Danmark har endnu engang understreget sit »fjendtlige standpunkt«, lød reaktionen fra det russiske udenrigsministerium, der vil »drage de nødvendige konklusioner«.
Det sker, efter at ti russiske diplomater er blevet udvist.
Og mens fordømmelser er en del af det diplomatiske spil, kan det russiske modtræk meget vel få betydning for, hvorvidt eller hvordan der overhovedet kommer til at være en dansk ambassade i Rusland i fremtiden.
Det mener ruslandskender Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
»Advarslerne og fordømmelserne er med til at understrege, hvor historisk ringe vores forhold er. Vi nærmer os kanten af at lukke vores respektive repræsentationer,« siger han til Berlingske og uddyber, at det endnu ikke står klart, hvordan russerne vil reagere.
»Hvis det bliver en beskæring i antallet af diplomater eller yderligere træk for at besværliggøre de danske diplomaters arbejde, så giver det anledning til at vurdere, hvorvidt den danske ambassade i realiteten skal lukke.«
Ambassaderne og dets ansatte er vigtige af flere årsager, understreger Flemming Splidsboel.
»De hjælper med at opretholde en facade af normalitet trods krig og udenrigspolitiske kriser. Samtidig bruges de af lande til at kommunikere og yde støtte til borgerne udenlands,« siger han.
Ambassadens agent
Udvisningen af de russiske diplomater sker i kølvandet på avisen Informations afsløring af, at den 43-årige officer Vladimir Grekov fra Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU, siden februar officielt har været diplomat i Danmark.
Udenrigsministeriet gav fredag den russiske ambassadør Vladimir Barbin besked om, at bemandingen på den russiske ambassade skal reduceres.
Helt konkret betyder reduceringen, at der vil være et loft på fem diplomater og 20 ansatte fra det administrative og tekniske personale.
Ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet har Danmark og Rusland ført længerevarende forhandlinger om visum til medarbejdere ved den danske ambassade i Moskva.
Formålet var at opretholde velfungerende ambassader i både Danmark og Rusland, men:
»Forhandlingerne har ikke ført til resultater på grund af gentagne russiske forsøg på at inkludere visumanmodninger til russiske efterretningsofficerer som del af disse forhandlinger,« lød forklaringen fra Udenrigsministeriet.
Set før
Det er ikke første gang, russiske diplomater/efterretningsofficerer bliver udvist.
I april 2022 havnede Danmark på Ruslands sorte liste over »uvenlige lande«.
Det skyldtes, at 15 russere blev smidt ud af Danmark anklaget for at være efterretningsofficerer i stedet for diplomater.
Som reaktion blev fire danske diplomater og tre lokalt ansatte udvist fra Danmarks ambassade i Moskva.
Lignende sager havde på det tidspunkt fundet sted i flere europæiske lande.
Russisk praksis komplicerer tingene
Politiets Efterretningstjeneste forklarede til Information i forbindelse med den afslørede agent, at Rusland har en tradition for at udnytte systemet for internationalt diplomati ved at udsende efterretningsofficerer under dække af at være diplomater.
Ifølge Flemming Splidsboel er det et velkendt trick, der giver anledning til problemer.
»Det komplicerer tingene enormt meget, når Rusland forsøger at sende efterretningsfolk til Danmark. Så kom krigen, og nu reagerer de danske myndigheder ved at smide dem ud,« siger han.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) gjorde ligeledes den pointe meget klar, da han blev interviewet af DR i forbindelse med udvisningen af de russiske diplomater.
»Hver gang møder de op med forslag til nogle mennesker, som skal til København, som i virkeligheden er udeklarerede agenter, og dem vil vi ikke have,« sagde Lars Løkke Rasmussen.
Et behov for at skælde ud
Men hvorfor så ikke bare smide alle russiske diplomater og udeklarerede agenter ud af Danmark?
Det er der ifølge Flemming Splidsboel gode grunde til.
»Danmark har tilsyneladende en interesse i at trække Ruslands ambassadør ind i Udenrigsministeriet og skælde ham ud. Vi ved godt, det ikke har nogen effekt, men det er vigtigt at kunne, så man kan formidle sine budskaber,« mener han og påpeger, at hele det diplomatiske spil er meget stramt koreograferet og næsten følger en form for manuskript.
Men stater vil også gerne vide, hvad der sker i andre lande, mens man ligeledes vil holde fast i muligheden for at hjælpe danskere eller danske virksomheder.
»Danmark har en interesse i at observere og interagere med det russiske samfund, og det vil derfor være ærgerligt for os, hvis vi når til et punkt, hvor vi er nødt til at lukke ambassaden og rejse hjem,« siger Flemming Splidsboel.
Seniorforskeren understreger, at hvis Danmark ikke kan have en ambassade i Rusland, så kan Rusland heller ikke have en ambassade i Danmark.
De ti russiske diplomater skal senest forlade ambassaden 29. september, oplyste Udenrigsministeriet til Ritzau.
