Coronakrisens stigende arbejdsløshed kan medvirke til både flere ghettoområder og flere hårde ghettoer.
Sådan lyder det fra BL – Danmarks Almene Boliger – der i en ny analyse kaldet »Flere ghettoer som følge af coronakrisen?« peger på en række konkrete boligområder i Danmark, der er i risikogruppen.
To til fire nye områder kan komme på den almindelige ghettoliste til næste år.
Og hvad værre er, kan syv områder ende på den såkaldte hårde ghettoliste i 2021. Det skyldes ikke alene coronakonsekvenser, men krisen gør det vanskeligere at undslippe. Ved en hård ghetto forstås et boligområde, der har været på ghettolisten i fire år eller fem år. Ender et boligområde på den hårde liste, siger lovgivningen, at området – medmindre der dispenseres fra det – skal sælge, nedrive eller konvertere op til 60 procent af områdets almene familieboliger inden 2030. Udviklingsplanerne udarbejdes som udgangspunkt af kommune og boligforening.
»Vi er bekymrede, fordi den stigende ledighed ser ud til at ramme de udsatte områder i særligt høj grad. Det viser vores analyse, at vi må forvente. Det skyldes blandt andet, at beboere i disse områder i højere grad arbejder i kriseramte brancher: Rejsebureauer, rengøring, på hoteller og restauranter og transportbranchen. Men også at flere har en kort uddannelse, hvilket gør dem sårbare over for ledighed. Det er også den tendens, vi har kunnet se i tidligere kriser,« siger Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i BL.
Den officielle ghettoliste, der udkommer i december hvert år, bygger på fem kriterier: andel indvandrere, arbejdsløshed, uddannelsesniveau, andel dømte og indkomst.
To områder risikerer ifølge BL at havne på ghettolisten, hvis beskæftigelsen falder med tre procent, som nogle økonomiske prognoser siger. Det drejer sig om Gadelandet/Husumgård i København og Holtbjerg i Herning. Men ifølge BL er beskæftigelsen blandt almene beboere generelt mere påvirket af konjunkturer, og dermed er det ikke usandsynligt, at beskæftigelsen vil falde endnu mere. I et scenarie med et fald i beskæftigelsen på ni procent i de udsatte boligområder, vil også Charlotteager i Høje-Taastrup og Nivåhøj i Fredensborg komme med på listen.
Syv områder
De syv områder, der ifølge BL er i risikozonen for at blive hårde ghettoer i 2021, tæller tre områder i København, nemlig Lundtoftegade, Aldersrogade og Hørgården. Desuden er følgende områder i farezonen: Korsløkkeparken Øst i Odense, Resedavej/Nørrevang II i Silkeborg og Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør og Lindholm i Guldborgsund.
»Ender vi på den hårde ghettoliste, vil det være en større social katastrofe,« siger Søren-Emil Stenkjær Schütt, beboer og formand for afdelingsbestyrelsen i AKB Lundtoftegade.
»Det er frustrerende at gå med den angst, der ligger i at være usikker på at have sit hjem i årene fremover. Dernæst har vi lavet en ekstraordinær indsats for at arbejde med de her kriterier, og alle statistikker viste, at det gik den helt rigtige vej, men det arbejde, føler vi nu, er spildt. Det ekstremt frustrerende, at jeg nu skal meddele beboerne, at vores arbejde ikke har hjulpet særlig meget,« siger Søren-Emil Stenkjær Schütt.
Efter hans vurdering var Lundtoftegade »helt klart« røget ud af ghettolisten, fordi beboerne – formentlig allerede i år eller senest næste år – ikke længere ville slå ud på uddannelseskriteriet. Men på grund af den stigende arbejdsløshed, risikerer de i stedet at slå ud på indkomstkriteriet og dermed alligevel blive en hård ghetto.
»Vores bøn er: Giv os tre år, hvor man sætter det i bero, så Danmark kan komme tilbage i en højkonjunktur, og vores beboere kan komme tilbage i arbejde. Boligselskaber på tværs af Danmark har tidligere sagt to år. Vi så allerhelst tre år. Men allerhelst så vi, at der slet ikke fandtes nogen ghettoliste,« siger Søren-Emil Stenkjær Schütt.
Ifølge BLs analyse er der tre af de syv områder, der er i risikozonen for at blive hårde ghettoer, som kun lever op til ét andet kriterium ud over etnicitetskriteriet.
Ville de fleste af de her syv områder ikke alligevel ende med at blive hårde ghettoområder?
»Nej, ikke nødvendigvis. Vi kan se, at der har været en positiv udvikling i for eksempel beskæftigelsen de seneste år. Det er sandsynligt, at tre af områderne var røget ud af listen, hvis beskæftigelsen var fortsat med at stige,« siger Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i BL.
Organisationen ønsker, at politikerne på Christiansborg drøfter situationen og suspenderer reglerne om de hårde ghettoer, indtil krisen har lagt sig.
Fra Dansk Folkeparti er man åben over for, at det kan måske blive en mulighed at suspendere reglerne i en periode.
»Det er klart, at når coronakrisen rammer på mange måder, så skal vi selvfølgelig forholde os til det, hvis det er sådan, at de ikke har en kinamands chance for at rette det op,« siger boligordfører for Dansk Folkeparti, Mette Dencker, der afventer, at boligminister Kaare Dybvad indkalder til en drøftelse i aftalepartikredsen.
Tal fra Københavns Kommune tegner et andet billede
En analyse fra Københavns Kommune tegner imidlertid et andet billede af situationen. Her har man set på ledigheden for seks udsatte boligområder, herunder også Lundtoftegade, i perioden fra nedlukningen af Danmark i begyndelsen af marts indtil begyndelsen af maj. En af konklusionerne er, at antallet af ledige borgere procentuelt er vokset mindre i de udsatte områder end i Københavns Kommune generelt.
»Vi ser i Københavns Kommune ikke så pessimistisk på udviklingen, som BL gør. Og vi er ikke så bekymrede for Lundtoftegade, som BL er,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard.
Ifølge kommunens analyse er ledigheden generelt i København for alle målgrupper steget med 15 procent. I de seks udsatte københavnske boligområder er ledigheden steget fra 2.675 ledige borgere med 289 personer – svarende til 11 procent.
Beskæftigelsesborgmesteren mener ikke, at det er en katastrofe at ende på den hårde ghettoliste. Hun mener derimod, at det kan være et stærkt værktøj til at få vendt en udvikling, der ikke er lykkedes at vende med andre tiltag.
»Hvis man ender der, så har man gjort nogle ting forkert i en lang række år. Det er ikke noget, der kommer som en tyv om natten. Det indebærer også nogle muligheder, nemlig at at få lavet en anden beboersammensætning,« siger hun.
Du kalder det muligheder, men er det ikke tvang? De kunne vel godt ændre ved beboersammensætningen, uden at der var nogen ghettoliste?
»Jo, det har vi bare ikke set i Københavns Kommune. For år tilbage ændrede man nogle kriterier for, hvilke områder der kunne indgå i den boligsociale anvisning. Det har vist sig at have en effekt for nogle områder, der ikke var meget hårdt ramt. Men det har taget utroligt lang tid. Alt, hvad vi ellers har prøvet af områdeløft, helhedsplaner og andre tiltag med formålet at få tiltrukket mere ressourcestærke beboere, har fejlet eklatant. Så erfaringen siger, at det er svært at gøre på andre måder,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Hvilket ansvar har politikerne har haft?
»Jeg synes bestemt, at det er et politisk ansvar. Og man må bare sige, at man ikke har fundet de rigtige greb i værktøjskassen. Jeg tror, at man har forladt sig for meget på, at nu sender vi tre boligsocialmedarbejdere ud og anlægger en cykelsti, og så går det hele over. Vi er nødt til at stille krav til beboerne om aktiv deltagelse på jobmarkedet, opbakning til forældremøder, deltagelse i valg og i samfundet generelt. Det har man i lang årrække forsømt,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Transport- og Boligministeriet oplyser i en e-mail til Berlingske, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt coronakrisen vil få konsekvenser for antallet af udsatte boligområder i 2021.
