Godmorgen og velkommen til en dag, hvor den vel nok hidtil mest prominente person skal afhøres i granskningskommissionen.
Klokken ni sætter Mogens Jensen, den nu tidligere fødevareminister, der måtte forlade sin post som konsekvens af håndteringen af aflivningen af alle danske mink, sig i vidneskranken i retten på Frederiksberg.
Afhøringen er imødeset med stor spænding. Mogens Jensen har ikke kommenteret sagen, siden han trak sig som minister, og alene af den grund er afhøringen interessant.
Vil offentligheden komme endnu længere ind i det politiske og administrative maskinrum i de hektiske dage før og efter den ulovlige ordre? Vil Mogens Jensen holde fast i, at han først lørdag 7. november – tre dage efter ordren om aflivningen, og dage efter at ledende embedsfolk i hans ministerium blev opmærksomme på problemet – blev orienteret om den manglende lovhjemmel?
Vil vi få et indblik i kommunikationen mellem topministre og embedsfolk?
Vi kan næsten med sikkerhed forvente, at der vil blive spurgt ind til de famøse sms'er, som Barbara Bertelsen, departementschefen i Statsministeriet, 9. november sendte til Mogens Jensens daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard. Og som handlede om håndteringen – altså hvem der skulle tage ansvaret – for fadæsen.
Det var vigtigt for Barbara Bertelsen, at man fra Mogens Jensens side »i offentlighed« erkendte fejlen, »som man beklager«.
»Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte ;)),« skrev Barbara Bertelsen.
»Hører hele tiden jeres linjer fra jeres folk/SR (særlig rådgiver, red.), der prøver at komme uden om selv at tage ansvaret på sig. Jeres ministers eneste chance for at vende denne er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjertet på sig. Enhver rest af hidtidige transparente forsøg på at kaste den videre på andre – herunder regeringen bredt og dermed stm (Statsministeriet, red.) – kommer jo til at ramme ham selv endnu hårdere,« skrev Barbara Bertelsen til Henrik Studsgaard.
»Bare hiv plasteret af ;),« skrev Bertelsen.
Mogens Jensen endte med at gå.
Halvvejs inde i Minkkommissionens afhøringer har en række hovedpersoner i sagen åbenbaret sig: Fra den stædige afdelingschef, der igen og igen rejste det prekære spørgsmål om lovgrundlag, over ministeren som måtte gå af, til departementschefen, som pressede på til det sidste. Minkkommissionen forsøger at finde svar på, hvem der vidste hvad hvornår. For at forstå dette, må man kende hovedpersonerne.
Berlingske har tegnet et samlet portræt af persongalleriet i det store politiske drama.
Berlingske er til stede i Retten i Frederiksberg og vil liveblogge undervejs.
Vil du have dagens vigtigste historier direkte i ørerne, så lyt til Morgenposten – Berlingskes nyhedsoverblik:
Og nu til dagens øvrige nyheder.
Socialdemokratiet i København står til katastrofevalg i ny måling
En Kantar Gallup-måling viser, at Socialdemokratiet i København står til at miste en stor del af sine stemmer ved kommunalvalget 16. november, skriver Berlingske.
Socialdemokratiet fik ved kommunalvalget i 2017 i alt 27,6 procent af stemmerne og dermed 15 mandater ud af de 55 mulige pladser i Borgerrepræsentationen, men ifølge den nye Kantar Gallup-måling står Socialdemokratiet nu til at få 16,9 procent af stemmerne og miste fem mandater.
Selvom hver fjerde vælger i Københavns Kommune endnu ikke har besluttet sig, og meningsmålinger på kommunalvalget i København tidligere har vist sig ikke at ramme plet, er undersøgelsen ifølge Robert Klemmensen, der er professor ved Syddansk Universitet, meget alvorlig for Socialdemokratiet.
»Det er uden for enhver statistisk usikkerhed, at der kommer til at være et betydeligt fald for Socialdemokratiet. Der er få dage til valget, og det her er vilde tal,« siger han.
Til gengæld kan Enhedslisten blive den store vinder af kampen om stemmerne i København. Partiet står til en fremgang på 4,3 procentpoint og to ekstra mandater til i alt 13 mandater – og dermed det største parti i Borgerrepræsentationen.
Tre ud af fire sosu'er har ikke tid til omsorg som at kramme og lytte til ældre
Det kniber gevaldigt med omsorgen, når det gælder landets ældre borgere.
Berlingske har spurgt 1.625 medarbejdere i ældreplejen, hvor ofte de oplever at måtte fravælge omsorg for borgerne – for eksempel at lytte til, give et kram eller et håndtryk – fordi der kun er tid til praktiske opgaver eller basal pleje.
77 procent af de adspurgte FOA-medlemmer svarer, at dette er tilfældet »dagligt« eller »ugentligt«.
45-årige Martina Balogova er sosu-assistent med ti års erfaring fra ældreplejen, og hun kender udmærket til problemet med få medarbejdere og for lidt tid.
»Så bliver alt det, som ikke er akut, nedprioriteret. Det, at holde borgeren i hånden, at snakke med de ældre og give dem en følelse af, at alt er i orden,« siger hun.
En kamp mod det offentlige kan på det nærmeste »ruinere« borgere
Omkostningerne ved at føre en sag mod det offentlige er så store, at borgernes retssikkerhed er udfordret. Det skriver Jyllands-Posten.
I en rundspørge fra Djøfs jurapanel, som består af juridiske eksperter fra danske universiteter, advokatbranchen, interesseorganisationer og domstole, lyder det, at borgernes retssikkerhed er truet i sager mod det offentlige, og panelet efterlyser derfor bedre mulighed for at opnå fri proces – en ordning, hvor statskassen betaler udgifterne i forbindelse med en retssag.
For eksempel svarer 32 (67 procent af eksperterne), at de er helt eller overvejende enige i, at omkostningerne ved at føre sager mod offentlige myndigheder er så store, at det udfordrer borgernes retssikkerhed. 31 (65 procent) svarer, at de er helt eller overvejende enige i, at mulighederne for at opnå fri proces i sager mod offentlige myndigheder bør forbedres. 22 (46 procent) vurderer overordnet borgernes retssikkerhed i sager mod offentlige myndigheder som meget eller overvejende dårlig.
»Sagsomkostninger er så høje, og risikoen er så stor, at man nærmest kan blive ruineret som borger i en sag mod det offentlige. Så ofte er konklusionen, at det ikke er umagen værd,« forklarer juraprofessor ved Syddansk Universitet Frederik Waage.
46 godhavnsdrenge har fået erstatning – de resterende ofre får det måske aldrig
Statsministeren har sagt undskyld til godhavnsdrengene og har fået fjernet forældelsesfristen. Men regeringen har ikke sikret, at de og andre børnehjemsbørn kan søge erstatning på lige vilkår. Der er risiko for forskelsbehandling, og det er ikke godt nok, skriver Rasmus Grønved Nielsen, adjunkt ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, i en kronik i Information.
»Den oplagte løsning er at etablere et administrativt nævn, der gives kompetence til at behandle godtgørelsesanmodninger. Derved kunne der skabes en bedre ramme for at få de enkelte sager undersøgt til bunds på det offentliges regning og samtidig sikre ligebehandling. Andet ville være at stikke godhavnsdrengene og alle de andre blår i øjnene,« skriver Rasmus Grønved Nielsen.
Dagen i dag
1956: Simon Spies indrykker sin første annonce om ferierejser – det sker i Politiken og Berlingske Tidende. Datoen regnes for at være Spies Rejsers fødselsdag.
2006: Det engelske popikon George Michael giver for første gang koncert i Danmark. Koncerten foregår i Parken, hvor næsten 50.000 oplever den tidligere Wham!-sanger.
