Folketinget må ikke se centrale dokumenter. Offentligheden må ikke se centrale dokumenter. Myndighederne undlader at dele data og forskningsforsøg, indtil det er for sent. Og efterfølgende finder myndighederne på kreative forklaringer for at undgå at svare på spørgsmål og udlevere dokumenter.
Hele forløbet om det faglige belæg – eller mere præcist mangel på samme – for at aflive millioner af mink og efterlade en regning på knap 19 milliarder kroner til skatteyderne er kendetegnet ved en opsigtsvækkende lukkethed og mørklægning, vurderer eksperter i offentlig forvaltning.