Flokimmuniteten bliver meget svær for Danmark at opnå, sagde flere eksperter i Berlingske onsdag aften.
Sådan lyder det fra Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, Lone Simonsen, professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet og Steen Ethelberg, der er afsnitsleder i infektionsepidemiologi og forebyggelse ved Statens Serum Institut (SSI).
Regnestykket går simpelthen ikke op, men nu lyder en endnu mere kontant melding fra SSI.
Danmark når slet og ret ikke flokimmuniteten, som i månedsvis ellers har været en eftertragtet tærskel at krydse.
Det siger Tyra Grove Krause, afdelingschef i infektionsberedskabet i SSI, til B.T.
»Hvis vaccinerne var 100 procent effektive mod de varianter, der er på spil nu, og vi havde en 100 procent vaccinationsdækning blandt dem, der er 12 år og ældre, så kunne vi tale om at nå egentlig flokimmunitet imod deltavarianten. Men sådan er virkeligheden desværre ikke, det kan vi ikke opnå,« siger hun.
Tidligere har Viggo Andreasen sagt i Berlingske, at Danmark nok skal op på en dækningsgrad på omkring 90 procent af befolkningen, for at man kan begynde at tale om flokimmunitet.
Så langt har han ret ifølge Tyra Grove Krause, men med smitsomheden i deltavarianten og vacciner, der ikke er 100 procent effektive, er den førhen eftertragtede flokimmunitet nu ikke længere et mål for Danmark.
Hvornår et samfund vil opnå flokimmunitet, kan beregnes teoretisk ud fra det såkaldte basale kontakttal, også kaldet reproduktionstallet eller R0, der er en størrelse, som fortæller, hvor mange personer én smittet i gennemsnit smitter i en situation, hvor man antager, at ingen har mødt sygdommen før, og derfor ikke er immune.
Statens Serum Institut estimerede sidste år coronavirussen til at have et basalt reproduktionstal på mellem to og fire.
Ifølge Tyra Grove Krause vil der være mange ubekendte, når efteråret står for døren. Målet er at undgå mange svære sygdomsforløb, der vil presse sundhedsvæsenet, og derfor kan revaccination »snart komme på tale«, siger hun til B.T.
