For Peter Rahbæk Juel er kampen mod Odenses kriminelle klaner også personlig.
Flere gange er familierne gået direkte efter den socialdemokratiske borgmester.
Så sent som i forsommeren ringede et medlem af en af byens mest fremtrædende klaner. Her krævede han et møde med politikeren, før han sagde et intimiderende farvel.
Peter Rahbæk Juel har været beskyttet af livvagter fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), ligesom han har fået indrettet et beskyttelsesrum et sted i familiens hus, hvor kugler ikke kan trænge ind.
Vi skal otte år tilbage for at forstå hans kamp mod de kriminelle klaner i byen.
Vi står på en tankstation på belastede Nyborgvej, hvor borgmesteren i april 2017 blev omringet og overfuset af sortklædte mænd på p-pladsen foran bilvasken.
Det var en trussel i sig selv, men det var tilsyneladende kun en del af forklaringen bag, at PET en uge senere ringede. Opkaldet kom, mens Peter Rahbæk Juel lavede spaghetti med kødsovs til sin familie, og myndigheden insisterede på, at en større kortege af PET-folk kort efter troppede op.
»Forløbet har forandret mig, og hvordan jeg ser på bestemte mennesker. For mig hænger det politiske og personlige sammen,« siger Peter Rahbæk Juel:
»Det er min skæbne, så længe jeg er borgmester i Odense.«
PETs foruroligende besked den aften vender vi i denne artikel tilbage til.
Slaget står i Odense
Odense er central i forhold til den slægtsbaserede kriminalitet, som er velkendt i Tyskland og Sverige, og som Berlingske har afdækket siden efteråret 2024.
Danmark har på landsplan 35 kriminelle familier på landsplan, lød det i foråret fra Rigspolitiet i den første kortlægning af fænomenet. Dermed underkendte landets øverste politimyndighed både Fyns Politi og Odenses borgmester.
Begge har tidligere har oplyst, at området er plaget af mellem otte og ti multikriminelle familier.
Samtidig fungerer Odense Kommune som laboratorium i kampen mod klanerne.
Siden 2017 har borgmesteren med lokale input fra SSP, politi, taskforcer, ofre, eksperter, foreninger, beboerdemokratier og andre lokale kræfter udviklet ideer til bandepakker og andre tiltag, der kan virke enten forebyggende eller indgribende.
Senest har borgmesteren udviklet forslag til, hvordan de multikriminelle familier kan stækkes – for eksempel ved at bruge blandt andet bandeparagraffer til dobbelt straf eller ved at lægge maksimalt pres på deres forretninger.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og skatteminister Rasmus Stoklund (S) har grebet de ideer og sagt, at de vil følge op med lovgivning.
Dertil har Peter Rahbæk Juel mere end nogen anden politiker stillet sig forrest i kampen.
Vi tager sammen med borgmesteren rundt til steder i Odense, som er vigtige for at forstå byens omfattende problemer med organiseret kriminalitet.
Status er i dag, at de tidligere dominerende bander i byen er blevet bekæmpet som følge af strafskærpelser fra bandepakkerne. Dermed står klanerne ifølge borgmesteren tilbage som fundamentet for den organiserede kriminalitet i byen.
Kongen af Vollsmose
Vores rundtur i Odense begynder på nedlagte Bøgetorvet i Vollsmose og med et dårligt minde.
Her fandt en anden manifestation sted, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen den 18. januar 2017 besøgte det berømte og berygtede boligområde.
Bøgetorvet var dengang omgivet af en mur af grå betonbygninger, og torvet var en paradeplads for sortklædte unge mænd med kamphunde og hurtige biler.
Torvet lagde endda navn til Bøgetorvsgruppen.
Statsministeren besøgte Vollsmose for selv at se de problemer, som enkelte beboere prægede hele området med.
Det, statsministeren mødte, var blandt andet unge mænd i dunjakker og klistermærker fra banden Black Army, som dominerede Vollsmose.
Og selvom statsministeren var omgivet af PET-vagter, endte han uvidende med at trykke hånd med lederen af Black Army. Altså byens dominerende bandeleder.
Det skete, da en tætklippet mand i træningstøj hurtigt stak sin solide næve frem og sagde:
»Goddag. Du taler med Mohammed Daabas. Du er velkommen her i Vollsmose.«
På det tidspunkt var Peter Rahbæk Juel helt ny borgmester i Odense, og han oplevede episoden som »endnu en alarmklokke om de kriminelles territoriale ærgerrighed«.
»Tænk engang – Danmarks statsminister blev budt velkommen af en kriminel beriger i området,« siger borgmesteren: »Det gjorde ondt at se det ske i min by.
Palæstinenserne
I dag er betonbygningerne på Bøgetorvet revet ned, ligesom store dele af Vollsmoses oprindelige design er det.
1.000 almene boliger nedlægges, mens resten renoveres med den konsekvens, at huslejen stiger. Samtidig bliver der bygget omkring 1.600 nye private boliger. På den måde bliver også beboersammensætningen i Vollsmose ændret.
På Bøgetorvet er asfalten brudt op, og firkanten står som vild eng med hoftehøjt ukrudt.
Faktisk er Bøgetorvet helt slettet som navn og findes kun som et minde.
Her giver Peter Rahbæk Juel sit bud på, hvorfor de kriminelle kræfter fik lov til at vokse vildt:
Mange beboere har palæstinensisk baggrund og kom for årtier siden til Danmark som FN-flygtninge fra lejre i Libanon. I Odense – såvel som i Aarhus – valgte palæstinensere i stort omfang at bosætte sig tæt på hinanden.
For nogle var kriminalitet en bagage, som de ikke lagde fra sig.
»I forhold til klaner undervurderede man den kaliber, der kom hertil i 1980erne og 1990erne. Og så manglede der konsekvens i integrationspolitikken, hvilket gjorde, at det fik lov til at løbe løbsk i generation efter generation,« siger Peter Rahbæk Juel.
»I dag ser vi tydeligt en rivalisering mellem palæstinensiske klaner, som fylder enormt meget i det samlede billede. Der er også somaliere og andre arabiske familier, så det er ikke entydigt. Men det er først og fremmest til gene for det store flertal af lovlydige palæstinenserne.«
Dynamikken i de kriminelle familier er måske tydeligst i Daabas-Salem-klanen.
Store dele af Odenses omfattende problemer med kriminelle klaner kan spores tilbage til de to familier, og et ægteskab, der blev indgået for 30 år siden.
I 1995 blev Naima Daabas og Mahmoud Khalil Salem ifølge retsdokumenter islamisk gift. Begge familier stammer fra flygtningelejre i Libanon, og begge efternavne har i de seneste mange år været gennemgående i byretten i Odense.
Problematisk ægteskab
Det ægteskab skabte en af de mest toneangivende kriminelle familier i Danmark.
Mahmoud Khalil Salem var i en årrække en leder af en indvandrergruppe ved navn Black Ghost i Odense. Han var kendt under navnet Fiz Fiz og blev i 2011 udvist af Danmark, efter at han var blevet dømt for 18 forhold begået fra 2006 og 2009.
Det omfattede blandt andet hashhandel, ulovlig våbenbesiddelse, trusler og uddeling af dummebøder på op til 250.000 kroner, viser retsdokumenter, Berlingske har fået aktindsigt i.
Fiz Fiz havde ellers undgået udvisning i både byretten og landsretten, men 12. oktober 2011 satte daværende rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen trumf på, da han redegjorde for familiens dårlige integration til det danske samfund:
De talte udelukkende arabisk i hjemmet, de besøgte jævnligt Libanon og Syrien, og endelig redegjorde rigsadvokaten for Fiz Fiz’ påvirkning af flere af drengene i den otte mand store søskendeflok.
Særligt to af drengene slægtede deres far på, fremførte Jørgen Steen Sørensen i Højesteret.
Om Fiz Fiz’ 13-årige søn sagde rigsadvokaten:
»Han har ingen interesse i at deltage i undervisningen. Han har sit helt eget moralkodeks, en gangsterattitude, og han omtaler åbent sig selv som bandeleder.«
Om den niårige lillebror lød det, at han truede de andre børn med alvorlige repressalier, hvis de ikke makkede ret.
De to drenge er i dag fremtrædende figurer i bandemiljøet i Odense og er dømt for både vold og omfattende salg af narkotika, viser retsdokumenter, som Berlingske har fået aktindsigt i.
Det går i arv
Dermed illustrerer sønnerne i Salem-familierne det problem, Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, har erklæret krig imod, men som fortsætter trods mange og dyre sociale indsatser.
Efter at en gruppe på 60-70 unge fra Vollsmose i sommeren invaderede skadestuen i Odense med køller efter et internt opgør i indvandrermiljøet, offentliggjorde Odense Kommune en rapport, der for første gang tydeliggjorde problemet med kriminelle familier.
Kortlægningen udpegede 96 toneangivende personer, der samlet var sigtet for 1.045 forhold inden for de seneste ti år.
Et klart kendetegn for de undersøgte grupper var, at de unge var forbundet til hinanden via blodets bånd.
I en rapport ti år efter, i 2022, konkluderede Odense Kommune igen, at kriminaliteten gik i arv på tværs af generationer i de kriminelle familier.
En eksplosiv vej
Vi fortsætter rundturen med Odenses borgmester til Nyborgvej.
Hvis navnet lyder bekendt, er det måske, fordi fire unge mænd i foråret blev idømt i alt 28,5 års fængselsstraf for forsøg på at udløse 4,4 kilo plastisk sprængstof foran en etageejendom.
Attentatforsøgene fandt sted først natten mellem 28. og 29. december 2023 og igen natten mellem 30. og 31. december, hvor 25 personer befandt sig i opgangens lejligheder.
Spoler vi tiden længere tilbage, havde Black Army et hvidt klubhus på Nyborgvej, som banden rømmede i september 2017 og brændte ned som et farvel og tak.
Da Peter Rahbæk Juel 1. januar samme år tiltrådte som borgmester, undsagde han banderne så offentligt som muligt. Han advarede blandt andet om den pengeafpresning, som byens bander plagede tatovører og hjemløse med.
I april samme år befandt Peter Rahbæk Juel og en medarbejder sig på tankstationen, under 100 meter fra Black Armys klubhus, da sorte biler med »pumpede mænd med indvandrerbaggrund« begyndte at cirkle om dem.
»Bilerne svingede ind, og så blev jeg omringet og presset op ad vores bil,« fortæller han:
»Hvad fanden laver du her?« spurgte én.
»Det passer ikke, at vi tæsker hjemløse,« nærmest spyttede en anden.
En tredje rakte hånden frem mod borgmesteren, fortæller Peter Rahbæk Juel og tilføjer, at hans afvisning af håndtrykket hidsede flokken endnu mere op.
To andre biler kom til, og borgmesteren og medarbejderen stod nu over for 10-12 mænd.
»Vi havde en stirrekonkurrence, og det var … ikke sjovt. Jeg vidste jo, hvem de var.«
Medarbejderen trak borgmesteren ind i bilen, og de forsøgte at bakke ud af p-pladsen.
En af bilerne blokerede borgmesteren, men satte så i gang.
»I morgen er for sent«
I dagene efter oplevede borgmesteren, at Fyns Politi var til stede, hvor han var. Eksempelvis bemærkede han uforholdsmæssigt mange betjente til et arrangement i Vollsmose.
»Cirka halvanden uge efter episoden ringede PET og sagde på en ret afdæmpet måde, at der var nogle ting, de ville vende med mig. Og det var nok bedst, at vi sad over for hinanden,« fortæller Peter Rahbæk Juel.
Borgmester foreslog ugen efter, men PET ville mødes før.
»Jeg har lidt travlt i morgen,« sagde borgmesteren.
»I morgen er for sent,« svarede PET-manden.
Klokken var 17.30 samme dag, og borgmesteren lavede aftensmad.
Små to timer senere ringede det på døren.
Der stod en ledende PET-person og flere sikkerhedsfolk. De forklarede, at de på baggrund af deres viden havde »bekymringer« om personer i kriminelle miljøer. Livvagterne var allerede på plads udenfor.
Var du ifølge PET truet på livet?
»Jeg ved ikke, hvad de konkrete trusler var, og jeg har ikke oplevet andet end optrinet her på tankstationen. Jeg må bare stole på PETs faglige vurdering på baggrund af den viden, som de har,« siger Peter Rahbæk Juel.
Foranstaltningerne indebar, at borgmesterens bevægelsesfrihed blev indskrænket, og for eksempel at børnene blev kørt i skole på bagsædet af en Range Rover med tonede ruder.
»Jeg havde forestillet mig alle mulige ting om livet i kommunalpolitik, men aldrig at jeg skulle beskyttes af PET,« siger Peter Rahbæk Juel:
»Folk er typisk opmærksomme på ruminddeling i deres hjem. Eller energiklassificering. Eller køkkenets tilstand. Jeg kender de ballistiske indskydningsvinkler i mit,« siger borgmesteren, som har følt, at han medvirkede i en film:
»Mit følelsessystem kunne i første omgang ikke helt følge med.«
Er du tryg i dag?
»Heldigvis tog min kone det nøgternt, og hvis min familie ikke havde taget det så cool, havde det været en anden sag. Men ja. Jeg har også taget en beslutning om, jeg ikke vil være bange.«
Livvagterne blev taget af efter et par uger, men Fyns Politi er »stadig særligt opmærksomme« på ham. Eller som borgmesteren også formulerer det:
»Vi har i hvert fald ikke mange indbrud i min del af kvarteret.«
Giv mig borgmesteren
Men det betyder ikke, at klanerne har ændret selvforståelse.
For nylig ringede et medlem af en toneangivende familie til rådhuset i Odense med et krav, der er usædvanligt i Danmark:
Klanmedlemmet ville tale med borgmesteren. Forinden var Rigspolitiets overblik offentliggjort, og manden forklarede, at han var træt af, at borgmesteren talte om kriminelle familier i pressen.
»Når jeg gør det, går det ud over ham,« gengiver Peter Rahbæk Juel samtalen:
»Han sagde også, at han prøver at lave en legitim virksomhed, og det skader forretningen.«
En sådan samtale med borgmesteren kan man ikke bare forlange, lød svaret fra rådhuset.
»Han (klanmedlemmet, red.) sluttede så af med at sige til den pågældende medarbejder, at han i øvrigt skulle hilse fra Mohammed,« siger Peter Rahbæk Juel.
Mohammed Daabas?
»Det formoder jeg.«
»Det er den dér måde, de lige viser: ‘Vi er her.’ Og det er først ved eftertanken, at intimideringen går op for én – frygten for, hvad man tror, de kan finde på.«
Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Mohammed Daabas og øvrige medlemmer af Daabas- og Salem-klanen.