Godmorgen! Der er under en uge til Eurovision, og i Sverige forbereder man sig på folkefest og store protester. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Forholdene på de danske kaserner er decideret sølle, og derfor er regeringens planer om op mod 7.500 værnepligtige tæt på umulige.

  2. Russiske soldater deserterer som aldrig før, og det er der en simpel forklaring på.

  3. Når det kommer til den amerikanske valgkamp, overgår virkeligheden ofte fantasien. Også i dette aktuele eksempel, hvor et hundedrab er blevet centralt i valgkampen.

  4. Russisk spionage mod ledelsen i en svensk storbank kan rejse ubehagelige spørgsmål om danske banker.

  5. En udmærket måde at skyde weekenden i gang, er på en lille, intim pastabar. Hvis du ligesom Berlingskes madanmelder Søren Frank er væbnet med tålmodighed, er her et godt bud.

Dagens vigtige: Der er lagt op til europæisk folkefest, men det kan hurtigt koge over

I Sverige har der været massive protester mod Israels deltagelse i Eurovision 2024.
I Sverige har der været massive protester mod Israels deltagelse i Eurovision 2024. Frederik Persson/EPA/Ritzau Scanpix

Der er mindre end en uge til, at dette års Eurovision løber af stablen, men i år er det ikke kun fest og farver, der er i fokus.

Krigen mellem Israel og Hamas har farvet dette års optakt, der har været præget af massiv kritik og store demonstrationer med krav om at udelukke Israel fra at deltage, ligesom Rusland i 2022 blev udelukket fra konkurrencen efter invasionen af Ukraine.

Årets værtsland Sverige forbereder sig derfor til stor folkefest og – potentielt – voldsomme demonstrationer og protester.

Israel har skærpet deres rejsevejledning til Malmø og hævet vurderingen af trusselsniveauet fra niveau to til tre. Det betyder, at de fraråder alle unødvendige rejser til byen i perioden under Eurovision ud fra en bekymring for, at israelere, der rejser til Eurovision, vil være et mål for terrorister.

Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp siger til Svenska Dagbladet, at han ikke mener, at der er en akut terrotrussel mod Malmø Arena, hvor konkurrencen afholdes. Det er derimod sandsynligt at antage, at der vil komme andre former for forstyrrelser som optøjer eller blokader, særligt i forbindelse med Israels deltagelse.

Udover demonstrationer er der også planlagt flere koranafbrændinger i Malmø den kommende uge. 

Göteborgs-Posten skriver, at de svenske politimyndigheder har givet tilladelse til én koranafbrænding, der efter planen skal finde sted i dag, fredag eftermiddag, men at der angiveligt er planlagt yderligere to koranafbrændinger. 

Man forventer, at flere end 100.000 mennesker den kommende uge kommer til Malmø, hvor showet bliver afholdt.

Berlingskes nordiske korrespondentm Peter Suppli Bensonm fortæller, at der på overfladen ikke er noget at se lige nu udover en stor del turister i byen. Men man er ved at gøre klar til, at det for alvor starter i næste uge.

Der er indkaldt politifolk fra hele Sverige, og at man låner køretøjer og mandskab fra både Danmark og Norge.

Peter Suppli Benson siger, at pro-palæsinensiske demonstrationer typisk er voldsommere i Malmø end i København.

»Man skal ikke underkende, at Malmø er en by, hvor mere end en tredjedel af alle borgere er født uden for Sverige. Så du har i hvert fald nogle grupper af mennesker, indvandrere og migranter, som har engageret sig meget stærkt,« siger han.

»Nogen har tændt for komfuret, og så må vi se, om det bobler over,« siger Peter Suppli Benson.

Dagens Salon

Marjorie Taylor Greene har haft stor politisk succes med sin uforsonlige kurs og vilde konspirationer. Nu har Marjorie Taylor Greene lagt sig i åben krig med sin partifælle, formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, og vil have ham fjernet fra embedet.

Overspiller den yderligtgående højrefløj sine kort? Er Trump mere kompromissøgende, end man forventer – eller er det spin for galleriet?

Chefredaktør Tom Jensen taler med chefredaktør Pierre Collignon og USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen i denne udgave af Toms saloon.

Lyt til »Toms saloon« her.

Fik du læst?

  • Hacking | Han drev sine ofre til selvmord, mens han fedede den i solen. Den finske hacker Julius Kivimäki står bag en af de mest ondsindede hackinger i historien.

  • Sundhed | Forskning viser, at det ikke er folk med et normalt BMI, der lever længst.

  • Debat | Taxachaufførers elendige serviceniveau kan ikke bortforklares med arbejdsforhold, mener Geeti Amiri Kjær.

Lige nu

Kigger vi på den nye abortgrænse, der fra 2025 vil blive hævet fra den nuværende 12. uge til udgangen af 18. graviditetsuge. Det er første gang i 50 år, at der indføres større ændringer i lovgivningen på abortområdet. Desuden har vi en historie på vej om Joe Biden, der har vakt opsigt i nat med en udtalelse om, at USAs allierede Japan er »xenofobisk« på linje med Kina, Indien og Rusland. 

God dag!