Danskerne skal fremover arbejde en dag mere om året.

Regeringen vil afskaffe en helligdag.

Det har Mette Frederiksen (S) meddelt på pressemødet på Marienborg, hvor det nye regeringsgrundlag mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne er blevet præsenteret onsdag klokken 12.

Frederiksen remsede en lang række tiltag fra regeringsgrundlaget op uden at gå i dybden med dem.

»Vi vil afskaffe en helligdag og bede alle danskere om at arbejde lidt mere,« sagde hun.

»Der er krig i Europa, og vi har behov for at styrke vores forsvar. Derfor vælger vi at fremrykke Danmarks forpligtelse i forhold til toprocentsmålsætningen i NATO allerede til 2030. Og det kommer til at kræve, at alle bidrager lidt mere,« sagde Mette Frederiksen.

Regeringen begrunder altså tiltaget med, at det skal finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år.

Regeringen vil fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til to procent af bruttonationalproduktet fra 2033 til 2030, hvilket ifølge regeringsgrundlaget svarer til en ekstraudgift på 4,5 milliarder kroner.

Lidt for smart

På pressemødet blev samtidig fremhævet, at regeringen vil øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner i 2030.

Men danskerne kan beholde alle helligdage næste år. Helligdagen vil først blive afskaffet fra 2024, fremgår det af regeringsgrundlaget.

Det bliver »givetvis« store bededag, der sløjfes, oplyste Mette Frederiksen.

Berlingskes politiske kommentator Bent Winther køber ikke argumentet om, at den afskaffede helligdag skal finansiere de øgede forsvarsudgifter.

»At lave et 'kryds' mellem højere forsvarsudgifter og afskaffelse af store bededag eller en anden helligdag er lidt for smart,« siger han:

»Man kan lave de kryds, man vil. Enhedslisten mener for eksempel, at det er afskaffelsen af en helligdag for hårdtarbejdende danskere, der skal betale for lettelser af topskatten.«

Logistisk mareridt og mistet indtægt

Præsteforeningens formand, Pernille Vigsø Bagge, er ærgerlig over udsigten til at miste store bededag, der bliver peget på som det mest sandsynlige offer for planerne.

Det efterlader nemlig både præster og kommende konfirmander i et logistisk mareridt.

»Det er en stor konfirmationsdag - også i 2024 og 2025, fordi man planlægger et år i forvejen. Der er en masse præster, som skal omstrukturere deres planer,« siger hun til Ritzau.

Samtidig er det ifølge Pernille Vigsø Bagge en udfordring for de mange aftaler, familierne til konfirmanderne har lavet lang tid i forvejen.

Også bagermester Iver Hansen fra Nyemans Bager i Aabenraa er ærgelig, fortæller han til TV SYD.

Dagen er en stor indtægtskilde, og han står til at miste miste omkring 20.000-30.000 kroner i omsætning, hvis store bededag sløjfes.

»Det er jeg ked af, fordi vi sælger rigtig mange hveder. Vi sælger normalt ikke hveder, men til store bededag sælger vi 2.500 hvedeknopper,« siger Iver Hansen.

Store bededag ligger hvert år fredagen før fjerde søndag efter påske. Den blev indført som helligdag i 1686.