Godmorgen, kære læser, og velkommen til dagens nyhedsoverblik på Berlingske.
Inden vi kaster os over dagens overblik, skal vi lige runde fredagens helt store nyhed.
For efter Berlingske og Ekstra Bladets afsløringer om Lizette Risgaard grænseoverskridende adfærd mod en række unge mænd, meddelte FH-formanden, at hun med øjeblikkelig virkning vil gå på selvvagt orlov, indtil sagen er undersøgt til bunds.
Samtidig valgte fire forbund – herunder HK, Danmarks Lærerforening, Teknisk Landsforbund og Kost samt Ernæringsforbundet – at trække deres støtte til Risgaard.
Berlingske vil naturligvis fortsætte dækningen af udviklingen i sagen hele lørdagen.
Men nu tilbage til dagens overblik, hvor du kan læse om en massiv mangel på speciallæger, interview med flere hundrede russiske krigsfanger og om kvinder, der krænker mænd.
Men først starter vi i egne spalter hos en professor, der ved mere end de fleste om kroppens kemi.
Lad os komme i gang.
Erfaren forsker peger på et overset element i jagten på det gode liv
I forsøget på at leve så sundt som muligt glemmer vi, hvor vigtige vores tarme er.
Tarmene er lige så vigtige som motion og søvn, hvis vi vil undgå sygdomme og leve et sundt og langt liv.
Sådan lyder det fra professor Oluf Borbye Pedersen, der er en af verdens førende forskere på området.
»Vores tarmmikrobiom påvirker alt i vores krop,« siger han i et interview med Berlingske.
»Det har med stor sandsynlighed betydning for, om vi bliver overvægtige, udvikler en eller flere af de mange folkesygdomme, og om vi er glade eller kede af det.«
Du kan læse hele artiklen i Berlingske her.
Derfor bliver russerne ved med at slås
Når historien en dag skal skrives om krigen i Ukraine, vil et af de store spørgsmål være, hvorfor så mange almindelige russere dog er villige til at ofre deres liv.
Frygt og uvidenhed er en væsentlig del af svaret. Men der er også en tredje overraskende forklaring, som nu er ved at tage form.
Flere hundrede russiske krigsfanger har sat ord på, hvorfor de er gået i krig i Ukraine i dybdegående interview, der er lavet af to ukrainske journalister.
Nu tegner der sig ifølge den anerkendte Rusland-forsker Marlene Laruelle et tydeligt mønster.
»Mange siger, de har noget, de skal bevise,« siger hun.
Du kan læse hele Berlingskes artikel her.
Flere dele af landet kæmper med at ansætte speciallæger
Nye tal fra Danske Regioner viser, at den skæve geografiske fordeling af speciallæger er blevet endnu større.
Det sker, selvom der de seneste år er blevet uddannet langt flere unge lægekandidater fra universiteterne og flere speciallæger end nogensinde før.
På landsplan er der oprettet 85 ekstra uddannelsesforløb til de læger, der gerne vil have en fremtid som speciallæger.
Helt konkret blev der i 2022 kun besat 40 procent af uddannelsesstillingerne i Region Sjælland, mens blot 58 procent af stillingerne blev besat. Fire år forinden lå tallet på 72 procent i begge regioner.
Helt anderledes ser udviklingen ud i Region Hovedstaden, hvor der blev besat langt flere uddannelsesstillinger, end regionen slog op.
Formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, mener, at der skal opslås 200 flere speciallægestillinger om året for at få bugt med den kedelige udvikling.
»Manglen på speciallæger er ved at trække tæppet væk under sundhedsvæsenet, og selv om der de senere år er blevet skruet lidt op for antallet af hoveduddannelsesstillinger, er det langtfra nok. Myndighederne og politikerne har konsekvent forsømt at sikre tilstrækkelig mange speciallæger,« siger formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, til Jyllands Posten.
Højt profileret museumsdirektør: Vi behøver ikke en fælles historie
Det er ikke vores fælles historie, der skaber et nationalt fællesskab. Tværtimod. Det kan faktisk være ekskluderende for en lang række danskere.
Det mener museumsdirektør Ulla Tofte.
»De nationale symboler har en tendens til at skille mere, end de samler, fordi de er blevet brugt meget aggressivt politisk,« siger hun i et interview i Berlingskes podcast »Østergaards salon«.
Ulla Tofte henviser blandt andet til, at Dannebrog historisk er blevet brugt til at vise Danmarks suverænitet udadtil, og at det i nyere tid er blevet brugt af flere politiske bevægelser.
Blandt andet har Dansk Folkeparti brugt flaget meget konsekvent i deres politiske kampagner i en længere periode.
Du kan læse hele artiklen eller lytte til podcasten her.
Og så er vi nået til historien bag overskriften på dagens overblik.
Kvinder krænker oftere mænd, end vi tror
En mandlig krænker og et kvindeligt offer. Det er det set up, de fleste ser for sig, når de tænker på sager om seksuel chikane.
Vi hører sjældent om sager, hvor rollerne er byttet om, men det sker faktisk langt oftere, end vi går og tror.
Det fortæller Mille Mortensen, der er ledelses- og organisationskonsulent, og som i mange år har arbejdet med og forsket i chikane og mobning på arbejdspladser.
»Det er en misforståelse og en udbredt myte, at mænd ikke oplever seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed på deres arbejde,« siger hun til Politiken.
Det er sagen om Lizette Risgaard ifølge Mille Mortensen en vigtig påmindelse om.
I den seneste undersøgelse fra Det Nationale Center for Arbejdsmiljø svarer 26 procent af de kvindelige lønmodtagere, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed og chikane mindst én gang inden for de seneste 12 måneder.
Men det gælder også for 18,3 procent af mændene.
Du kan læse hele Politikens artikel her.
Det sker i dag:
Sport: Det danske herrelandshold i håndbold spiller i dag kamp i EHF Euro Cup. Kampen spilles i Jyske Bank Boxen mod Sverige.
Royalt: I dag er det dronning Margrethes søster prinsesse Benediktes 79-års fødselsdag.
Tak, fordi du læste med.
