Regeringen vil have mandat til at udsende mere end 2.000 soldater

Folketinget skal ikke kun godkende udsendelse af en bataljon til Letland, men også stille overvågningsfly, fregat og mobil luftforsvarsradar til rådighed for NATO.

Bataljonen, som snart står til udsendelse til Letland, under træning i Oksbøl-lejren tidligere på året. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke kun NATOs officielle anmodning om at sende en bataljon på 800 soldater til udstationering i Letland, som Folketinget fredag skal tage stilling til første gang.

Godkender politikerne beslutningsforslaget fra regeringen, nikker de også ja til at stille blandt andet et Challenger-luftovervågningsfly og en fregat til rådighed for NATO med kort varsel.

Dertil kommer luftrumskontrol, luftforsvarsradar, støttestyrker og stabsbidrag. Kommer samtlige bidrag afsted, bliver der tale om at udsende mere end 2.000 soldater frem til slutningen af 2023.

Ifølge Kristian Søby Kristensen, vicecenterleder og seniorforsker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, er regeringens ønske en naturlig følge af en højere grad af aktivering af NATOs forsvarsplaner.

Men han ser også god grund til en grundig politisk behandling i Folketinget, for det fremgår direkte af beslutningsforslaget, at soldaterne i yderste fald kan blive indsat i egentlige kamphandlinger.

»Regeringen vil gerne have Folketingets godkendelse til at uddelegere et mandat til NATO om faktisk at bruge de her styrker i krig. Det er altså alvor,« siger Kristian Søby Kristensen.

Risiko for fejlkalkulationer og eskalation

Af beslutningsforslaget fremgår, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke vurderer den militære trussel som høj.

Men russiske styrker i højere beredskab kombineret med øget tilstedeværelse af NATO-enheder i nabolandene »øger risikoen for fejlkalkulationer og eskalation«.

»Dette gælder særligt, hvis NATO-allieredes enheder og russiske militære enheder kommer i uvante situationer, og særligt hvor russiske enheder føler sig truet eller skal træffe beslutninger med meget kort reaktionstid,« fremgår det af FEs trusselvurdering.

Kristian Søby Kristensen er enig med FE i, at der ikke er en konkret trussel mod de danske militærbidrag. Hverken Rusland eller NATO ønsker krig.

»Så på den måde er missionen ikke farlig. Men på den anden side er den alligevel, for man uddelegerer kompetencen for, at danske styrker kan bidrage til kollektivt forsvar af allieret territorium. Og der er jo en risiko for, at det kan eskalere ud af kontrol i så spændt en situation, hvor militære styrker står over for hinanden,« siger han.

Forsvaret bliver støvsuget

Bataljonen på 800 soldater står allerede klar til at blive sendt afsted med fem dages varsel og forventes at kunne være fremme i Letland i starten af maj, hvis Folketinget siger god for det.

Kristian Søby Kristensen har også en forventning om, at beslutningsforslagets øvrige styrker vil blive indsat, hvis Folketinget giver regeringen bemyndigelse til at stille bidragene til rådighed for NATO.

Det vil medføre, at Forsvaret bliver støvsuget for stort set alt, der kan sendes afsted. Om end det næppe bliver alle soldater samtidig og i hele perioden frem til slutningen af 2023.

»Det er tydeligt, når man tæller det sammen, at det er meget af det danske forsvar, som er afsted. En stor del af det, som faktisk kan deployeres, bliver det eller har lige været det,« siger vicecenterlederen ved Center for Militære Studier.

I forvejen er 200 danske soldater sendt til Estland, hvor de er del af en britiskledet bataljon, som hører under NATOs multinationale styrke på omkring 4.000 soldater i Polen og de baltiske lande.

Folketinget anden- og sidstebehandler beslutningsforslaget om danske militære bidrag til NATOs kollektive forsvar 21. april.