Mens smitten på landets plejehjem og hospitaler stiger, har en stor del af personalet endnu ikke fået tredje vaccinestik. Det kan åbenlyst have vidtrækkende konsekvenser for de mest udsatte – men også for et i forvejen hårdt presset sundhedsvæsen, lyder det fra en professor i klinisk mikrobiologi. Han undrer sig over, at personalet ikke er blevet revaccineret for længst.
Smitten stiger støt på steder, hvor mange af dem, som risikerer et alvorligt og livstruende sygdomsforløb med covid-19, befinder sig.
Blandt plejehjemsbeboere er antallet af smittede på få uger mere end tredoblet. På landets hospitaler smitter patienter og medarbejdere i stigende grad hinanden med coronavirus.
Alligevel er en stor del af personalet på netop plejehjem og hospitaler ikke blevet revaccineret mod covid-19.
Dermed har de endnu ikke lagt arm til det såkaldte boosterstik, som skal styrke og forlænge vaccinens effekt og beskytte personale såvel som patienter og beboere mod at blive syge.
Det viser en opgørelse over vaccinationstilslutning blandt udvalgte brancher fra Sundhedsdatastyrelsen.
På plejehjemmene har 49,3 procent af det samlede personale modtaget tredje stik.
Og så er der hospitalerne: Her er 60,4 procent af det samlede personale blevet revaccineret.
At så mange endnu ikke har fået det afgørende tredje stik får en professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet til at løfte øjenbrynene.
»Det undrer mig, at det ikke er sket for længst. En helt klar del af beredskabet mod covid-19 er da, at det personale er revaccineret – selvfølgelig burde det da være sket,« siger Hans Jørn Kolmos.
Mange af dem, det drejer sig om, har nemlig langt hen ad vejen mistet deres immunitet.
De forgangne uger har smitten på landets hospitaler taget et ordentligt nøk opad.
I sidste uge kunne fire ud af fem regioner berette om i alt 16 hospitalsudbrud. De seneste fire uger er der sammenlagt registreret 49 udbrud med alt fra to til 34 smittede blandt personale og patienter. Det fremgår af torsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut.
Her kan man også læse, at der i sidste uge var 792 hospitalsansatte, som blev testet positive med coronavirus.
I begyndelsen af november var tallet 272.
Nogenlunde samme billede tegner sig på plejehjemmene, hvor der de seneste dage er sket en kraftig stigning.
På et pressemøde torsdag kom det frem, at der i øjeblikket er smitteudbrud på 214 af landets plejecentre og 234 af landets bosteder.
Den første uge i november blev 26 plejehjemsbeboere smittet. I sidste uge var tallet steget til 87. Blandt plejehjemspersonalet er de ugentlige smittetal i samme periode steget fra 272 til 738.
På plejeområdet er der eksempler på ansatte, der går på arbejde, selvom de er smittet med coronavirus for at passe personer, som også er konstateret smittet. Det fortalte direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, på pressemødet.
Alternativet er ifølge styrelsen, at der ikke er nok hænder til at passe de smittede – fordi der ikke er personale nok.
»Set fra en sundhedsmæssig synsvinkel er det selvfølgelig ikke acceptabelt,« sagde Anette Lykke Petri, som ikke »på nogen måde« anbefaler praksissen.
»Det siger noget om, hvor alvorlig situationen er, men siger også en hel del om, hvilken heroisk indsats der ydes mange steder. Det er simpelthen det muliges kunst.«
Hos Ældre Sagen følger man også de stigende smittetal og er bekymrede over, at så stor en andel af plejepersonalet ikke er revaccineret endnu
»Vi er selvfølgelig bekymrede, når folk ikke får tredje stik,« siger seniorkonsulent Nina Bruun.
»Det giver da kun mening, at man prioriterer at få vaccineret personalet, som går rundt blandt nogle af landets mest svækkede personer, og hvor smitten hurtigt kan stikke af og få store konsekvenser.«
Det er vigtigt, mener hun – og det er der flere grunde til.
»Det handler om, at de ældre ikke skal smittes. De er svækkede, og mange af dem kan ikke nødvendigvis tåle smitte med coronavirus,« siger Nina Bruun.
Og så handler det om, at man på plejehjemmene er nødt til at opretholde arbejdsstyrken, så beboerne kan få den hjælp, de har brug for.
»Allerede nu ser vi flere eksempler på, at kommuner har svært ved at opretholde serviceniveauet på grund af sygemeldinger,« siger Nina Bruun.
»Så hvis man kan gøre noget for at forebygge sygdom, så er det formålstjenstligt for personalet – og i høj grad de ældre, som er fuldstændigt afhængige af personalet.«
Ifølge Hans Jørn Kolmos giver det næsten sig selv, at personale, der har med borgere i risikogrupper at gøre, skal have det tredje stik – og det omgående.
»Det er vist så selvindlysende, som noget kan være, at hospitalspersonalet, som står i forreste led og som er udsat for massiv smitte, skal være revaccinerede,« siger han.
»Det samme gælder naturligvis plejehjemspersonalet. Vaccinerne reducerer smittespredningen, og det er afgørende.«
Da man for knap et år siden begyndte at udrulle coronavaccinerne, var sundheds- og ældrepersonalet blandt nogle af de første, der kom til. Derfor undrer det professoren, at så mange denne gang ikke er revaccinerede.
»Frontpersonalet blev jo vaccineret sidste vinter som nogle af de første. Det vil sige, det også er nogle af dem, som har mistet mest immunitet på nuværende tidspunkt,« siger Hans Jørn Kolmos.
Et er, at sårbare patienter og ældre risikerer at blive smittet med covid-19 – noget andet er, at smitten udfordrer et i forvejen hårdt presset sundhedsvæsen, der må undvære syge og hjemsendte medarbejdere.
Et stigende pres på kapaciteten blev beskrevet i den seneste risikovurdering, hvori Epidemikommissionen hævede det nationale risikoniveau til fire ud af fem mulige.
Alle landets regioner, ud over Region Midtjylland, melder, at de på størstedelen af deres hospitaler aflyser alt planlagt »ikke tidskritisk kirurgi«.
»Vi taler meget om, at hospitalerne ikke er så robuste, som de har været, til at tackle opgaven med covid-19 nu. Derfor er det selvfølgelig uhensigtsmæssigt, hvis frontpersonalet ikke er revaccineret,« siger Hans Jørn Kolmos.
»Jeg tog det egentlig for givet, at man fik rykket hospitals- og plejehjemspersonalet frem i køen. Jeg troede faktisk, det for længst var sket.«
Allerede i begyndelsen af december herskede der hos Overlægeforeningen stor forundring over, at der ikke har været et større fokus på at få vaccineret personalet på landets sygehuse og hospitaler.
»Det bringer os i en tåbelig situation, når vi står i den dårligst mulige kombination – med en udsigt til langt flere indlæggelser og udsigt til, at personalet når at blive syge, selvom vi har brug for, at hver eneste møder op på arbejde,« sagde formand Lisbeth Lintz til Berlingske.
Også fra Lungeforeningen, som repræsenterer nogle af de patienter, der risikerer at blive alvorligt syge af coronavirus, har tallene givet anledning til bekymring.
»Det er en stor del af personalet, som så ikke er immuniseret. Det bør man give dem mulighed for at blive så hurtigt som muligt,« sagde formand og speciallæge, Torben Mogensen, til Berlingske.
Berlingske ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvorfor man ikke har gjort mere for at få revaccineret hospitals- og plejehjemspersonale som nogle af de første for at forhindre smitte blandt sårbare grupper.
I et skriftligt svar oplyser Sundhedsministeriet, at ansatte i sundheds- og ældresektoren tilbydes revaccination efter samme anbefalinger og retningslinjer som øvrige borgere.
Det betyder, at 18-39-årige tilbydes tredje stik 5,5 måned efter andet stik, mens alle over 40 år tilbydes revaccination efter 4,5 måned.
En stor gruppe blev vaccineret før den resterende befolkning og bliver derfor også revaccineret før deres aldersgruppe, lyder det fra ministeriet. Her står der også, at Sundhedsstyrelsen ikke har indikationer på lav tilslutning til revaccination blandt sundhedspersonale.
»Sundhedsstyrelsen har fulgt tilslutningen i gruppen og iværksat en række tiltag for at løfte tilslutningen blandt andet social- og sundhedsassistentstuderende med indsatser på skolerne.«
