En ændring af straffelovens voldtægtsbestemmelse er kommet et skridt nærmere.
En række partier bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten har tirsdag indgået en politisk aftale om ny, »samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse«.
Kernen i den nye aftale er, at det ifølge partierne skal være strafbart at have samleje med en person, der ikke samtykker. Opfattelsen er, at voldtægt ikke handler »om tvang eller pligt til at sige fra«.
»Tværtimod handler det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet. Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samlejet. Ellers er det voldtægt – og det gælder også i parforhold,« lyder det i aftalen.
Et mål for partierne er at ændre samfundets opfattelse af, hvad voldtægt er. I den forbindelse betragter partierne en ny voldtægtsbestemmelse som en milepæl. Forventningen er, at en sådan lovændring vil få betydning for, hvordan både politi, anklagemyndighed og domstole håndterer voldtægtssager.
Partierne understreger, at det stadigvæk er anklageren, der har til opgave at løfte bevisbyrden, hvis en formodet gerningsmand skal dømmes.
Et spørgsmål i debatten om en eventuel lovændring har været, hvordan et samtykke skal defineres og komme til udtryk.
Her lyder en central passage i aftalen:
»Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation. Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling.«
Der lægges i aftalen vægt på, at et samtykke skal kunne fastslås ud fra objektive kriterier, det vil sige personens ord eller handlinger. Hvis en person efter sin »indre overbevisning« ikke ønsker et samleje, men alligevel går med til et samleje, så anses det for samtykke.
Aftalen går i detaljer med at beskrive, hvornår der kan siges at være givet samtykke:
»Handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje, vil for eksempel kunne være kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser, for eksempel at man vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at tage sit undertøj af, udfører samlejebevægelser eller lignende.
Tidspunktet for personernes adfærd er relevant, når det skal vurderes, om der er givet samtykke. Her tales der om adfærden »umiddelbart i sammenhæng med og på tidspunktet for samlejet«.
»Flirtende adfærd, kys tidligere på aftenen, eller det forhold, at en person er gået med en anden person hjem, kan ikke i sig selv anses som samtykke til et samleje,« lyder det i aftalen.
Er den ene part helt passiv, er det ikke helt ensbetydende med, at der ikke kan foreligge et samtykke. »Total passivitet«, som det kaldes i aftalen, behøver ikke at betyde, at der vil være tale om voldtægt, hvis reglerne vedtages.
»Her vil det naturligt kunne indgå i vurderingen, om parterne tidligere har haft samleje gennemført med samtykke, der er foregået på samme måde, uden at der har været tale om indirekte trusler eller psykisk vold mv., eller om parterne ikke tidligere har haft nogen seksuel relation.«
Her kan du læse hele den politiske aftale om en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.
