Børn er kede af deres forældres mobilbrug: »De kigger på skærmen uden at give mig opmærksomhed. Som om de er ligeglade med mig«

I en ny undersøgelse sætter børn ord på, hvad de mener om deres forældres skærmforbrug. Resultaterne er et opråb til forældrene, lyder det fra en ekspert.

Konflikter i hjemmet handler ofte om, hvor meget tid børnene må bruge på telefonen eller computeren. I en ny undersøgelse bliver forældrenes skærmtid sat under lup. Christian Lindgren (modelfoto)

Fraværende forældre, der ikke kan holde blikket og fingrene fra mobiltelefonen under aftensmaden, eller når de burde have kvalitetstid med deres børn.

Det er den oplevelse, som mange børn ifølge en ny undersøgelse har af deres forældres afhængighed af mobiltelefonen.