Det var billedet på, hvad vi gør, når det gælder.
Landsholdsspillerne i ring om deres faldne ven. Der stod de på vores vegne og gjorde det eneste, de kunne, at skærme Christian Eriksen i det mest private øjeblik i hans liv, mens de stillede deres egen sårbarhed til skue med blanke øjne og blikke, der søgte væk fra kameraernes nådesløse offentlighed. De ofrede sig selv, deres egen facade, kontrollen, vi hver især har med vores fremtoning i verden, og lod os se deres inderste i de alt for mange minutter, hvor vi var på herrens mark, og kun håbet var tilbage.
Del:
