Tvivl, dårlig trivsel og mismod rammer i stort omfang de mindste børn i skolen under nedlukninger af skolen. I dag kan børnene glæde sig, da elever fra 0.–4. klassetrin kan vende tilbage i skolen med en række restriktioner. Og netop de små har haft det ekstra svært under nedlukningerne.

Det viser de nuværende resultater fra Aarhus Universitetet og Syddansk Universitet af en undersøgelse af elever fra nedlukningen i december og frem til 15. januar. Den indledende datarapport sendes i dag til godkendelse blandt deltagerne, men allerede nu tegner konsekvenserne til at være alvorlige.

Det fortæller Lars Qvortrup, der er professor i pædagogisk sociologi på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

»Det bekræfter det billede, vi så fra marts, og det ser nok ovenikøbet lidt værre ud, for nu er det ikke længere en ny oplevelse. Nu er det mere en gentagelse af håbløsheden,« siger han.

Så det tyder ikke på, at børnene vænner sig til nedlukningen?

»Nej. Så meget kan jeg allerede nu sige med sikkerhed. De vænner sig ikke til det. Det er lige så slemt for dem nu, som det var første gang, og de små klasser har stadigvæk lige så svært ved at holde hjemmeskoling,« siger han.

Tvivl og mismod

Adskillige gange har regeringen, myndighederne og eksperter ladet forstå, at vi bliver nødt til at vænne os til coronavirussen, men også ved fremtidige nedlukninger vil det tilsyneladende svært for børnene. Det er der flere årsager til.

»Det ene er, at de yngste elever ikke bare lærer læsning og matematik – de lærer at gå i skole. De lærer, hvordan det er at sidde i en klasse, tie stille, koncentrere sig, række fingeren op, have kammerater og gå til frikvarter og spise madpakke på 20 minutter. Alt det har de ikke haft mulighed for. Og det er en masse at samle op på,« siger Lars Qvortrup:

»Andre har været ramt af mismod. Hos pædagoger er det, hvad man kalder manglende mestringsoplevelser. De har ikke oplevet, at de kan klare det. De ting tilsammen er vi helt sikre på, at man nu virkelig skal samle op på.«

I den første nedlukning i foråret foretog Aarhus Universitet sammen med Syddansk Universitet en undersøgelse af 6.000 elever fra 3. til 9. klasse. I undersøgelsen stod det klart, at eleverne i 3. klasse adskilte sig »markant« fra de ældre elever med hensyn til trivsel. Den nye undersøgelse er lidt anderledes, blandt andet fordi de to universiteter regnede med, at de skulle måle på genåbningen. Sådan gik det ikke.

Den nye undersøgelse er foretaget af 251 børn fra 0. til 2. klasse i alderen 6-8 år, og 1.790 fra 3. til 9. klasse i alderen +9 år.

Savner vennerne

Der er på nuværende tidspunkt ikke et overblik over, i hvilket omfang skoleeleverne har lidt et læringstab. Men ifølge Lars Qvortrup peger al den pædagogiske forskning på, at forudsætningen for, at man klarer sig godt i skolen, er, at man har tillid til sig selv og oplever, at »man godt kan«. Hvis man synes, at det er håbløst, og at man ikke kan finde ud af det, »går det galt«. Det viste erfaringerne fra nedlukningen i marts.

»De savnede deres venner og kammerater (under nedlukningen i marts, red.), men de havde også meget svært ved at håndtere situationen derhjemme. Kun hver femte oplevede at have daglig kontakt med deres lærer. 80 procent af dem oplevede ikke daglig kontakt med deres lærer, og det er ikke nødvendigvis, fordi deres lærer ikke tog kontakt, men sådan oplevede de små børn det ikke,« siger Lars Qvortrup:

»De har en oplevelse af håbløshed og synes ikke rigtig, at de kan finde ud af »det der skole«.«

Ifølge Lars Qvortrup er det direkte læringstab, som elever måtte opleve under nedlukningen, ikke det største problem.

»Læringstabet skal de nok indhente, for de har jo god tid til det, må man regne med. Der er ikke grund til at være særlig bekymret for læringstabet, men forudsætningen for en god indlæring er, at den sociale og faglige trivsel er på plads, at man har lært at gå i skole, og at man har tilliden til sig selv. Forudsætningerne skal være på plads, og det bliver man nødt til at sætte meget fokus på,« siger han.