Den har været borte i 100 år og var anset som uddød i Danmark. Nu er den sjældne art fundet i Brøndby

Svampen er kendetegnet ved sin klare blå farve, der varierer fra gråblå til sortblå, og den har indtil nu været anset for uddød i Danmark.

Her ses svampen med det videnskabelige navn Terana caerulea. Thomas Kehlet

På en vinterdag i februar var svampeentusiast Benny Olsen på svampejagt i Brøndbyskoven.

Det var ikke første gang, at han var i skoven for at lede efter svampe. Men denne gang var usædvanlig.