Det er ikke ugens første modvind på grund af plagiering og snyd, der allerede har ramt den tidligere litteraturanmelder på Berlingske, Katherine Diez, grundet plagiering i hendes opslag på Instagram.
Men der skulle hverken være spekulationer på Reddit eller en graverjournalist til at få chefredaktøren på Jyllands-Posten til at fortælle, at hun for nylig har skrevet »derudaf i mange timer« på en vens afsluttende akademiske opgave på mere end 50 sider.
Meldingen kom derimod som en kommentar i et interview med Euroman, der spurgte hende: »Hvornår vidste du, at du var god?«
Her var det hverken hendes eget afsluttende bachelorprojekt i journalistik på Syddansk Universitet eller en artikel på hendes første journalistiske job på Information, der blev fremhævet.
Derimod vælger hun selv at fremhæve sin »hjælp« til en ven, der ifølge hende skrev sin afsluttende akademiske opgave på mere end 50 sider, endda i et fag hun »intet kendskab har til selv«.
I svaret beskriver hun, hvordan hun i årevis har hjulpet sine venner med jobansøgninger med stor succes, og nu besluttede at tage »skridtet videre«.
»Der var kun en weekend til at skrive det meste af den, og jeg var virkelig spændt på, om den ville floppe, fordi jeg jo ikke havde læst teorien, før jeg bare skrev derudaf i mange timer,« sagde hun til Euroman.
Berlingske har rakt ud til Marchen Neel Gjertsen for en kommentar, men hun har ikke svaret på henvendelsen.
På X står hun dog ved sin kommentar, da hun i et tweet bliver kritiseret for at have medvirket til snyd, hvortil hun svarer:
»Jo. Man må da gerne hjælpe sine venner.«
Formanden for censorkorpset på de akademiske journalistiske uddannelser, Kenneth Thue Nielsen, udtalte til Akademikerbladet, at »der er ingen som helst tvivl om, at det, hun beskriver her, er snyd«, og han vurderer ligeledes, at eleven ville blive bortvist i et helt semester, hvis vedkommende blev taget i den snyd, som Marchen Neel Gjertsen selv beskriver.
Kenneth Thue Nielsen tager selv det forbehold, at man ikke kender den konkrete sag og i hvilket omfang, hun har hjulpet.