Du kan ikke nå det hele. Emil Erichsen tog konsekvensen: »Jeg ville ønske, at vores samfund var skruet sammen på en anden måde«

Emil Midé Erichsen er på langfart med sin familie på syvende måned. De er rejst væk for at leve et nyt liv, og de har efterladt en hverdag, som de elsker – men som de alligevel ved aldrig bliver helt som før.

Emil Midé Erichsen har et råd til alle, der har en drøm, som de ikke tør gå efter. Privat

Emil Midé Erichsen var fuldstændig klar over, at denne tidlige forårsnat kunne få betydning for hans ældste søns liv, da han puttede ham.

Men han havde endnu ikke fantasi til at forestille sig, at natten ville ændre sønnens barndom så markant, som den gjorde.