God morgen og velkommen til morgenens nyhedsoverflyvning på årets 104. dag.
Selvom året indtil nu på nogle måder kan føles som en lang dag af hjemmearbejde afbrudt af akavede hilsner med albuen og endeløse gåture, så er det en ny dag. Og en ny dag, der måske varsler, at en del af årets resterende 261 dage kan byde på mere variation.
I aftes indgik regeringen og de øvrige partier på Christiansborg nemlig en aftale, der gradvist skal gøre det muligt for danskere at rejse til udlandet og samtidig også skal byde udenlandske gæster velkommen tilbage i Danmark.
Og mens vi er ved coronarestriktioner, så møder det nu skarp kritik fra de borgerlige partier, at statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag på Folketingets talerstol ikke ville garantere, at alle coronarestriktioner bliver ophævet, når alle danskere er blevet tilbudt en vaccine mod virussen.
Ellers kan du i morgenens overblik læse historien om, at flere partier vil lægge skat på danskernes formuer, at tusindvis af kvinder ikke er blevet screenet rettidigt for brystkræft, og at danske selskaber direkte eller indirekte har støttet militærjuntaen i Myanmar.
Inden vi kommer så langt, følger her en status på coronasituationen herhjemme:
Flere partier vil indføre formueskat
Vi lægger ud i nærværende nyhedsmedie. Berlingske kan onsdag fortælle, at flere partier nu melder sig klar til at indføre formueskat. Det sker i kølvandet på, at tidligere finans- og skatteminister Mogens Lykketoft (S) luftede ideen om skat på formuer i Berlingske i mandags.
Ideen vækker gehør i Enhedslisten, der mener, at borgere skal betale staten en ekstraordinær »formueskat« på én procent af værdier i rede penge, aktier og andre værdipapirer, der overstiger en formue på tre millioner kroner.
Også SF vil gerne indføre en formueskat og har tidligere argumenteret for skat på formuer over fem millioner kroner.
»Så er man i hvert fald så rig, at man godt kan bidrage noget mere til fællesskabet,« siger Karsten Hønge til Berlingske og uddyber, at partiet er med på at diskutere det præcise niveau.
Såvel De Konservative som Lykketofts eget parti afviser blankt ideen om formueskat.
Danske penge kobles til militærjunta i Myanmar
Adskillige danske og vestlige firmaer, investeringsfonde og pensionsselskaber har direkte eller indirekte støttet juntaen i Myanmar.
Det til trods for, at militærdiktaturet i landet på tredje måned arresterer, gennembanker og dræber demonstranter, og at landet nu bevæger sig på kanten af en borgerkrig. Det viser en gennemgang, som Jyllands-Posten har foretaget på baggrund af optegnelser fra ngo’en Justice for Myanmar samt rapporter fra FN og Amnesty International.
FN’s Menneskerettighedsråd og Amnesty International har i flere år advaret mod at investere i selskaber med relation til militærstyret, fordi det kan bidrage til styrets menneskerettighedsbrud.
Herhjemmefra har danske PFA Pension, Sampension, Lærernes Pension, Danica Pension og Pensam aktier i selskaber med tilknytning til militærstyret. Alle selskaber oplyser, at de tager situationen meget alvorligt, men at det er for tidligt at sige, om det får konsekvenser for deres investeringer.
Venstre rejser kritik af skolelukninger ved lokal coronasmitte
Tilbage hos Berlingske finder man historien om, at Venstre nu rejser kritik af, at skoler per automatik lukker først ned, når der er store lokale udbrud af coronasmitte – også når der ingen smittede er på skolen.
Det mener Venstre harmonerer dårligt med, at partilederne under forhandlingerne om genåbningen på Christiansborg gang på gang gjorde det klart, at børnene skal prioriteres over stort set alt andet.
»Partierne var politisk enige om, at skolerne både ud fra en trivselsmæssig og økonomisk betragtning er væsentlige at holde åbne, og vi synes ikke, man skal starte med skolerne,« siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V).
Han ser derfor hellere en model, hvor der sættes ind på at finde smittekilden og dermed undgå at lukke en hel kommune eller sogn – hvilket er på linje med regeringens egen ekspertgruppe.
Danmark vil fortsat motivere syrere til hjemrejse trods advarsel fra USA
I en tale til FN’s Sikkerhedsråd kom USAs udenrigsminister, Antony Blinken, i slutningen af marts med en klar appel:
»Lad os ikke presse syriske flygtninge til at vende tilbage, før de føler, at de kan gøre det i sikkerhed og med værdighed,« sagde han.
Ved at anvende såkaldt »motivationsfremmende foranstaltninger« over for syriske asylansøgere, der har fået inddraget opholdstilladelsen i Danmark, forsøger de danske myndigheder netop at få dem til at rejse tilbage til Syrien. Og det vækker kritik fra regeringens støttepartier, kan man læse hos Dagbladet Information.
»Danmark stiller sig i et hjørne, og så står mange af vores tætte allierede på den anden side. Det virker ikke klogt,« siger udlændingeordfører for De Radikale Kristian Heegaard til Information.
Tusindvis af brystkræftscreeninger udskudt
Vi slutter hos Berlingske, der bringer historien om, at 5.671 kvinder fra Region Sjælland har modtaget en besked om, at de ikke kan blive screenet for brystkræft inden for den maksimale ventetid på to år og tre måneder.
Og det kan være yderst alvorligt. Danske kvinder mellem 50 og 69 år skal hvert andet år indkaldes til en screening, der skal vise, om de er ved at udvikle brystkræft. Det er afgørende, at undersøgelsen bliver foretaget regelmæssigt og inden for tidsfristen, forklarer Janne Bisgaard fra Kræftens Bekæmpelse, der er stærkt bekymret over situationen.
Det har »stor betydning for deres behandling og chancer for at overleve«, at man opdager brystkræft så tidligt som muligt og kommer i gang med behandling.
Det er uvist, hvor lang tid de 5.671 kvinder må vente, efter at deres undersøgelse blev udskudt i marts i år. Sjællands Universitetshospital, der udfører undersøgelserne, oplyser, at den gennemsnitlige ventetid aktuelt er på to år og seks måneder.
Det sker i dag
Folketingets partiledere og sundhedsordførere er blevet indkaldt til møde hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om vaccinesituationen i Danmark. Indkaldelsen kommer, efter at det amerikanske medicinalselskab Johnson & Johnson tirsdag meddelte, at det har valgt at udskyde udrulningen af sin coronavaccine i Europa på grund af bekymringer om bivirkninger.
Den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, mødes med Natos generalsekretær Jens Stoltenberg, i Bruxelles.
Dom fra EU-Domstolen i sagen, hvor Ryanair har klaget til EU-Domstolen over EU-Kommissionens godkendelse af nordiske landes statsstøtte til SAS under coronakrisen.
