Børn bliver nævnt 40 gange – men et gryende opgør med en gammel ordning gør borgerlige bange

Mens Mette Frederiksen – med sine egne ord – lignede noget, der var løgn, fortalte hun om en bro, der skulle bygges mellem generationerne i Danmark.

Landets nye statsminister lå i sygesengen i valgkampens første dage, men trods maveonde fik hun leveret sit første politiske budskab i valgkampen.

Alle ved, at det første budskab er det vigtigste budskab, for det glemmer vi aldrig. Derfor gik beskeden til os voksne, mens budskabet var vores børn.

»Der er især en bro, jeg gerne vil bygge, nemlig det jeg kalder generationsbroen. Til alle voksne, der lytter med og ser med, vil I ikke være med til at sige tre ting til vores børn og unge,« sagde Mette Frederiksen og afrundede sin Facebook-video med tre politiske punchlines:

»Flere pædagoger til de små.«

»Klimakampen kæmper vi sammen. En regering, der er lige så optaget af klima og miljø, som de unge er.«

»Og så skal vi afskaffe omprioriteringsbidraget (på uddannelse, red.)«

I den anden ende af generationsbroen lå en pensionsaftale med differentieret tilbagetrækning til de ældre danskere, der med flid har bygget landet op til fordel for børnene. Den er der ikke flertal for i dag.

Tilbage står især børnene, og det fremgår tydeligt af den aftale – eller »politiske forståelse«, som Socialdemokratiet og støttepartier indgik natten til onsdag.

Børnenes statsminister

Onsdag aften stod så klart, at børnene får ny statsminister. Og i det, der kaldes en »Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark«, er børn i forskellige afskygninger nævnt 40 gange.

I Løkke-regeringens 2015-regeringsgrundlag var det kun 18 gange. I Thorning-regeringens ditto fra 2011 68 gange.

Rækken af initiativer er omfattende: Lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutionerne frem mod 2025. Flere pædagoger end det demografiske træk tilsiger. Ny fattigdomsgrænse. Ny ydelseskommission skal anvise erstatning for kontanthjælpsloftet, »således at det afskaffes«. Cirka 1.700 kroner til børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet, indtil kommissionen barsler. Aftalt lavere integrationsydelse sløjfes. Ud med nationale test for de små. Ind med mulighed for senere skolestart. Ud med uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse. Ud med omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet. Ind med mere trivsel, ud med »præstationskultur«. Muligvis færre karakterer i uddannelsessystemet. Måske ny karakterskala. Ud med uddannelsesloft. Ind med mere gratis psykologhjælp til de 6-24 årige. Børnene ud af Sjælsmark. Mere foreningsliv til udsatte børn.

Læs hele aftalen, der gør Mette Frederiksen til statsminister, her.

De mange ord om børn er generelt blevet taget positivt imod fra flere sider. Men cheføkonomen fra den liberale tænketank, Mads Lundby Hansen, er mere skeptisk. Især fordi der bliver pillet ved det såkaldte kontanthjælpsloft, der ellers er blevet beskyldt for at skabe børnefattigdom.

»Det er vigtigt for børnene, at far og mor går på arbejde, og dermed er rollemodeller for deres børn. Men højere ydelser vil betyde, at flere forældre er uden job. For børn i en lavindkomstfamilie kan det have stor betydning, om forældrene er i job eller på kontanthjælp. Når forældrene er i job, er den sociale arv langt mindre. Det vil sige, at langt flere af børnene kommer op i højere indkomstlag, hvis forældrene har et job fremfor at være på kontanthjælp,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Positive toner

Kvitteringen fra flere af de store fagforbund, der også har lagt vægt bag partiets politiske budskaber under valgkampen, er anderledes positiv.

»Det har vi og tusinde af forældre kæmpet for, og det har båret frugt. Det vil vi kvittere positivt for,« siger FOA-formand Mona Striib om minimumsnormeringerne.

Rasmus Kjeldahl, formand for Børns Vilkår, hilser både bedre psykologhjælp samt børnefamiliernes Sjælsmark-exit velkommen. Det sidste gør også Røde Kors-generalsekretær Anders Ladekarl.

Både Anders Bondo Christensen, lærernes formand, samt Claus Holm, leder på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, hæfter sig ved de færre obligatoriske test i folkeskolen og målet om at dæmpe præstationskulturen.

Hvis noget beskæftiger sig med det gode børneliv og selvfølgelig lærernes kår, er det Bondo Christensen. Den socialdemokratiske regering ønsker at droppe de obligatoriske test i de mindste klasser.

Direkte adspurgt anerkender han, at test i skolen kan være fint.

»Jamen, vi er ikke imod test, men lærerne skal bruge nogle test, de finder relevante. Det her med at trække en række obligatoriske test ned over det giver ingen mening,« siger Bondo Christensen.

Men det er to andre mere kedelige ord i den politiske forståelse, som Bondo hæfter sig ved. »Rammer« og »ressourcer«.

»Der er brug for et tæt samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet,« står der i den politiske forståelse.

Og sådan fortolker Bondo det:

»Det er ikke tilfældigt, at jeg i pressemeddelelsen skriver, at der er nedlagt 16 procent af stillingerne – jeg tror ikke, at der er noget andet offentligt område, der har levet med så markant en reduktion som folkeskolelærerne, så det skal vi have rettet op på. Det kræver flere ressourcer, men også at nogle af dem, vi har, kan bruges på flere lærere.«

Så Mette Frederiksen er folkeskoleelevernes statsminister nu?

»Muligheden er der i hvert fald,« siger lærerformanden.

Også BUPL-formand Elisa Rimpler læste det politiske papir, der indeholder et løfte om at indføre lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutionerne, med lup og stor tilfredshed.

»Nu skal der handling bag, det er klart, men en ambitiøs børneplan samt lovbestemte minimumsnormeringer er gode elementer, som jeg er glad for,« siger hun.

BUPL har som SF ønsket et minimum på en pædagog per tre børn i vuggestuerne og en til seks i børnehaverne. Men aftalen er uden tal.

Savner du et tre-tal og et seks-tal?

»Det er selvfølgelig en udfordring. Men de partier, som jeg har diskuteret normeringer med gennem årene, har en fælles forståelse af, hvad det vil sige at skabe et minimum. De her normeringer på en til tre eller en til seks er ikke en luksusmodel. Så jeg går ud fra, at det er det, man går efter,« siger Elisa Rimpler.

Borgerlig kritik

De konservatives Mai Mercado er ikke længere børnenes ministre, men hun er stadig optaget af dem.

I den politiske aftale savner hun især et opgør med folkeskolen lange skoledage. Derudover så hun gerne, at der kom fokus på at hjælpe handicappede børn bedre i hjemmet.

Flere pædagoger er fint, men midlet er forkert. Hun frygter, at minimumsnormeringer kan føre til, at institutioner, der faktisk har bedre normeringer end snittet, for eksempel fordi de ligger i et udsat boligområde, vil få færre pædagoger per barn – altså et ræs mod minimumsgrænsen.

Men hendes uenighed strækker sig længere. For er det godt for børn ikke at blive målt og vejet i samme grad i folkeskolen – og er det godt for børn, at mor og far på kontanthjælp får flere penge mellem hænderne?

I forhold til et gryende opgør med kontanthjælpsloftet, i første omgang i form af et tilskud til børnefamilier på kontanthjælp, lyder det:

»Den bedste børnepolitik vil være at sikre, at mor og far kommer i arbejde. Min erfaring er, at det ikke kommer så meget an på ydelsens størrelse. Kompleksiteten i det offentlige er et problem, for eksempel at man ikke ved, hvem man skal tale med for at kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Hvis man lider af angst, så hjælper et tilskud ikke noget. Børn med forældre med angst vil ikke opleve en bedre barndom af det her børnetilskud.«

Også opgøret med de nationale test for et skud for boven.

»Testene i sig selv gør ikke noget for vores børn, men de angiver et niveau, som man kan handle ud fra. Vi skal have et godt grundlag at vurdere på. Jeg kan stadig huske dengang, vi havde nul grundlag at vurdere på, dengang troede vi, at vi var verdensmestre i uddannelse. Det fandt vi så ud af, at vi ikke var. Det kunne vi agere på efterfølgende, men kun fordi vi havde den viden,« siger Mai Mercado.

Også i den borgerlige tænketank Cepos er der fokus på mor, far og arbejde. Her hæfter Mads Lundby Hansen sig især ved kontanthjælpsloftet.

»Kontanthjælpsloftet er ikke den sociale massegrav, som det er blevet gjort til. En enlig med to børn får udbetalt 18.300 om måneden under kontanthjælpsloftet. Dvs. det giver ikke mulighed for et liv i luksus, men giver plads til en acceptabel tilværelse,« siger cheføkonomen.