En uge før valget: Socialdemokratiet står til katastrofevalg i København i ny Gallup-måling – men mange er stadig i tvivl

En ny Kantar Gallup-måling viser, at Socialdemokratiet i København står til at miste en stor portion af sine stemmer ved kommunalvalget 16. november. Deres største politiske modstander stormer til gengæld frem. Hver fjerde vælger har dog endnu ikke besluttet sig for, hvem de vil stemme på.

Sophie Hæstorp Andersen er Socialdemokratiets overborgmesterkandidat til kommunalvalget tirsdag den 16. november. I 2017 endte Socialdemokratiet med at få 27,6 procent af stemmerne og 15 ud af 55 mandater i Københavns Borgerrepræsentation. Ifølge ny måling får Socialdemokratiet denne gang langt færre stemmer. Tobias Kobborg

Hver fjerde københavnske vælger er stadig i tvivl forud for kommunalvalget. Men de, der har taget stilling, melder det klart ud i en ny måling fra Kantar Gallup, foretaget for Berlingske.

Af målingen fremgår det, at Socialdemokratiet risikerer at bløde vælgere og få et langt ringere kommunalvalg i København, når vælgerne går i stemmeboksen.