»En næsten ubrudt kæde af fejlbeslutninger,« lyder den ganske bemærkelsesværdige kritik af regeringens håndtering af FE-skandalen, som foreløbigt har resulteret i en fængslet spionchef, en tidligere forsvarsminister sigtet for landsforræderi og højlydte og ganske offentlige diskussioner om efterretningstjenesternes ellers hemmelige aktiviteter.
Og kritikken kommer ikke fra hvem som helst. Michael Lunn var i 20 år departementschef i Justitsministeriet og har indgående kendskab til efterretningstjenesternes arbejde og de politiske forviklinger, der har været om modsætningen mellem hemmelig efterretningsvirksomhed og demokratiske hensyn til offentlighed i perioden 1991-2011.
Michael Lunn er blandt de mest respekterede topembedsmænd og kendt for aldrig at åbne munden, men i en kronik i Politiken åbner han for sluserne og leverer en voldsom kritik af håndteringen af FE-sagen.
»Det er meget bemærkelsesværdigt, at Michael Lunn overhovedet udtaler sig,« lyder det fra Berlingskes politiske analytiker, Bent Winther.
»Han en måske den mest respekterede tidligere departementschef i Justitsministeriet, som mange taler om med ærefrygt. Og han har arbejdet tæt sammen med den tidligere FE-chef,« siger Bent Winther.
Den tidligere FE-chef, Lars Findsen, er lige nu varetægtsfængslet, og da sagen foregår bag dobbeltlukkede døre, er der ingen, der ved, hvilken forbrydelse han præcist er anklaget for. Men sikkert er det, at han er sigtet efter straffelovens paragraf 109, som går 155 år tilbage, og som har en strafferamme på op til 12 års fængsel.
Lars Findsen selv kalder sagen »vanvittig«.
Samme paragraf er tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen sigtet efter, og han kan heller ikke kan forstå, hvad der foregår.
Ifølge Michael Lunn er det hele elendigt håndteret med stor skade for Danmark og dansk efterretningsvirksomhed til følge.
»Alt i alt må min konklusion være, at den samlede FE-sag – trods de sikkert bedste hensigter – er behandlet med en sjælden grad af hensynsløshed over for enkeltpersoner, mangel på eftertænksomhed og evne til at tænke blot et til to skridt frem. Med heraf følgende store menneskelige omkostninger for de implicerede og risiko for alvorlig skade på FE og tjenestens fremtidige arbejdsmuligheder,« skriver Michael Lunn i kronikken.
Når en mand med så meget erfaring fra statsadministrationen når frem til den konklusion, så gør det ondt, mener Bent Winther.
»Hans analyse og kritik af forløbet er ætsende og knivskarp. Og det bekræfter antagelserne om, at der er gået noget helt galt i håndteringen af FE-sagen lige fra begyndelsen tilbage i august 2020, og at Statsministeriet har været dybt involveret fra start,« siger Bent Winther.
Rammer hende lige i hovedet
»Lunns udlægning og skarpe kritik af sagen flugter Claus Hjort Frederiksens, og alt tyder på, at hele sagen vil eksplodere, hvis ikke snart Mette Frederiksen får den lukket ned ved at droppe tiltaler mod Findsen og Hjort. Hemmelighedskræmmeriet kan ikke opretholdes, og det rammer hende lige i hovedet,« vurderer han.
Problemet for Mette Frederiksen og den øvrige regering er ikke kun offentlighedens opfattelse af skandalen, for når en topembedsmand af Michael Lunns kaliber når frem til den konklusion, at der er tale om en »næsten ubrudt kæde af fejlbeslutninger«, så er det nærliggende at tro, at den opfattelse er udbredt blandt embedsmændene i regeringens ministerier.
»Lunns opfattelse af sagen, med al den erfaring han har, er formentlig identisk med opfattelsen i store dele af centraladministrationen, hvilket betyder, ar regeringen ikke blot har mistet troværdighed i befolkningen, men i særdeleshed i sit eget embedsapparat. Hvis indtrykket er, at sigtelserne og fængslingen af Findsen på tredje måned er resultat af regeringens elendige håndtering og skal dække over politiske fejl på stribe, så er det en usikker post at være topembedsmand i Danmark,« siger Bent Winther.
Men spørgsmålet er, om Mette Frederiksen reelt kan lukke sagen ned ved at få droppet sigtelserne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen.
Afgøres i sikkerhedsudvalg
Både Trine Bramsen, som var forsvarsminister, da hele sagen begyndte at rulle, og justitsminister Nick Hækkerup har flere gange sagt, at de ikke mener, at de havde mulighed for at handle anderledes i sagen.
Særligt interessant er det, at Nick Hækkerup har sagt, at han blev orienteret om sigtelsen mod Lars Findsen, og at han formelt har haft muligheden for at gribe ind, men valgte ikke at gøre det.
Hvis Mette Frederiksen får lukket sagen ned ved at få droppet sigtelserne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen, saver hun så ikke benene af sin justitsminister?
»Man skal huske, at justitsministeren – og det vil i realiteten sige regeringens sikkerhedsudvalg – er øverste anklagemyndighed. Det vil sige, at Hækkerup kan beslutte, at der ikke rejses tiltale, og da alt i sikkerhedsudvalget er hemmeligt, vil ingen finde ud af, om det er rimeligt eller ej,« påpeger Bent Winther.
»Hækkerup har jo sagt, at han ikke har noget at gøre med sigtelserne. Det er anklagemyndigheden og PET. Men når det handler om at rejse tiltale, lander det på hans bord. Og han kan påstå, at beviserne ikke kunne holde til en sag,« forklarer Bent Winther.
Der er altså en vej ud af skandalen, ifølge Bent Winther. Hvis regeringen altså vil.
