»Samsam-familien håber, at I kan vise en smule eftertanke
og hjælpe dén person, der i sin tid hjalp Danmark, hjalp PET.
Jeg håber fra mit faderhjerte at I tager sagen i al sin alvorlighed
og hjælper en uskyldig dansk borger, der nu nærmer
sig 1,5 års uskyldig fængsling.«
– Jihad Samsam, e-mail sendt til Politiets Efterretningstjeneste, 29. august 2018, klokken 13.39.
Otte måneder tidligere skuttede advokaten fra Barcelona sig i kulden.
Kalenderen viste 23. marts 2018, men vinteren ville ikke slippe sit tag, slet ikke i det grå Buddinge nordvest for København, hvor Politiets Efterretningstjeneste har sit hovedkvarter.
Forår i Danmark er ikke forår i Barcelona.
»Advokaten var kommet til Danmark, uden en varm jakke. Han måtte låne min. Det faldt sne, det var nærmest frysende,« husker Jihad Samsam, en 57-årig tandlæge fra Københavns nordvestkvarter.
Hans søn, Ahmed Samsam, blev året før – 30. juni 2017 kl. 17.10 – anholdt i Spanien på Villa Marbella i Estepona, godt 90 kilometer sydvest for Málaga. Og efter få timer blev han sigtet for terrorisme.
På Ahmed Samsams mobil havde politiet fundet tegn på jihadistisk materiale og »krigerbilleder«, der entydigt placerede Samsam med våben i hånd i Syrien. Efter tre døgns anholdelse – og reelt uden efterforskning – var Ahmed Samsam sigtet for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.
De spanske myndigheder spøger man ikke med. Årtiers kamp mod først ETA og siden muslimsk ekstremisme har sat sit præg, og det fik Samsam at mærke. Det er umiddelbart heller ikke så underligt, for hans mobiltelefon lugtede langt væk af Syrien-jihadisme, og hans opførsel de sidste døgn i Sydspanien havde ikke mildnet politiet.
Sammen med venner og sin bror skiftede de hotel flere gange, brugte penge, flirtede med tanken om at købe våben og skudsikker vest, de spanske myndigheder frygtede terror – uden grund, ved vi i dag, for Samsam havde ikke tilsluttet sig Islamisk Stat.
I stedet var han meddeler for først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og siden Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der havde betalt ham for at tage til Syrien. Men det vidste de spanske myndigheder ikke, for de danske myndigheder havde ikke fortalt det.
Ahmed Samsam var i stedet i Spanien for at slippe væk fra problemer med personer fra det kriminelle miljø i København – ikke for at begå terror.
Men som tiden gik, og han stadig ikke blev løsladt i Spanien, var familien Samsam hjemme i Danmark nu virkelig bekymret.
Sønnen havde siddet fængslet i ni måneder, og sagen skulle behandles ved en domstol i Madrid i juni 2018.
Ahmed Samsam havde kun én chance.
Men det ville kræve, at familien kunne skaffe bevis for det, Ahmed Samsam havde sagt til både det spanske politi og i telefonen til sin far: At han ikke havde tilsluttet sig Islamisk Stat, men var i Syrien som agent for Danmark.
For så ville han, håbede de, enten blive løsladt i Spanien eller få en mild, symbolsk dom, hvis den spanske domstol mente, at det jihadistiske materiale, han havde på sin mobil, i sig selv skulle være strafbart.
Men det var lettere sagt end gjort, for danske myndigheder mødte familien med en mur af tavshed.
Alle var frustrerede, far Jihad, søsteren Fatima, lillebror Osama og især Ahmed Samsam, der frygtede en hård dom, men først og fremmest slet ikke fattede, hvad der foregik i Danmark:
Hvorfor sagde de folk, der havde hyret ham i Kalundborg Arrest i december 2012, og som havde »lovet at passe på mig, hvis det gav problemer«, ikke bare sandheden: Ja, Ahmed er »vores mand, slip ham gerne fri«. Hvorfor var de tavse, hvorfor ville ingen hjælpe?
»Skriv til PET, skriv til Justitsministeriet … Udenrigsministeriet, få dem til at bekræfte det,« bjæffede Ahmed Samsam, når han ringede hjem.
Kulden i Buddinge
Iván Jiménez Aybar, advokaten uden vinterjakke, er en høj og ranglet mand med ti års erfaring med spanske terrorsager. Han var fløjet fra Barcelona torsdag den 22. marts 2017 klokken 13.20 med Vueling-afgangen VY1872 til København i et sidste forsøg på at hjælpe sin klient: Han vidste, det var svært, men han ville gøre forsøget.
»Ingen, ingen troede på Ahmed – ingen tror på sådan én som ham, desværre,« betror advokaten os, da vi mange måneder senere møder ham på et hotel i Léon i Nordspanien, hvor Ahmed Samsam afsoner den terrordom på otte år, han senere fik.
Men i marts 2018 levede håbet stadig.
Klokken 9.30 om morgenen fredag, dagen efter advokaten var landet, mødtes advokaten og faderen den kolde forårsdag foran PETs hovedkvarter i Buddinge. De missede hovedindgangen, men stillede sig foran »piskeriset«, en snærende tæt sikkerhedsindgang, hvor man skal kante sig vej igennem, når man er trykket ind – overfor indgangen til Kvicklys parkeringshus.
Humøret var allerede dårligt. En time forinden havde de været hos Forsvarets Efterretningstjeneste, der bor i lave, historiske bygninger på Kastellet i København. Ahmeds Samsam idé var naivt, at FE da bare kunne fortælle advokaten og faderen, at Ahmed aldrig havde tilsluttet sig Islamisk Stat – »det vidste de, for helvede«. Han havde jo i 2015 sagt nej til sine kildeførere i FE, der ville sende ham til Syrien en sidste gang, nu for netop at tilslutte sig Islamisk Stat. Men Ahmed Samsam turde dengang ikke påtage sig IS-missionen, det var livsfarligt.
Vagten i FE havde ét svar:
»Vi kan ikke bekræfte eller afkræfte, hvorvidt jeres søn var IS,« husker Jihad Samsam.
»Henvend jer til PET, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.«
En time senere stod de dér og trykkede på knappen til vagten.
Jihad Samsam husker ikke ordvalget, men det var noget med: »Goddag, min søn sidder fængslet for terrorisme i Spanien, fordi de spanske myndigheder mener, at han har kæmpet for Islamisk Stat, men i virkeligheden var agent for jer, kan I bekræfte det?«
Vagten indenfor vidste selvfølgelig ingenting, for oplysninger om kildeforhold hos efterretningstjenesterne er klassificerede som enten »Hemmeligt« eller »Yderst Hemmeligt«, og det er ikke svært at forstå. Kilder – måske især, hvis kilderne har hjemme i de sorte områder af Nørrebro og København NV – lever eller overlever kun, hvis de aldrig røbes, og derfor kender vagten i PET ikke kildernes navne. Det gør kun nogle få ansatte i de to tjenester.
På den måde er det en tragedie i sig selv, at Samsam-familien skal råbe sønnens navn ud over hustagene for at få de de danske efterretningstjenester til at vedkende sig ansvaret for deres egen informant. På den måde er denne artikel en tragedie, for Ahmed Samsams liv havde været lettere, om ingen nogensinde havde kendt sandheden om, at han havde hjulpet politiet. Men familien fortæller, fordi det er deres sidste chance for, at nogen ét eller andet sted forsøger at få ham hjem.
Jihad Samsam tænker tilbage:
»Vagten svarede. Han ville finde ud af noget. Der gik to timer.«
I stod to timer i kulden?
»Ja.«
Og hvad så?
»Han sagde, vi skulle henvende os til Udenrigsministeriet.«
PETs metode – benægt, spørg nogle andre – var velafprøvet i Samsam-sagen.
Da Ahmed Samsam fredag den 30. juni 2017 blev anholdt, fortalte han de spanske betjente fra Guardia Civil, at han havde arbejdet for de danske efterretningstjenester, der havde lønnet ham for at tage til Syrien.
Berlingske erfarer, at Guardia Civil derpå tog kontakt til PET og bad om at få oplyst, hvorvidt Ahmed Samsam talte sandt.
Henvendelsen blev aldrig besvaret, i stedet blev de spanske myndigheder henvist til at kontakte den danske ambassade i Madrid. Det samme gjorde Udenrigsministeriet 23. marts 2018, da Jihad Samsam og den spanske advokat klokken 12 opsøgte ministeriet på deres meningsløse rundtur i København:
»Prøv ambassaden i Madrid,« fortæller Jihad Samsam.
Ingen ville kendes ved Ahmed Samsam.
Og hans forsøg på at overbevise domstolen i Madrid om, at hans Syrien-rejser – bortset fra den første – var sket efter instruks af de danske efterretningstjenester, endte med at give bagslag og fremstille ham som utroværdig.
Som betjent fra spanske Guardia Civil – agentnummer GC C-22304-E – forklarede i retten i juni 2018, her er det knudrede spanske direkte oversat: »Vidnet erklærede desuden, at de informerede Danmarks diplomatiske myndigheder om anholdelsen af Ahmed. Og som resultat af vores (Guardia Civils, red.) foranstaltninger i forhold til dansk politi, har (dansk politi, red.) hele tiden nægtet, at den anholdte skulle have samarbejdet med dem.«
Altså: Vi har spurgt de danske myndigheder, der nægter at have samarbejdet med Ahmed Samsam.
Otte års fængsel.
Den perfekte storm
Ahmed Samsam skæbne er hård.
Da han blev afhørt af spansk politi lige efter anholdelsen i juni 2017, fortalte han sandheden: At han var sendt til Syrien af det danske efterretningsvæsen og blev lønnet for det. I retssagen derimod, der fandt sted for åbne døre i juni 2018, ændrede han sin forklaring og nedtonede samarbejdet, der nu blev beskrevet mere tilfældigt og løst; han fortalte nu blot, at han »talte« med tjenesten og blev afhørt om de rejser, han havde foretaget, da han vendte hjem fra dem. Men han undlod klart at fortælle, at han var direkte udsendt og lønnet af PET og FE.
Det er ikke svært at forstå.
For en mand som Ahmed Samsam, der skal overleve i et spansk fængsel og bagefter overleve i København NV, er det ikke nødvendigvis god reklame at have arbejdet tæt sammen med og for den danske efterretningstjeneste.
Ahmed Samsam blev ramt hårdt.
Domstolen i Madrid havde på grund af de skiftende forklaringer ingen tillid til, at historien om, at han virkede som agent for Danmark, var sand. Og Samsams troværdighed blev yderligere svækket af, at de danske myndigheder ifølge dommen havde »flaget« Ahmed Samsam i det internationale Schengen-register som »Syriens-jihadist«, og ville de danske myndigheder gøre det med deres egen agent? Da dansk politi dertil aktivt benægtede at have samarbejdet med Samsam, faldt hans forsvar helt sammen.
Det står ikke i dag klart, hvorvidt det alene var Ahmed Samsams storebror, der var registreret i Schengen-systemet, og at de spanske oplysninger dermed er forkerte, men det endte med afgørende at belaste ham.
Hjemmefra var der ingen hjælp at hente.
Ahmed Samsam blev anholdt i Spanien sent fredag den 30. juni 2017, klokken 17.10.
Danmark var for længst gået på weekend. Hos PET og FE forlader de sidste folk kontorerne senest klokken 15, tilbage er vagtfolk og nogle få efterretningsfolk og hos PET et døgnbemandet situationsrum, der skal håndtere »uvarslede situationer«.
Men det står klart, at begge de danske efterretningstjenester meget tidligt – allerede fredag den 30. juni 2017 og senest efter weekenden – vidste, at deres egen agent var tilbageholdt i Spanien. Begge tjenester kunne have forsøgt at få oplyst, hvad baggrunden for anholdelsen var – og eventuelt søgt at få sagen »løst«, da det stod klart, at en betydelig del af anholdelsesgrundlaget var de aktiviteter, Ahmed Samsam havde foretaget som agent for Danmark.
Det skete ikke, viser Berlingskes undersøgelse.
Det spanske indenrigsministerium udsendte selv en pressemeddelelse allerede den dag, anholdelsen fandt sted, 30. juni 2017, hvoraf det fremgik, at en dansk statsborger af syrisk oprindelse med initialerne »AS« var blevet anholdt og sigtet for at have kæmpet for Islamisk Stat.
Mandag den 3. juli 2017 navngav de spanske myndigheder i endnu en pressemeddelelse direkte Samsam og fastslog, at han »havde en grad af ekstrem radikalisering og en stærk tilslutning til Islamisk Stat«, ligesom Ahmed Samsam i »mere end tre år havde været en del af Islamisk Stat i Syrien«. Samme dag navngav Ekstra Bladet den anholdte og skrev, at han var anholdt »for at være IS-kriger i Syrien«.
PET har siden officielt bekræftet, at »PET var i dialog med de spanske myndigheder i forbindelse med anholdelsen af en dansk statsborger i 2017«, men afvist at kommentere sagen yderligere.
Der er intet usædvanligt i, at en dansk efterretningstjeneste ikke overfor et fremmed lands »almindelige« politimyndighed vil bekræfte, at en anholdt person har virket som informant eller agent; det vil være højt klassificeret information, som heller ikke den danske udenrigstjeneste kender til.
Derfor er det de danske tjenester selv, der skal identificere »problemet« og løse det, hvilket – siger kilder med kendskab til disse forhold – typisk vil ske ved, at PET eller FE på et passende højt niveau »rækker ud« til en søstertjeneste i et venligtsindet land, her Spaniens efterretningstjeneste CNI, og beder om en tjeneste: Kan I sørge for – uden at den danske sikkerhed og vores kildes identitet kompromitteres – at en person enten løslades, eller at det almindelige spanske nationale politi uformelt får et hint om, at det af særlige grunde vil være en god idé, at en bestemt person får en blid behandling. En anden mulighed havde dog været, påpeger kilder, at henvende sig direkte til det nationale Guardia Civil, der har en særlig rolle som antiterrorpoliti, og som PET i forvejen samarbejder med. Det vurderes, at Guardia Civil sagtens ville kunne håndtere den information, og at denne løsning havde været »meget smidig«.
Mistænkt for at købe våben
I dag står det klart, at hverken PET eller FE, der havde »ført« Ahmed Samsam senest og længst, fra november 2013 til oktober 2015 – til sammenligning havde han kun virket for PET et halvt år – ikke fik grebet ind. Det skete på trods af, at de spanske myndigheder havde udsendt pressemeddelelser, der gjorde det klart, at Ahmed Samsam var fængslet for terroraktivitet i Syrien.
Det er korrekt, at de spanske myndigheder i de to officielle pressemeddelelser især betonede, at Ahmed Samsam er anholdt for at have kæmpet for Islamisk Stat, men det fremgår også i den sidste meddelelse, at de spanske myndigheder frygtede, at Ahmed Samsam ville købe våben og en skudsikker vest under sit ophold i Spanien – og begå terror.
Efter Berlingskes oplysninger blev Politiets Efterretningstjeneste (PET) dog meget hurtigt orienteret om anholdelsen, men ingen hos PET reagerede.
Ifølge Berlingskes oplysninger tog FE og PET siden uformelt to gange kontakt til CNI, den spanske efterretningstjeneste, og meddelte, at Ahmed Samsam havde arbejdet som lønnet agent for Danmark, men det skete først umiddelbart før dommen faldt i juli 2018. Første møde blev holdt på videokonference med CNI, anden gang mødtes parterne i Madrid. Men meldingen fra den spanske tjeneste var, at beskeden kom »alt, alt for sent«, idet retsmøderne mod Ahmed Samsam havde fundet sted, kun domsafsigelsen manglende.
CNI vurderede også, at Samsam under alle omstændigheder ville få en dom – uden at det stod klart, hvordan CNI kunne vide det, før dommen var afsagt – men tjenesten gjorde det også klart, at et langt tidligere kendskab til sagens rette sammenhæng kunne have haft betydning for strafudmålingen.
Irritationen hos CNI var ganske betydelig: De danske tjenester kom rendende, efter at retssagen var afsluttet og ville have en »terrorist« hjemsendt, efter at Guardia Civil og de spanske myndigheder havde brugt et år på efterforskningen og desuden offentligt havde præsenteret anholdelsen af Samsam som en stor sejr for den spanske antiterrorindsats.
Ansatte i både PET og FE var ifølge Berlingskes oplysninger oprørte over, at myndighederne ikke meget tidligere havde forsøgt at få Ahmed Samsam løsladt eller overtalt de spanske myndigheder til at rejse en mildere tiltale.
»Søren«
I løbet af sommeren 2018, efter dommen på otte års fængsel var faldet, ringede telefonen hos Fatima Samsam, Ahmeds lillesøster. Hun husker ikke det præcise tidspunkt.
Displayet sagde 21 53 64 37, og »Søren« fra PET var i røret. Han ville mødes og tale om Ahmed Samsam.
I et kort øjeblik øjnede hun håb, Ahmed er dømt, ja, men måske ...
De mødtes.
To betjente. Slanke, unge, måske sidst i 40erne.
Bagefter gik det op for hende, at de stort set intet havde sagt.
Det var kun hende, der havde talt.
Om broderen, der sidder i et fængsel, om PET, der ikke vil hjælpe, selv om han var rejst afsted »for dem«.
De virkede forstående.
Hun havde grædt, fortalt dem, at situationen for hendes familie »er forfærdelig«; at hun ikke forstår, hvorfor PET-folkene ikke bare siger det, ja, han arbejdede for os, så er problemet løst.
De to mænd ville se på sagen, og de ville vende tilbage.
Det viste sig at være kodesprog for: Du ser os aldrig igen, men det forstod Fatima Samsam ikke.
Hun prøvede igen og igen på SMS.
9. juli 2018, 18.50: »Hej Søren, er du i København. Vil rigtigt gerne mødes med dig i denne uge?«
13. juli 2018, 18.23: »Hej Søren, kan du ringe mig op?«
18. juli 2018, 23.28: »Hej, kan du ringe mig op i morgen.«
13. august 2018, 14.24: »Hej, kan I ringe mig op i dag?«
Sendt til 21 53 64 37.
»Nummeret holdt bare op med at virke,« siger Fatima Samsam.
Hun husker tilbage:
»Den ene virkede ret hård og kynisk, men den anden mere forstående. Jeg var ked af det, græd, var vred og og blev ved med at sige, at Ahmed var deres mand, og at de skulle hjælpe ham, men de ville ikke bekræfte, at han havde arbejdet for PET. Men de sagde dog, at de ville se, hvad de kunne gøre, og jeg gik derfra med et glimt af håb,« siger Fatima Samsam.
Hun tilføjer, at »når jeg i dag tænker tilbage på mødet, forstår jeg, hvad PET ville opnå. De to ville bare være sikre på, at jeg ikke havde beviser, der belastede PET, og da det stod klart, at jeg bare var en ulykkelig lillesøster uden beviser, behøvede de ikke bekymre sig eller kontakte mig igen«.
Fatima Samsam er ked af det, og rasende.
Søndag den 30. september 2019, klokken 18.57 sendte hun igen en mail til pet@pet.dk.
»Tror I bare at I kan ignorere os. Det er virkelig, hvad man får tilbage af at hjælpe sit land … sådan takker I jeres borgere i dette land for at hjælpe jer. I er simpelthen så langt ude,« skrev hun blandt andet.
Intet svar.
Få ham hjem
I sommeren 2018 mødtes en gruppe efterretningsfolk på tredje sal hos Politiets Efterretningstjeneste i Buddinge vest for København.
Det var efterforskere, kontra-terrorfolk, jurister fra landets to efterretningstjenester, PET og FE.
Opfattelsen var nu ifølge Berlingskes oplysninger, at sagen med Ahmed Samsam skulle løses. Af mange grunde: For det første svigter man ikke en kilde, der med stor risiko for sit eget liv har leveret efterretninger fra Syrien på et tidspunkt, hvor PET og FE sukkede efter viden om de udrejste danske jihadister. For det andet er det farligt at lade en stadig mere vred Ahmed Samsam rådne op i et spansk fængsel med risiko for, at sandheden en dag afsløres med den mulige konsekvens, at langt færre informanter fremover tør arbejde som agenter for Danmark.
På mødet blev der derfor indgået en aftale.
PET skulle omgående gå i gang med – via Rigsadvokaten, Justitsministeriet og Kriminalforsorgen – at få skaffet Ahmed Samsam til Danmark, officielt til »fortsat afsoning«, uofficielt til hurtig indslusning og løsladelse. Den del skulle PET som politimyndighed klare. Ved hjemkomsten skulle Ahmed Samsam og hans familie have et »pænt kontantbeløb« – selve beløbets størrelse blev ikke drøftet – men betalingen kunne eventuel kombineres med et krav om, at Ahmed Samsam aldrig fortalte sandheden om sin agentvirksomhed. Forsvarets Efterretningstjeneste lovede at tage sig af hele regningen.
Alle rejste sig fra det møde i klar forventning om, at aftalen ville blive ført ud i livet.
Men der skete intet. PET foretog sig af, for Berlingske, ukendte årsager ikke noget.
I dag, mere end 900 dage efter anholdelsen, sidder Ahmed Samsam stadig i sin fængselscelle i León, Nordspanien.
Alene.
29. november 2018 sendte Jihad Samsam sin sidste mail til PET.
»Hej
Mit navn Jihad Samsam
Jeg ønsker at få en aftale hos jer
Veder (vedrørende) min søn Ahmed Samsam
Vh
Jihad Samsam«.
Stadig intet svar.
Osama Samsam – Ahmeds lillebror på i dag 18 år – orker det ikke mere.
Han taler om at flytte til Malmø og fortsætte sine studier, fordi han er led og ked af den behandling, hans familie og hans bror især har fået i Danmark, både af myndighederne, på Facebook og i det hele taget.
»De fleste forstår ikke alt det her, for Ahmed har aldrig haft mulighed for at tale sin sag. De mennesker, der skulle forsvare ham, har ikke sagt noget,« siger Osama Samsam og fortæller, at hans familie de seneste år på grund af sagen mod Ahmed har været udsat for chikane.
»De fleste mennesker hører kun den ene side af sagen. Størstedelen af det danske samfund tror, at min bror har været terrorist og ISIS-kæmper, hvilket er fuldstændig løgn. Og det grundlag, den løgn er baseret på, er så svagt … det er ikke noget grundlag. Men jeg kan ikke skrive eller sige det til alle, der tror på den løgn,« siger han:
»Det eneste, jeg kan gøre, er det her.«
