Førende jurister kritiserer »historisk« ny voldtægtslov: »Vi er ude i noget grums«

Regeringen og dens støttepartier præsenterede tirsdag aftalen om en »historisk« ny voldtægtslov, der betyder, at der skal gives samtykke ved sex. Ifølge en række tunge juraprofiler kan aftalen være et opgør med dansk retspraksis. Samtidig sås dog tvivl om, hvorvidt det vil betyde flere domfældelser: »For så vil vi manden eller kvinden jo bare sige, at de har kysset klokken to om natten.«

Regeringen og støttepartierne var oppe på den helt store historiske klinge, da man tirsdag præsenterede en aftale om en ny, samtykkebaseret voldtægtslov.

»Der er tale om et af de vigtigste slag for ligestillingen i Danmark, der er sket i meget lang tid,« sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) ved præsentation af aftalen i Justitsministeriet.