Fortvivlede ansatte, vigtige opkald i kø og potentielle konsekvenser for hovedstadens borgere er blandt rækken af problemer, som regionsrådet i Region Hovedstaden i aften skal råde bod på.
Der er nok at tage fat på i regionens akutberedskab. Derfor lægges der op til en saltvandsindsprøjtning på 10 millioner kroner til at tage hånd om de problemer i både 1-1-2 Vagtcentralen og 1813, som Berlingske i over en måned har beskrevet.
Problemerne involverer tusindvis af forsinkede og såkaldt mistede 112-opkald i vagtcentralen, mistillid mellem medarbejderne og ledelsen i Akutberedskabet samt, hvad mange nuværende og tidligere ansatte beskriver som et utrygt arbejdsmiljø.
Vil afdække konsekvenser for borgerne
Afdækningen af problemerne i Akutberedskabet begyndte 9. september. Da kunne Berlingske på baggrund af interviews med 30 nuværende og tidligere medarbejdere samt lækkede dokumenter dokumentere, at tusindvis af borgeres 112-opkald blev besvaret med forsinkelser.
Politikerne skal tage stilling til hele 17 anbefalinger, som blev præsenteret i en redegørelse 5. oktober, og som er lavet af konsulent og undersøger Mads Koch Hansen.
Et af administrationens egne løsningsforslag går på, at der laves en systematisk gennemgang af 588 hændelser, som fandt sted fra 1. juni til 31. august 2021, hvor det ikke var muligt at viderestille 112-opkaldet til vagtcentralen hverken i første eller i andet forsøg, og hvor borgerne i stedet måtte vente på at blive ringet op af næste ledige medarbejder.
Formålet er, at der skal laves en fuld afdækning af, hvorvidt den øgede ventetid ved viderestilling af opkald hen over sommeren har haft sundhedsfaglige konsekvenser for borgerne, samt hvilken læring, der kan uddrages herfra.
»Mange udfordringer«
I den 75-siders lange redegørelse stod der blandt andet, at akutberedskabet ikke var tilstrækkelig beredt hen over sommeren, at politikerne ikke blev orienteret, at der eksisterer en »ledelsesmæssig tillidskrise«, og at ledelsen først for alvor reagerede på problemerne, da de blev omtalt i pressen.
I første omgang skal pengene bruges til at udvide medarbejdergrupperne, som modtager opkald fra alarmcentralen og fra borgerne.
En mindre portion af de 10 millioner kroner skal bruges til foranstaltninger, som kan bidrage til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
I redegørelsen stod der, at de mistede opkald har været en særlig udfordring hen over sommeren, men at ledelsen har manglet erkendelse af, hvad det har betydet for medarbejderne.
»Der er mange udfordringer på akutområdet, og det er også derfor, jeg har bedt administrationen se på samtlige 17 anbefalinger, som Mads Koch Hansen kom med i redegørelsen. Så dette er kun det første skridt,« sagde regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) i en pressemeddelelse 8. oktober.
Foreslår at fjerne stressfaktor
Medarbejdere har i Berlingske udtrykt bekymring over, at de såkaldt mistede opkald, som også kaldes »køopkald«, er en stressfaktor i deres arbejde.
Flere har sagt, at de føler sig ansporede til at afslutte et igangværende opkald med en borger hurtigere, hvis de kan se, at et opkald er i kø.
I redegørelsen, som regionsrådet i dag skal drøfte, foreslås det, at antallet af mistede opkald fjernes fra de tavler, de ansatte sidder med.
Data skal i stedet være synlige for de ansvarlige ledere ellers deres stedfortrædere.
»Det vil betyde, at frontpersonalet ikke dagligt konfronteres med »historiske tal«, som ikke kan udbedres, men at der er tryghed om, at udfordringer er kendt og bliver håndteret på lederniveau,« står der i redegørelsen.
7. september i år skal Akutberedskabet ved et møde i forretningsudvalget give en status for arbejdet med at sikre tilstrækkelig kapacitet på 1-1-2 Vagtcentralen, ligesom granskningen af de 588 konkrete tilfælde fremlægges.
