Måske er det danske herrelandshold i fodbold, altså landsholdet, bare bedst, når der ikke er en enkelt, der skiller sig ud, men ansvaret i stedet hviler på alles skuldre. Ved EM i 1984 mistede vi Allan Simonsen i den første kamp og var et straffespark fra finalen, i 1992 drog vi til EM i Sverige uden Michael Laudrup og vandt det hele, og i 2021 har holdet spillet fantastisk uden landets bedste spiller.
Mens Platini og Zidane førte Frankrig til EM- og VM-titler, og Maradona besejrede hele verden med Argentina, så røg Danmark helt til tops i 1992 med en stamme fra fingerplanens socialdemokratiske Brøndby, og begejstrer her i 2021 overalt med et sjældent set sammenhold oven på den store fælles forskrækkelse.