»Der bliver sagt: Gå hjem og giv din mor en lussing. Det har stået på siden maj«

Guldberg Skole på Nørrebro i København blev gennem nullerne døbt en succes.

Ressourcestærke københavnere fra nabolaget bakkede op om skolen. Man hørte om skolen i kvarteret, når man skulle træffe valget mellem »folkeren« eller den private.

Men alt er ikke en succes, lyder det nu.

Kasper Heumann Kristensen er medlem af bestyrelsen på Guldberg Skole. Han er også den anden forælder på få dage, der beretter om det, han ser som udfordringer for integrationen på skoler på Nørrebro.

Dels oplever han et svigt blandt en gruppe forældre på skolen. Dels har hans egen datter haft en række ubehagelige oplevelser.

Kasper Heumann Kristensen finder det meget problematisk, at en del forældre - især til børn med anden etnisk herkomst - ikke deltager i deres børns skoleliv.

»Vi taler hele tiden om den her gruppe, der er svær at få fat i. Sagen er bare, at den her gruppe er indvandrere. Det irriterer mig, at vi er så bange for at sige det,« siger han og fortsætter:

»Nogle uger tilbage havde vi et arrangement om klasseledelsesrammen, hvor skolelederen brugte tid på at forklare, hvordan børn skal opføre sig i skolen, og hvad forventningen er til lærere og forældre. Men der var flere forældre, som ikke dukkede op, og det blev endda nævnt på mødet af en anden forælder, at problemet jo ikke var dem, der var der, men dem der ikke var. De svigter deres egne børn, og det er virkelig synd for børnene, som for nogles vedkommende ter sig skidt. Men de svigter også fællesskabet. De tager mange ressourcer, som andre jo også har brug for i forhold til indlæring af deres børn,« fortæller han.

Kasper Heumann Kristensen understreger, at der naturligvis er mange forældre med anden etnisk herkomst end dansk, der har knækket koden. Men trods det, er der udfordringer på skolen med integration, mener han. Også i den klasse, hvor hans egen datter går.

»Det er klart, at vi gør os overvejelser omkring de forhold, vi byder vores børn. Der er en ekstrem hård tone, blandt andet dødstrusler. Selvfølgelig forstår en syvårig ikke dødstrusler, men tingene bliver sagt. Der bliver sagt: Gå hjem og giv din mor en lussing. Der bliver sagt: Jeg smadrer dit hoved ned i jorden. Der bliver sagt: Jeg slår dig ihjel. Det har stået på siden maj,« siger han.

Flere sager på Nørrebro-skoler

De seneste uger har Berlingske kunnet fortælle om vold og trusler om samme i børnehøjde på skoler i København.

Først om Blågårds Skole, hvor en tilsynsrapport beretter om ansatte, der i stor stil må håndtere fysiske konflikter og trusler mellem elever.

Mandag stod en forælder fra Nørre Fælled Skole frem i en kronik og fortalte om vold i skolegården mod hendes søn.

I et brev fra skoleleder Morten Nielsen på Guldberg Skole, som Radio 24syv kunne fortælle om i marts, bad skolen om hjælp til at løse flere problemer. Elever »spytter, slår, river, sparker og verbalt nedgør kolleger«, stod der i brevet

Debattør og forfatter Lise Egholm var i 18 år skoleleder på Rådmandsgade Skole på Nørrebro. Hun ser en særlig udfordring ved de tosprogede elevers forældres engagement i skolen.

»Mange af de tosprogede forældre har ikke nogen tradition for at samarbejde med skolen. Når de indskrev deres barn på Rådmandsgade skole, så sagde jeg til dem: Nu har I skrevet under på, at I kommer de fire gange om året, vi har forældremøder,« fortæller Lise Egholm og fastslår, at det ikke nytter noget at sige, »at det er dejligt, hvis I ville komme«.

Positive tal

Børne- og ungeborgmster med ansvar for skolerne i København, Jesper Christensen, anerkender, at manglende forældreengagement kan være en udfordring.

»Jeg er enig i, at det er en udfordring for nogle skoler at få alle forældre til at engagere sig i deres børns skolegang og tage del i forældremøder. Særligt med de mest udsatte elevers forældre er der en udfordring, som vi skal have løst. Men flere skoler ser ud til at have knækket koden. Blandt andet har Ellebjerg Skole i Sydhavnen fået flere forældre til at møde op til skole-hjemsamtaler med en ny model, som Tagensbo Skole på Bispebjerg også har taget til sig. Opgaven er nu at få udrullet de gode modeller til flere skoler.«

Når situationer med vold og trusler opstår, er det ifølge borgmesteren afgørende, at skolerne reagerer med det samme og får løst konflikten hurtigst muligt.

»Vi tager hver eneste sag meget alvorligt, og skolerne i København gør en stor indsats hver eneste dag for at undgå vold, trusler og grimt eller voldsomt sprog mellem eleverne. Og det er et helt år siden, at Blågårds Skole fik løst problemet med tidligere elever, der hjemsøgte skolen,« siger han og fortsætter:

»Virkeligheden er faktisk den, at eleverne på Nørrebros skoler generelt trives lige så godt i skolen som i resten af København og i resten af landet. Og virkeligheden er også, at flere og flere forældre på Nørrebro vælger den lokale folkeskole til deres børn. Det ser jeg også som et udtryk for, at der generelt er tilfredshed med skolerne, deres faglige kvalitet og trivslen,« siger Jesper Christensen.

Riisager: Der er en kulturkløft

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) understreger, at hun ikke har tal på, hvilke forældre der ikke møder op i skolen. Men hun ser en kulturkløft i klasselokalet.

»Grundlæggende er mange forældre fra Mellemøsten ikke vant til at skulle engagere sig i børnenes skolegang, som vi gør det i Skandinavien. I Danmark engagerer vi os enormt meget i vores børns udvikling og forældrene har et medansvar for skolefællesskabet. Det har vist sig at være sværere, end vi troede, at trække familier med anden etnisk herkomst end dansk ind i skolefællesskabet. Kulturkløften består også her, desværre,« siger hun og fortsætter om de nævnte hændelser på københavnske skoler.

»Skolen er ikke en magisk maskine, der kan klare alt. Men vi er måske nødsaget til at se på vores bløde skandinaviske pædagogik. Vi kan ikke acceptere skoler med vold og utryghed,« siger hun.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra skoleleder Morten Nielsen, Guldberg Skole, tirsdag.

Har du oplevet problemer med skolevold i dit barns skole? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Kontakt indlandsredaktør Kasper Krogh på kkh@berlingske.dk.