Bestemt type mad kan påvirke vores hjerner. Forsker råder til, hvordan du kan gennemskue, om maden er usund

Flere nylige studier viser, at ultraforarbejdet mad kan påvirke vores kognitive evner og risiko for at udvikle demenssygdomme. Et af studierne viser blandt andet, hvor meget ultraforarbejdet mad vi kan spise i hverdagen, inden det begynder at gå ud over hjernens funktion. Dansk forsker er selv opmærksom på ikke at spise for meget af maden. Her giver hun sit bedste råd.

Det er ikke altid nemt selv at vurdere, om en fødevare er ultraforarbejdet. Forsker kommer med sit bedste råd. Liselotte Sabroe

Ultraforarbejdet mad hænger ikke kun sammen med vores risiko for at udvikle fedme, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, men påvirker også vores hjerne.

Sådan lyder konklusionen i flere studier, der er udgivet den seneste tid.