Det er kommunikationssystemet, alle elsker at hade.
Åbenbart også statsminister Mette Frederiksen (S). Det er ligefrem »fristende« helt at afskaffe Aula, sagde hun under sin åbningstale i Folketinget tirsdag.
Platformen benyttes til kommunikation mellem skole og hjem – og dét i ekstrem grad. Hver eneste morgen hele skoleåret rundt bliver 10.000 Aula-beskeder sendt afsted – altså i minuttet.
85 millioner beskedtråde er det blevet til i de fire år, Aula har eksisteret.
Og mens tallene viser, at Aula bruges flittigt, er der også brug for at diskutere, om platformen bruges for meget – eller ligefrem på en uhensigtsmæssig måde – mener Kristan Vengsgaard, administrerende direktør for den kommunale it-kæmpe KOMBIT, som står bag Aula.
»Hensigten har været at lave en teknisk platform, der kunne bruges til at kommunikere på. Det er indholdet af beskederne, det handler om, det er ikke formen,« siger Kristian Vengsgaard, der ikke ønsker at svare på, hvorvidt han selv mener, at systemet i øjeblikket bliver brugt forkert eller uhensigtsmæssigt.
Men han vil med egne ord gerne tage ansvar for at komme med nogle ideer, der måske kan være med til at løse de problemer, platformen har affødt.
Parodikonto på Instagram
Aula har i sin fire år lange levetid fået ikke så få hårde ord med på vejen.
Få kommunale platforme har deres egen parodikonto på Instagram. Det har Aula.
Knap 200.000 danskere følger med, når Instagram-profilen Beskedfraaula med stærk inspiration fra virkeligheden satiriserer over opslag om alt fra legegruppeutilfredshed til et ødelagt legetøjsdiadem.
Den klare forventning var ellers, at systemet skulle forenkle samarbejdet mellem forældre og skole. Eller som kontorchef i KL Peter Pannula Toft sagde dengang:
»Aula er et toptunet, helt moderne system, som er mere enkelt (end det daværende Skoleintra, red).«
I sin åbningstale åbnede Mette Frederiksen tirsdag for en diskussion om, hvad Aula egentlig bør være.
Hun påpegede, at lærernes autoritet er ved at erodere, og at det delvis skyldes forældre, som fratager lærerens deres rolle som »den voksne, der bestemmer«.
For forældrene spørger om alt fra, om der bliver luftet ud i klassen, til, om læreren vil holde øje med spisning af madpakken.
»Jeg har stadig til gode at møde forældre, der sådan er rigtig glade for Aula. Derfor er det også fristende bare at afskaffe Aula,« sagde statsministeren.
Hvilke beskeder er vigtigst?
I forbindelse med udmeldingen påpeger Kristan Vengsgaard, at Aula bliver brugt enormt meget.
»Forældre, lærere og skoler kunne jo godt lade være med at bruge det. Ideen om, at der ikke skulle være et Aula, kan jeg ikke se. Statsministeren siger jo ikke, at vi skal lukke for det, kun at det er fristende, så jeg tror, at der er en erkendelse af, at der er noget godt i Aula,« siger direktøren, der har nogle ideer til, hvordan platformen kunne optimeres.
»Derfor kunne en løsning være at kategorisere beskederne, hvorefter man kunne abonnere på den enkelte kategori,« siger Kristian Vengsgaard.
En anden mulighed kunne være at give Aula fri, således at man i et tidsrum ikke kan modtage beskeder derfra.
Direktøren kan dog ikke love noget, men siger, at mulige løsninger nu skal drøftes med forældre, lærere, skoler og interesseorganisationer.
»Vi har et katalog, og her vil vi træffe nogle beslutninger om, hvordan Aula skal se ud, så vi kan finde ind til kernen af, hvad Aula skal være for at understøtte sin opgave.
