En generation af unge kvinder har ondt i sjælen. Det er der måske en meget banal forklaring på

Da Anna Bjerres 85-årige far var ung, fandtes stress ifølge hans eget udsagn ikke. Det var der slet ikke tid til.

»Han vågnede ikke om morgenen og overvejede, om han var lykkelig – eller om han havde lyst til at gå på arbejde,« siger psykologen, som også er direktør for organisationen GirlTalk, der rådgiver piger mellem 12 og 24 år.

Det er der en væsentlig pointe i, mener hun.

Over halvdelen af unge kvinder mellem 16 og 24 år – nærmere bestemt 52,3 procent – har et højt stressniveau.

Det er en af konklusionerne i en ny, omfattende kortlægning af danskernes sundhed, som viser, at hver sjette dansker over 16 år – langt flere end tidligere – har et dårligt mentalt helbred.

Den nationale sundhedsprofil, som landets fem regioner og Syddansk Universitet har udført i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som over 180.000 personer i Danmark deltog i sidste år.

Den mentale mistrivsel er vokset på tværs af begge køn og samtlige aldersgrupper – men allerhårdest ramt er de helt unge kvinder mellem 16 og 24 år.

Her scorer mere end hver tredje lavt på den mentale skala, der dækker over indikatorer som angst, uro, nervøsitet, søvnbesvær og stress.

»Jeg er ret ked af den udvikling, som vi ser i den mentale sundhed. Især blandt de unge. Det er en markant tilbagegang, som vi har set hver eneste gang, vi har lavet undersøgelsen siden 2010,« siger Anne Illemann Christensen, der er forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og har været med til at udarbejde undersøgelsen.

Resultaterne er meget bekymrende, mener Anna Bjerre, der samtidig ikke er synderligt overrasket.

»Vi ved, at mange, især unge piger, har det svært. Jeg er nysgerrig over, hvorfor så mange oplever at have det på den her måde. Hvorfor så mange har en følelse af utilstrækkelighed, ensomhed og ikke at kunne håndtere hverdagen,« siger hun.

Ét er ifølge hende de ydre faktorer, der påvirker trivslen negativt.

Men det handler også om pigernes og danskernes egne forventninger til, hvordan deres liv skal være – forventninger, som nogle gange er urealistisk høje, lyder det.

Flere henvendte sig under nedlukningerne

Hver femte kvinde i alderen 16 til 24 år – 19,6 procent – har været meget generet af at være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig inden for de seneste 14 dage, viser tallene. Det er mere end en fordobling siden 2010, hvor andelen lød på 8,6 procent.

I undersøgelsen understreges det, at respondenterne har besvaret spørgsmålene mellem februar og maj 2021.

Samfundet var i den periode ramt af omfattende coronarestriktioner, og i rapporten står der, at det »med stor sandsynlighed« har påvirket resultaterne.

Netop corona har fyldt meget hos de piger og kvinder, der har henvendt sig til Anna Bjerre gennem GirlTalk.

»Jeg kan konstatere, at flere henvendte sig, og at det, de henvendte sig om, blev mere alvorligt under coronakrisen,« siger hun.

»Flere fortalte om selvmordstanker, angst og bekymringer. De fortalte, de ikke kunne overskue skolen, eller at de følte sig utilstrækkelige, ensomme og forkerte. At deres eget liv var meget værre end de andres.«

Konsekvenserne af dårlig mental trivsel vil vise sig i sygdomsbilledet, påpeger psykologen:

»Når vi ser en stigning i antallet af mennesker, der har det svært, kan der følge flere depressioner og flere selvmordsforsøg. Det kommer vi til at se mere af – også rent somatisk vil det sætte sig i folk som mavepine, hovedpine og søvnbesvær.«

Vi har det ikke altid godt – og det er ikke forkert

Udviklingen har mange, komplekse forklaringer, påpeger forskningschef Anne Illemann Christensen.

»Et af buddene lyder på en øget perfekthedskultur. For mange år siden konkurrerede man med de andre elever i klassen. Nu konkurrerer man med hele verden på de sociale medier. Og det har konsekvenser for det mentale helbred, viser forskningen. Så denne her perfekthedskultur er en blandt mange forklaringer på udviklingen,« siger forskningschefen.

Et emne, der går igen hos de unge kvinder, Anna Bjerre taler med, er forventninger:

»Det lyder meget banalt, men hvis man går rundt med en for høj forventning om, at livet skulle være mere lykkeligt, end det faktisk er, så mistrives man. Det bliver vi nødt til at sige højt.«

Det er ifølge psykologen ikke kun de unge kvinder, det gælder.

»Når det gælder selvrealisering er det virkelig hurtigtoget, vi er med. Jeg tror, at megen stress kan være udløst af, at vores identitet er blevet til et projekt,« siger hun.

Samtidig er det bare et faktum, at vi ikke altid har det godt – og det er ikke forkert, fortæller psykologen og beskriver, hvordan mange går til psykolog for at »lære at blive glade«.

»Hvis vi taler om redskaber til at få smerten til at gå væk, har vi allerede taget den forkerte afkørsel. Vi kan ikke tale hele smerten væk, men måske er vi i nogle situationer nødt til at lære at leve med den.«

Et andet problem er, at det ifølge hende nærmest er blevet forbudt at begå fejl.

»Da jeg voksede op og tog nogle beslutninger, som ikke virkede for mig, så var jeg en erfaring rigere. I dag skal vi helst vælge rigtigt fra start, for eksempel når det gælder uddannelse – ellers så var det forkert,« siger Anna Bjerre.

»Det er enormt stressende at tro, at verden falder sammen – og det handlingslammer nogle.«

I selvrealiseringens navn

Hvad kan man som samfund gøre for at komme den stigende mentale mistrivsel til livs?

Ifølge Anne Illemann Christensen handler det om at dyrke fællesskabet.

»Man ved, at støttende og inkluderende fællesskaber har en positiv indvirkning på unges trivsel. Det er der brede partnerskaber bestående af Psykiatrifonden, Statens Institut for Folkesundhed (SDU) og Københavns Universitet, som arbejder med ude i kommunerne,« siger hun.

Anna Bjerre understreger, at der ikke er én årsag – og ej heller én løsning. Hun mener, man er nødt til at se på problemet fra flere vinkler.

»Nu har vi konstateret, de ikke har det godt. Men der skal andre undersøgelser til,« siger hun.

»En psykolog kan se på individet, men vi er nødt til at se på det strukturelt. Har vi for travlt? Er der nogle værdier, vi har ofret i selvrealiseringens navn? Er det pigerne, der er noget galt med, eller er det virkeligheden omkring dem, der ikke er sund at være i?«

Ifølge GirlTalk-direktøren bør man nedsætte en arbejdsgruppe bestående af flere forskellige fagligheder, der skal se på, hvilke håndtag man kan skrue på.

»Vi kan i GirlTalk pege på nogle tendenser, men ikke komme med et fyldestgørende billede.«