Der er bebudet historisk store investeringer i dansk forsvar, men medarbejderflugten er fortsat.
1.606 ansatte forlod sidste år Forsvaret.
Det skriver DR på baggrund af nye tal fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Antallet er det næsthøjeste i ti år – kun overgået af 2022, hvor 1.769 afleverede en opsigelse.
Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, kalder personaleafgangen for en »bombe« under Danmarks massive oprustningsindsats i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.
»Hvis vi ikke kan fastholde de soldater, vi har, og få flere ind og få dem til at blive, så kan vi ikke løse de opgaver, som vi kigger ind i med det trusselsbillede, vi nu har – med Rusland i Øst, med udfordringer oppe i Arktis og opgaver mod Syd. Det kan vi simpelthen ikke løse,« siger han til DR.
I yderste konsekvens, fortsætter han, kan personalemangel betyde, at de massive investeringer i eksempelvis kampfly, luftforsvar og krigsskibe ikke får nogen stor effekt.
Forsvarsminister vil bruge flere penge
I januar landede det første underliggende delforlig i det historiske rammeforlig, som der er afsat 155 milliarder kroner til over ti år.
Her blev det aftalt at sætte tre en halv milliard kroner af til rekruttering, fastholdelse og uddannelse af medarbejdere.
Uden medarbejdere er det »slet ikke muligt at nå i mål med den historiske opbygning af Forsvaret, og manglen på kollegaer trækker allerede nu store veksler på de ansatte,« sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i den forbindelse.
Til DR siger ministeren nu, at de tre en halv milliard ikke er nok.
Forligspartierne vil forhandle om yderligere tiltag på området inden sommerferien, lyder det.
Ifølge Berlingskes oplysninger vil regeringen en af de nærmeste dage fremlægge et forsvarsudspil, som både forholder sig til økonomien, og hvad der bør indgå i det næste delforlig.
