge og private.
Og Rudersdal Kommune fraråder ligefrem privat indkvartering.
Det skyldes, at »der desværre ofte er tale om mennesker, der er voldsomt præget af de begivenheder, de har været vidne til«, skriver kommunen på sin hjemmeside.
Desuden oplyser kommunen også, at man selv har valgt at indkvartere flygtninge »på baggrund af råd fra nødhjælpsorganisationerne«.
Indkvartering på eget ansvar
Kommunen har tidligere indsamlet interessetilkendegivelser fra borgere om blandt andet privat indkvartering, som så mange andre kommuner gør, men det var da omfanget og lovgrundlaget endnu var uklart, skriver kommunen.
»Nu da rammerne for modtagelse og indkvartering af flygtningene er på plads, vælger kommunen dog at tage det fulde ansvar for indkvartering og ophold.«
Kommunen vil dog vende tilbage til borgerne, hvis der alligevel bliver behov for privat indkvartering.
I Københavns Kommune foregår privat indkvartering »på eget ansvar«. Kommunen kan således ikke formidle kontakt mellem borgerne og flygtningene på nuværende tidspunkt.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens Kristian Lütken (V) mener, at privat indkvartering er en god løsning – men ikke for alle.
»Der er mange københavnere, der siger, at de gerne vil. Vi har søsat en kampagne, hvor man kan melde sig. Det er man lykkedes med andre steder rundt omkring i landet. Det er vigtigt, at vi også finder en god løsning på det i København. Der er brug for husrum, men også hjerterum. De har brug for rigtige fællesskaber. Men vi skal også finde en løsning, hvor der tages højde for, at det ikke er alle, det vil fungere for,« siger han.
Hvad er din vurdering, når det kommer til københavnerne. Er de klar til at tage ansvaret for potentielt krigstraumatiserede flygtninge?
»Det er derfor, vi skal have en ordentlig screeningsproces, så det er de rigtige, der kommer ud. Det er det, man har gjort i Polen. Det samme gælder i Ukraine, så det er ikke noget, der er usædvanligt. Der er ikke nogen gode løsninger på det her. Der er noget, der ikke vil fungere. Men vi er nødt til at gøre så meget, som vi overhovedet kan.«
Københavns Kommune opfordrer borgerne til at lave klare aftaler om opholdet og at oprette en kontakt, så rammerne for opholdet er definerede.
Det råd kommer også fra Dansk Flygtningehjælp, som mener, at man skal være klar til »at lukke krigen ind i stuen«. Det er vigtigt, at man forventningsafstemmer, inden flygtninge flytter ind.
»Man har en forpligtelse til, når man inviterer folk ind, at kommunikere meget tydeligt, hvad man inviterer dem ind til. Kan de sove der i to eller 14 nætter? Og så har man også en forpligtelse til at hjælpe dem videre efter det,« siger Mette Blauenfeldt, der er sektionschef i integrationsafdelingen hos Dansk Flygtningehjælp.
Mens Københavns Kommune ikke vil formidle kontakten, foregår det anderledes i Furesø Kommune, hvor man matcher borgere og flygtninge.
Man kan skrive sig op på Furesøs liste over boliger, og herefter finder kommunen en bolig, som måtte mangle, til ukrainske flygtninge.
På Furesø Kommunes hjemmeside er der også allerede oprettet aktiviteter for ukrainske flygtninge, blandt andet legestue, babysvømning og badmintonleg.
Nogle kommuner betaler
Også i Fredensborg Kommune beder man borgerne om hjælp. Her afsøger kommunen mulighederne for at finde ledige boliger hos private leverandører, og derudover hører man »meget gerne fra borgere og/eller foreninger, som har ledige lokaler/værelser«.
Det er således langt de fleste kommuner i hovedstadsområdet, der gerne hører fra borgere, der kan have flygtninge boende. Det gælder også for blandt andet Hillerød, Frederiksberg og Gentofte Kommune.
Hørsholm Kommune opfordrer til at kontakte en organisation, hvis man vil hjælpe med privat indkvartering, men oplyser samtidig om, at det er vigtigt at have både fysisk og mental kapacitet til opgaven.
Kommunen afholder ikke udgifter til husleje.
I Allerød Kommune får man derimod 3.080 kroner pr. voksen pr. måned, 1.210 kroner pr. barn pr. måned og 5.720 kroner for ægtepar pr. måned.
Det er altså tydeligt, at kommunerne griber opgaven forskelligt an. Hvis du vil se, hvordan din egen kommune forholder sig til privat indkvartering, kan du læse det på deres hjemmeside.
