Flere danskere har det mentalt dårligt, flere er stressede, sover dårligt, spiser usundt og er overvægtige.
Kort sagt er det gået den helt forkerte vej med danskernes sundhed de seneste år.
Sådan lyder konklusionen på baggrund af en ny stor undersøgelse med titlen »Sundhedsprofilen 2021«, der er udført af de fem regioner og Syddansk Universitet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som over 180.000 personer i Danmark har deltaget i.
»Det er ret alvorligt det her,« siger Anne Illemann Christensen.
Hun er forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og har været med til at udarbejde undersøgelsen.
»Det er desværre gået ned ad bakke med danskernes sundhed, siden vi lavede den første sundhedsprofil i 2010. Og det gælder størstedelen af de parametre, vi kigger på. Det er en problematisk udvikling,« konstaterer hun.
Brændende platform
Hos Danske Regioner kalder den kommende formand, Anders Kühnau, den nye rapport for »nedslående læsning«.
»Danskernes haltende sundhed er en brændende platform under vores sundhedsvæsen og samfund. Det koster både penge og livskvalitet,« lyder advarslen fra Anders Kühnau ifølge en pressemeddelelse fra Danske Regioner.
Tallene taler deres tydelige sprog.
18 procent af danskerne døjer i dag med svær overvægt. For godt ti år siden var tallet nede på 13 procent.
52 procent af unge kvinder i 16-24-års alderen er stressede. Mere end en fordobling sammenlignet med 2010.
De usunde mønstre hober sig op hos bestemte befolkningsgrupper.
»Hvis man for eksempel ryger, har man også en tendens til at være overvægtig og have usunde kostmønstre,« siger Anne Illemann Christensen fra Syddansk Universitet.
Kan det være, at danskerne ikke er blevet mere usunde, men bare mere kritiske, når de skal rapportere deres sundhedstilstand, for det her bygger jo på spørgeskemaundersøgelser?
»Det kan vi selvfølgelig ikke være helt sikre på. Men der er i hvert fald danskere, der fortæller, at det er sådan, de har det, og det gælder på mange områder,« siger Anne Illemann Christensen.
Er det ikke lidt paradoksalt, at jeres tal viser, at danskerne bliver mere usunde, men samtidig lever danskerne længere og længere?
»Det er rigtigt, at vi lever længere end tidligere, men vi kunne muligvis have levet endnu længere. Desuden viser data, at levetiden ikke er øget i Danmark i samme omfang som i Sverige og Norge. Så tingene kunne blive bedre,« siger Anne Illemann Christensen.
Folkesundhedslov
Ikke alt går den forkerte vej.
Danskerne ryger og drikker mindre end tidligere, viser undersøgelsen.
Respondenterne har besvaret spørgsmålene mellem februar og maj 2021.
Samfundet var i den periode ramt af coronarestriktioner, og i rapporten står, at det »med stor sandsynlighed« har påvirket resultaterne, og at sammenligninger med tidligere år skal tages med en vis forsigtighed.
Det er for eksempel værd at huske på, når rapporten viser, at cirka hver femte scorede lavt på den mentale helbredsskala.
Hos Danske Regioner efterlyser man en såkaldt »folkesundhedslov« i håb om at forbedre danskernes sundhed.
»Vi foreslår en folkesundhedslov, hvor alle politikområder og lovgivning bidrager. Og vi er ikke alene om ønsket. 70 andre organisationer bakker op. En folkesundhedslov kan bruges bredt: Fra afgifter på tobak og fødevarer til fællesskaber for børn og unge til gavn for deres mentale sundhed,« siger den kommende formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
Anne Illemann Christensen deler synspunktet om den brede indsats.
»Grundessensen med, at problemerne ikke bare kan løses i sundhedssektoren, er vigtig. Der skal en meget bred samfundsindsats til, fordi undersøgelser viser, at det handler om alt fra afgifter til placering af sunde og usunde fødevarer i supermarkeder samt lovgivning om, hvem der må købe hvad,« siger hun.
