Aula overdynger forældre og lærere med beskeder: »Nogle gange skal man trække vejret«

It-systemet Aula får en stor del af skylden for et knagende samarbejde mellem lærere og forældre. Kommunikationen kan tage al for megen tid fra både lærere og forældre, lyder det.

Lærer og tillidsmand Peter Bugge Lorenzen fra Heibergskolen på Østerbro efterlyser respekt for hinandens tid. Anne Bæk

Aula skulle være så godt.

Da ideen om et nyt system til at kommunikere mellem forældre og skole blev født, var det med den klare forventning om, at det skulle forenkle samarbejdet.