Claus Hjort vil have klart svar fra regeringen: »Ellers bor vi da i en bananrepublik, hvor den ene efterretningstjeneste bare kan spionere mod den anden«

Hvis danskerne skal forstå regeringens hovedløse håndtering i FE-sagen, er de nødt til at vide, hvor meget regeringen kan have ødelagt, fastholder tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i et interview med Berlingske.

Claus Hjort Frederiksen (V) er bitter.

Selvom han oplever støtte fra partifællerne i Venstre, og selvom folk i supermarkedet udtrykker sympati, bliver opbakningen overskygget af, at han i dag er sigtet efter en af straffelovens hårdeste bestemmelser.