Det flyder med skrald, slam og alger. Nu skal »Københavns lunger« rengøres lidt oftere

Kommunens politikere har afsat penge til at holde Søerne i København renere. Det betyder blandt andet, at rengøringspersonalet nu skal vaccineres.

Skrald og gamle, nedfaldne kastanjer blev forrige sommer til et ildelugtende og nærmest sydende overfladelag i enden af Sortedams Sø. Arkivfoto: Anne Baungaard

Slam og alger lægger sig hver sommer som en tung dyne over store dele af Søerne i København.

Men det skal være slut nu, har politikerne bag budgetforliget i Københavns Kommune besluttet.

Partierne er således blevet enige om at reservere 600.000 kroner fordelt over 2023 og 2024 til, at kommunens ansatte kan trække i gummistøvlerne og rengøre Søerne lidt oftere.

I dag rengøres Søerne en til to gange om året, men nu skal rengøringspersonalet sendes ud i vandet for at samle skrald hver uge i højsæsonen.

Vandet er så beskidt, at personalet skal vaccineres mod både leverbetændelse, stivkrampe og polio.

»At det er nødvendigt med flere vacciner for at arbejde beskyttet i Søerne, siger noget om, hvad man politisk har ignoreret i flere år,« sagde Emil Moselund Østergaard, der sidder i Borgerrepræsentationen for De Radikale, til KøbenhavnLIV i weekenden.

Engang kunne man bade i søerne

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan Søernes svaner bygger reder i hjørnerne ovenpå bunker af skrald, og at Søerne har fået en tyk, grøn og ildelugtende belægning af alger.

»Det her er noget, som generer titusindvis af borgere hver eneste sommer. Jeg plejer at kalde Søerne for 'Københavns Lunger', fordi folk tager derned for at trække vejret. Problemet er, at man ikke kan trække vejret ved Søerne,« sagde Emil Moselund Østergaard til Berlingske i sommer.

En svane har bygget en rede af skrald ved foden af Dronning Louises Bro på Nørrebro. Arkivfoto: Nikolai Linares

Søerne har dog ikke altid været i sørgelig forfatning.

Helt frem til begyndelsen af 1960erne kunne man bade i søerne. Siden 1990erne har der været iværksat tiltag for at forbedre vandkvaliteten.

Men selv med den nye rengøringsaftale er chancen for, at det igen en dag bliver hensigtsmæssigt at tage et dyp i de københavnske søer, dog lille.

Søerne er nemlig et relativt lille vandsystem med lav vandudskiftning. Derudover ville menneskers aktivitet føje flere bakterier til og dermed skabe yderligere belastning for badevandskvaliteten.

Rengøringsaftalen er et resultat af den såkaldte Overførselssag, hvor politikerne bag budgetforliget aftaler, hvordan overskydende penge skal bruges i Københavns Kommune.