God-onsdag-morgen og velkommen til dagens overblik.
Vi kan ikke komme udenom, at overblikket også denne dag vil kredse om krigen i Ukraine, og vi lægger fra land med et ønske fra regeringen.
Folketinget skal ikke kun godkende udsendelse af en bataljon til Letland, men også stille overvågningsfly, fregat og mobil luftforsvarsradar til rådighed for NATO, hvis det står til regeringen.
Det skriver Berlingske.
Godkender politikerne beslutningsforslaget fra regeringen, nikker de også ja til at stille blandt andet et Challenger-luftovervågningsfly og en fregat til rådighed for NATO med kort varsel.
Dertil kommer luftrumskontrol, luftforsvarsradar, støttestyrker og stabsbidrag. Kommer samtlige bidrag afsted, bliver der tale om at udsende mere end 2.000 soldater frem til slutningen af 2023.
»Regeringen vil gerne have Folketingets godkendelse til at uddelegere et mandat til NATO om faktisk at bruge de her styrker i krig. Det er altså alvor,« siger Kristian Søby Kristensen, vicecenterleder og seniorforsker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
Du kan læse hele historien her.
Flygtninge strømmer i behandling for traumer og kroniske sygdomme
Ukrainske flygtninge med psykiske traumer efter krigen og flugten begynder nu at melde sig i det danske sundhedsvæsen, der også tager sig af patienter blandt flygtningene med de samme kroniske sygdomme, som danskerne lider af.
I Region Syddanmark har omkring 100 flygtninge indtil videre været i behandling på regionens hospitaler, og der har været 64 henvendelser til en krisehotline, som er oprettet for at afhjælpe akutte psykiske problemer.
»En del vedrører akutte psykosociale kriser, som kommer til udtryk i for eksempel søvnløshed, fortvivlelse og angst, der har ført til henvisning til de psykiatriske akutmodtagelser. Nogle har også haft brug for at tale ud og læsse af efter en hård flugt med to børn på skuldrene,« oplyser sekretariats- og kommunikationschef John Zola fra psykiatrien i Region Syddanmark.
Også i andre regioner har der været henvendelser til psykiatrien fra flygtninge med psykiske problemer.
Den historie kan du læse hos Berlingske her.
En historie, der ikke handler om Ukraine
Men derimod om en gammel traver: corona.
For i Kina befinder det finansielle centrum Shanghai og dens 26 millioner indbyggere i den største nedlukning siden Wuhan i 2020. Styret holder som et af de eneste steder i verden fast i sin politik om, at coronavirussen skal udryddes helt. Men prisen kan blive høj, skriver Berlingske.
For Kinas styre handler det nemlig ikke kun om, hvilken tilgang der virker bedst. Det handler om at vinde med en strategi, som kommunistpartiet igen og igen har fortalt befolkningen er den bedste i verden.
»Det er mere en konkurrence mellem to ideologier, mellem to forskellige politiske systemer,« siger Yanzhong Huang, analytiker i den amerikanske tænketank CFR i et interview med mediet Supchina.
Den historie kan du læse mere om her.
Billedet huller Ruslands version
Ny dokumentation modsiger Ruslands udlægning af, hvad der er sket i Butja, skriver Politiken på baggrund af dokumentation fra det amerikanske medie The New York Times.
For mens Ukraine har beskyldt Rusland for krigsforbrydelser, efter billeder af døde lig i gaderne i den ukrainske by Butja er kommet frem, har Rusland beskyldt Ukraine for at stå bag mordene.
The New York Times har imidlertid fået analyseret videoer og satellitbilleder fra Butja, og her fremgår det, at der har ligget døde i gaderne i mere end tre uger – altså mens de russiske tropper stadig var til stede i byen, skriver Politiken.
På satellitfotos opstår der mellem 9. og 11. marts plamager i størrelser tilsvarende menneskestørrelse på Butjas Yablonska-gade. Billedanalysen viser, at plamagerne lå i samme position i mere end tre uger, og deres positioner svarer til videomateriale filmet af et lokalt byrådsmedlem i Butja 1. april, der viser lig spredt ud over flere hundrede meter på Yablonska-gaden.
Du kan læse hele den historie her.
Dagens opsang
Sanktioner mod Putins døtre
En anden historie fra udlandet, er den om Putins døtre og de mulige sanktioner.
I årevis har mystikken om den russiske præsidents familie hersket. Enkelte oplysninger er dryppet hist og her. Som for eksempel, at hans datter var en af de første til at få den russiske vaccine mod den ny coronavirus.
Nu fortæller det amerikanske medie Wall Street Journal, at to af Putins døtre risikerer at blive pålagt sanktioner af EU.
I forvejen er en stribe højtstående russere sanktioneret, men nu kan det altså ramme præsidentens allernærmeste familie.
Den historie kan du læse fra Wall Street Journal her – og Jyllands Postens danske citathistorie her.
Det sker i dag:
Læs Berlingskes liveblog fra krigen i Ukraine her.
